DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
Teateravisen fortsætter uhæmmet det ressourcebesparende og bæredygtige genbrug af den faste illustration til uddelingerne fra Projektstøtteudvalget. Tegning: Bob Katzenelson

PUS og projekterne

14-04-2023
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har givet 17 mio. kr. til 62 scenekunst-aktiviteter i forbindelse med forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn og unge og voksne’. Der var 271 ansøgninger. Udvalgsleder Gitta Malling kalder ansøgningerne meget mangfoldige, men noterer en klar tendens med øget fokus på kønsdiskussion og klimakrise og forholdet til naturen.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

* Projektstøtteudvalgets forårsuddeling - fra ansøgningsfrist 16. januar 2023

Børn og unge

- Dansehallerne: KORAL – interaktiv festival for børn og deres voksne – 500.000 kr.

- David T: Hvorfor bliver det nat – 100.000 kr.

- KOMMA Performance Productions: UP-AND-DOWN-AND – 300.000 kr.

- MYKA: Turne med UNTZ BABY UNTZ til Færøerne (april 23) – 100.000 kr.

- Next Door Project: Unfinished Tales – a collective story – 400.000 kr.

- Teater My: Vi skal gøre det igen – 800.000 kr.

- Teater Refleksion: I nattens lys på The New York Victory Theatre, USA – 75.000 kr.

- Teatergrad: De Usynlige – 600.000 kr.

- Tiny Dancer: Gro – 450.000 kr.

Delvis børn og unge

- Amir Shariffudin Bin Zainorin:  Stateless Mind #5 - Calling it Home - Performing Art Festival 200.000 kr.

- AniMaNi: Seeus – En hyperpersonaliseret performance – 700.000 kr.

- Aveny-T Fonden: Aveny-T er blevet forladt – tre komedier om knuste hjerter – 500.000 kr.

- Det Olske Orkester: Den sidste udflugt; turnéstøtte – 60.000 kr. 

- DYNAMO: Int. Samarbejde om turne af nycirkus-natur-forestilling – 150.000 kr.

- Foreign Affairs: Stages readings of The Earth’s Core (Jorden indre) – 35.000 kr.

- Jakob la Cour Studie: Virtuel mimik - 150.000 kr.

- Det Fortællende Teater: Gilgamesh – 145.000 kr.

- Lotta Grohmann: Giovanni Komplekset – 200.000 kr.

- Nycirkuskompagniet Cikaros: JAZZ – 150.000 kr.

- Sisters Hope Aps: Growing Roots 2023 – 200.000 kr.

Så kan Teateravisen præsentere resultatet af uddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn og unge og voksne’, hvor Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst (PUS) har skullet tage stilling til hele 271 ansøgninger fra fristen 16. januar 2023, hvor man kan søge om projekttilskud inklusive projekternes internationale aktiviteter samt til enkeltstående internationale aktiviteter. 

Der var således søgt støtte for samlet 84.173.467 kr., men der blev givet lidt over 17 mio. kr. til 62 scenekunstaktiviteter, hvor de 20 var i støttekategorierne ’Børn og unge’ og ’Delvis børn og unge’. De modtager til sammen knap seks mio. kr., mens de 42 ansøgninger i projektkategorien ’voksne’ altså løb med godt ti mio. kr.

Placeringen i kategorier fremgår ikke af uddelingslisten på kunst.dk, men Teateravisen har fået opdelingen i hænde via ansøgning om aktindsigt hos Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er portalen vist fortsat den eneste, der gør, og det er måske en dinosaur-agtig reminiscens fra dengang, børneteatret kæmpede for, at mindst en fjerdedel af den tildelte støtten gik til børneteatret. Og det lader den aktuelle tildeling til at tilgodese. Samtidig producerer mange teatre forestillinger i alle kategorier og ganske ofte med gråzoner mellem aldersgrænsen unge og voksne.

Teateravisen har spurgt udvalgsleder Gitta Malling, der også er bestyrelsesleder for Statens Kunstfond, om hun og PUS egentlig tager det historiske ’krav’ alvorligt.

