Af

24. oktober 2016

Refusionsudvalgets udrensningspolitik

Niels Vandrefalk kommenterer Refusionsudvalgets afvisning af at offentliggøre sin begrundelse for afslag til refusion af Holberg Teatrets 'En Landsbydegns Dagbog', der var til showcase i starten af oktober. Det skete i et svar på et andet debatindlæg: 'Hvorfor for Refusionsudvalget afvist 'En Landsbydegns Dagbog':

'Refusionsudvalget deler ikke sine teaterfaglige begrundelser med offentligheden af hensyn til ansøger'.

Så kom Refusionsudvalget ad af busken. I sin snart fire-årige regeringstid har udvalget opfattet sig selv som Statens hemmelige tjeneste. Sådan, med egen mund. Som det for længst er oplevet af flere andre:

I rollen som ’good guy’ og klædt i ’hat og blå briller’ kaldte udvalget Blichers Morten Vinge til showcase og lavede et klassisk set up. ’Vi lader som om, spiller med, giver os hen, spiller spillet, klapper dybt og inderligt’. Afslørede efterfølgende metoden med en dom, der gik stik modsat adfærden. Begrundede dommen med lunken luft:  '… samlet set ikke udviser et scenekunstnerisk niveau, der berettiger til refusion'.

Udvalget behøver absolut ikke at vise hensyn til Niels Vandrefalk som ansøger.  Jeg er garvet, har oplevet udvalgets kunstneriske normer i forbindelse med censuren af ’Far, Mor Får Børn’. På den baggrundafslog jeg at tage imod invitationen til en mundtlig begrundelse. En hemmelig tjeneste giver aldrig uddybende forklaringer. Ikke for at skåne dissidenter. Men for at skåne sig selv.

Men lige som udvalget kan tage fejl i sine kunstneriske bedømmelser, kan jeg tage fejl. Så det har hermed min uforbeholdne tilladelse til at dele sine teaterfaglige begrundelser med offentligheden af hensyn til mig.

Niels Vandrefalk er leder af Holberg Teatret

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg