
Ragnhild fik Wauw-prisen

Folketeatret stod for de rette rammer, da Lauritzen Fonden søndag aften hyldede aktører inden for scenekunst, film og tv-dramatik med priser på Folketeatret i København.
Som det hedder fra fonden, så er priserne med til at ’fejre og påskønne de personer, der både bagved og foran kameraerne og scenetæpperne ude i landet knokler for at gøre kunstneriske visioner til virkelighed, så vi andre kan lade os begejstre, underholde og overraskes’.
Hovedprisen, Lauritzen-prisen, gik i år til skuespillerne Signe Egholm og Esben Smed. Udover hæderen og 250.000 kr. modtog de også hver 50.000 kr. til støtte til en selvvalgt social mærkesag. Egholm valgte at give sin støtte til Red Barnets indsamling til Børn i Krig og Katastrofer - Smeds valg faldt på Psykiatrifonden
I kort udgave de øvrige priser:
- Visionsprisen på 100.000 kr. til instruktør Jonas Poher Rasmussen – manden bag den prisbelønnede film ’Flugt’ – og jo i øvrigt søn af Catherine Poher, overmåde kendt i dansk børneteater.
- Børne- og ungeprisen på 50.000 kr. til komiker og skuespiller Anders Matthesen – ’en god gammeldags moralsk fortæller af absolut nutidige børneeventyr. Et tydeligt pejlemærke for den kommende generation af kulturforbrugere’, som det bl.a. lød i motivationen
- Backstageprisen på 50.000 kr. til sceneinstruktør Charlotte Munksø, der bl.a. er kendt for prisbelønnede forestillinger hos Det Lille Teater og undervisning: ’Arbejdet interesserer hende. Undervisningen interesserer hende. Generationer af skuespillere har hun undervist. Hun er en slider, og hun tør gå i detaljen; lige fra spillernes vejrtrækning til hvilken fod, der træder først. Hun er lyttende og generøs i sit samarbejde - bringer aldrig sig selv i front, men altid de andre’, lyder det bl.a. i motivationen.
- Lauritzen Fondens Wauw-pris på 50.000 kr., der gives til en skuespiller, som giver en overraskende præstation. I år modtog skuespiller Ragnhild Kaasgaard Wauw-prisen, og priskomitéens motivering var i sin fulde længde: ”Efter flere år som teaterskuespiller stiller Ragnhild Kaasgaard sig uforfængeligt og generøst til rådighed for portrættet af hverdagsmennesket Solvej i spillefilmen ’Miss Viborg’. Stærkt og overbevisende”.
Ragnhild Kaasgaard er lige nu atter aktuel på Riddersalen med forestillingen ’Åben Hus’, der spiller til 16. oktober (https://www.riddersalen.dk/åbent-hus/) - og senere i denne uge kan man læse en portrætartikel her på portalen, hvor Lise Stenbækgaard har mødt Ragnhild til en snak om forskellen på at lave film og børneteater.
Se også portrætartiklen ’Kærlighed og krammere’ fra 2017 her på portalen
Desuden blev der uddelt fire Believe in You-priser – på hver 25.00 kr. – til skuespillerne Simon Kongsted, Freja Sandberg Klint, Mathias Bøgelund og Mathilde Arcel Fock.
(Billedet: Ragnhild Kaasgaard med blomster og synlig glæde over Wauw-prisen, der blev ledsaget af 50.000 kr. Foto: Carsten Lundager)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Fugleunivers skal introducere børn til Det Kgl. Teater

Hæder til Ole Sørensen og Peter Seligmann

De Kulturelle Unge

Dukketeater på plejehjem

Jakob Pelch er stoppet som sek-chef i Danske Scenografer

Netværksmøde for komponister og lyddesignere i teaterbranchen

En trilogi om frygt, vrede og kærlighed

På med vandrestøvlerne!

Tina Tarpgaard ny kunstnerisk leder af Sydhavn Teater

Unge dyster i kunsten at anmelde teater

Musikalsk hyldest til livets kraft

Tag en engelsk ph.d i børne- og ungdomsteater

Nye teatre: Bliv klar til Aprilfestival 2023

Fokus på egnsteatrene

Lyt til fortælling om dansk børneteater

Det tegner stort!

Limfjordsteatret tovholder for toårigt kunstprojekt

Lars Sennels stopper som direktør for Vendsyssel Teater

Mozart på skemaet for 5. klasser over hele landet

Jakob Engel-Schmidt er ny kulturminister

Tag med ud i verden med ASSITEJ!

Tre priser og mange gode ord

Fra teaterkostumer til børneudklædning

Christian Lollike stopper som direktør for SORT/HVID

Børneteatrenes billetsalg i bund

Deadline tæt på for Den Røde Brochure 2023-24

Ole Haslunds Kunstnerfond uddeler legater for 1,7 mio. kr.

De Regionale Kunstfonde støtter 43 projekter

Legatregn fra Skuespillerforeningen af 1879

Team Teatret rammes af kommunale besparelser

Bæredygtigt internationalt kultursamarbejde

Kandidater fundet til Teaterpokalen 2022

Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

Massiv modstand mod Aarhus Kommunes spareplan for scenekunstområdet

Hæder til Teater Patrasket

DT-seminar 18.-20. november i Esbjerg

Turen går til BaggårdTeatret

Jubilæumsfest hos Fair Play

Børns møde med kunsten rammes

Søgende kunstnere og erfarne fagfolk sættes sammen