»Vi har helt klart stadig øje for, at der bliver givet minimum 25 procent til børne- og ungedomsteater, da det er vigtigt for os, at vi sikrer scenekunst til netop denne målgruppe. Men vi oplever, at scenekunst for børn og unge ikke længere kategoriseres skarpt under ’Børn og unge’ og ’Delvis Børn og unge’ af ansøgerne. Det skyldes den mangfoldige udvikling af scenekunstområdet, hvor vi også finder børne- og ungdomsteater under det tværæstetiske, performance, gadeteater /udendørsteater og nycirkus,« fastslår Gitta Malling.

Tendenser

Hun fortæller også, at selvom der var ca. 100 flere ansøgninger end til sidste års uddeling, synes det som om der var var færre børne- og ungdomsteatre, der søgte end sidste år.

»I lyset af de flerårige uddelinger fra i sommer og signalet om, at udvalget gerne ville støtte flerårigt, kan det jo være, at vi ser færre enkeltprojektansøgninger på børne- og ungdomsteaterområdet end tidligere,« siger hun, men glæder sig samtidig generelt over ansøgningernes indhold:

»Ansøgningerne er heldigvis meget mangfoldige og fra alle genrer, men vi ser helt klart en tendens til, at der er fokus på kønsdiskussionen, klimakrisen og vores forbindelse til naturen. Det internationale er fortsat også i fokus. Men ansøgningerne bærer præg af, at man tænker flere formål ind i rejserne til udlandet – bl.a. samarbejder og udveksling. På den måde får man mere ud af rejserne end blot det at spille en enkelt forestilling.«

Netop den slags overvejelser er måske grunden til, at over en tredjedel af de støttede projekter har engelske titler, så de internationale hensigter vises frem. Det gælder selvfølgelig mest for de mange projekter i voksen-kategorien, men ungdomsteaterprojekterne kan også godt være med.

’Vi skal gøre det igen’

Forårsuddelingen med ansøgningsfrist i januar er som nævnt rettet mod enkeltprojekter og enkeltstående internationale aktiviteter, og selvom de enkelte støttebeløb faktisk i et overraskende stort omfang ligger tæt på det søgte – hvilket absolut ikke er en given sag – når ingen de eksorbitante højder.

Størst projektstøtte (800.000 kr.) gives til henholdsvis Københavns Internationale Teaters ’Performing Landscapes’ (voksen-kategorien) og Teater Mys ’Vi skal gøre det igen’ – sidstnævnte formentlig en meget dækkende titel for endnu en produktion fra det succesrige og anmelderroste småbørnsteater. Senest ’Om lidt er alting nu’, ’Jeg kan huske alting’ og ’Små skridt’ (Reumertprisvinder 2012).

Fra voksen-kategori-listen genkender man primært Uppercut Danseteater og Don Gnu, der også har produktioner for unge. Alle tre kategoriers støttede projekter kan ses under 'tildelinger' på kunst.dk

Men ikke så snart er den aktuelle uddeling en kendsgerning, før næste ansøgningsfrist nærmer sig. Den store efterårsuddeling, hvor det er muligt både at søge tilskud til både projekter og drift samt internationale aktiviteter, har nemlig deadline 1. juni – og det anbefales at indsende ansøgningen i god tid…

Det er den helt store uddeling fra PUS, der har udlodningsmidler til sine puljer for i alt 116,5 mio. kr. (2022-tal) – og sidste år eferårsuddelingens støttesum ca. 88 mio., kr., mens de to foregående uddelinger hver lå på lidt over 73 mio. kr.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - PUS og projekterne
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

07-09-2022
 

01-09-2022
 

28-08-2022
 

08-08-2022
 

02-08-2022
 

04-07-2022
 

27-06-2022
 

17-06-2022
 

13-06-2022
 

03-06-2022
 

26-05-2022
 

21-05-2022
 

18-05-2022
 

11-05-2022
 

28-04-2022
 

Flere anmeldelser