En hyldest til Paraplyteatermanden

I forbindelse med ASSITEJs 17. verdenskongres og internationale scenekunstfestival for børn og unge, som afvikles i København og Malmø 20.-29. maj 2011, og hvor  børneteaterfolk fra hele verden samles, præsenteres en helt særlig forestilling uden for det officielle festivalprogram. 

Det er det russiske teater SAMART fra byen Samara, der har valgt denne globale mulighed til at spille  'Hello, Ray' ('Приет, Рей'), der er uforbeholden hyldest til det dansk-hollandske børneteater-ikon Ray Nusselein (1944-99), som med sit Paraplyteatret var i det store land mod øst adskillige gange og blev modtaget med stor entusiasme af russerne.

»Ingen var i tvivl om Ray Nusseleins særlige kærlighedsforhold til sit russiske publikum,« siger Michael Ramløse, der - udover sit aktuelle job som den overordnede leder af hele ASSITEJ2011-arrangementet - var Paraplyteatermandens ledsager og tolk ved samtlige ture til Sovjet/Rusland.

»Og denne kærlighed var i den grad gengældt – og det kommer nu bl.a. til udtryk ved, at to af Rays russiske venner – dramatikeren Michail Bartenev og dramaturgen Oleg Lojevskij - har produceret forestillingen 'Hello, Ray', som organisationskomitéen bag ASSITEJ2011 har special-inviteret til verdensfestivalen som en anerkendelse af Ray Nusseleins store betydning for udviklingen af teater for de mindste tilskuere – ikke alene her hos os, men på verdensplan,« fortæller Michael Ramløse.

Fornem ambassadør

Ray Nusselein var gennem 30 år et uomtvisteligt fyrtårn i dansk børneteater –  ikke altid lige nem at omgås, men altid med et brændende engagement for teaterkunsten for de små. Han blev af mange arrangører betragtet som besværlig i sine krav til deres medvirken, herunder ikke mindst at de tog både ham og teatret og børnene alvorligt. Det betød, at der i perioder var mere bud efter ham i det store udland end i Danmark, men han var en fornem ambassadør for dansk børneteater, når han turnerede rundt i alle hjørner og afkroge af verden og ofte spillede på det lokale sprog – fordi dialogen med børnene var så vigtig en del af hans forestillinger.

Hollandsk, engelsk, fransk, tysk, dansk og svensk mestrede han til perfektion og lærte sig hurtigt de nødvendige brokker på andre tungemål.

Han var som nævnt på adskillige ture til Rusland, hvorfra såvel inspiration til flere af hans forestillinger som en af hans yndlingshistorier også stammer. Om den russiske kvinde, der kom hen til ham efter forestillingen og sagde: »Du må ikke rejse hjem. Børnene i Danmark har det godt, de har ikke brug for dig, men det har vores børn – de har brug for håb, og det kan du give dem«.

På én gang meget symptomatisk for det indtryk, som hans forestillinger havde på folk – og vældigt sigende for hans ego, at historien blev fortalt igen og igen.

Et overvældende møde

Ray Nusseleins alt for tidlige død i 1999 afsluttede alt for tidligt et fornemt livsværk, og i forestillingen ’Hello, Ray’, der i øvrigt er instrueret af Anatolij Praudin, som er et stort navn i Rusland, mindes hans russiske venner Bartenev og Loejevskij Paraplyteatermandens arbejde og ideer og ​​hans kompromisløse søgen efter den mest passende former for kunstneriske udtryk til at kommunikere og tale med de yngste børn om vanskelige, men vigtige spørgsmål, samt hans første møde med børneteatersamfundet i Rusland, der på daværende tidspunkt stadig hed Sovjetunionen.

Året var 1989 og stedet Rostov. Og Michael Ramløse fortæller, hvordan man her for første gang inviterede små teatre til at vise børneteaterkunst.

»Dengang var russisk børneteater noget med kæmpestore institutionsteatre med plads til mange hundrede børn, som blev indlagt til store forestillinger over klassiske værker eller cirkus og gøgl uden dybere mening. Dengang var ikke mange russere, hverken teaterfolk eller publikum, bekendt med vestlig teater, men  Russisk ASSITEJ ville  introducere en anden slags teater, og bl.a. Bartenev og Loejevskij oplevede det som en revolution at se Rays minimalistiske poetiske stil og var ganske overvældet over den intimitet og kontakt med publikum, som Ray Nusselein skabte.«

Min Altankasse

Og da Ray Nusselein døde, besluttede de at lave en børneteater-trilogi, der hvilede på elementer fra hans teater.

Første del var en parafrase over et folkeeventyr, ’Den lykkelige Hans’, anden del en klassisk forestilling, ’Jeg Herakles’ – mens tredje og sidste del af trilogien altså er den aktuelle forestilling, ’Hello, Ray’, der består af tre historier fra en af Ray Nusseleins mest populære forestillinger, ’Min Altankasse’ – og samtidig skildres i forestillingen deres møde med  Ray og hans teater og Rays møde med russisk teater, fortæller Michael Ramløse.

Meget sigende for mindeforestillingen er første replik: ’Der er ikke noget at være bange for’ – og det er underforstået: Den nye form for teater, som Ray bragte med sig til russerne...

’Hello, Ray’ spiller over to dage på Teatret ZEBU på Amager, der også er officielt spillested for ASSITEJ2011-forestillinger. Det sker 26. og 27. maj – begge dage kl. 19.

Billetter til en pris af blot 50 kroner fås enten ved billetkontoret på Odd Fellow Palæet i Bredgade i København eller ved indgangen til ZeBU.

Info om verdenskongres og festivalforestillinger: www.assitej2011.info