Af: Kirsten Dahl

30. marts 2011

Pubertet light

Hvid Støj Sceneproduktions ’hårREJSEnde’ er en munter kabarettunet tour de force i pubertetens op- og nedture. En humoristisk hormonballade, som med enkle midler taler om menstruation, kønsbehåring, bryster, rejsning m.v.. Men spørgsmålet er, om forestillingen med dens meget zappende form kommer til at skøjte hen over situationens alvor for de, som tumler med puberteten.

Puberteten er en turbulent tid. Den er ustyrlige opture og følelsen af en vidunderlig euforisk beruselse for den unge som hvirvles rundt i den hormonpumpende orkans centrifugale humørturbine. Det er tit sjovt at se på udefra – fordi verden håndteres så usikkert og med så mange fejlmanøvrer og mislydshåndteringer at det bliver som en bedre klovnekomedie.

Men for den unge er puberteten også og allermest følelsen af usikkerhed, afmagt og afgrundsdyb tvivl om eget udseende og værd.

Det er holdet bag ’hårREJSEnde’ klar over. For, som det også siges i forestillingen, er puberteten ’helt normalt’ og ’noget, vi alle skal igennem’. Spørgsmålet er imidlertid om vi som publikum rammes overbevisende nok af den vanskelige side af puberteten. Navnlig målgruppen, unge fra 10 år og opefter.

’HårREJSEnde’ har solidt fat i det sjove og i det, at puberteten er en tid, hvor uforståelige og voldsomme forandringer skyller ind over den unge. Puberteten er en tid hvor man pludselig sveder vildt meget og alle steder, får menstruation på de mest ubelejligede tidspunkter, får bumser lige før man skal til fest, alt for tidligt får alt for store bryster, eller alt for sent får hår, der hvor alle de andre allerede længe har kunnet vise deres voksenhed frem i omklædningsrummet.

Snurrende hormonkarrusel

I en meget nærliggende kulisse – et omklædningsrum med knager til det svedige tøj, spejlet at hade sit ansigt i, og bænke at sidde parkeret på med sine kissemissende øjne eller sin livslede og truende depression – springer Katrine Bech Ibsen og David Bevensee ud og ind af små scener som fortæller om puberteten. Nogle har bevidst undervisningsagtig status. En højttaler på væggen sætter et foredrag om hypofysen m.m. i gang. Andre er snapshots af situationer med Anders, Frederik, Hanne, Stine og hvad de ellers hedder.

Ganske mange personer stiger på den hastigt skiftende og lidt for gentagelsesfyldt snurrende karruselrundfart, som forestillingen efterhånden viser sig at være. Forestillingen berører meget af alt det som rører sig i puberteten. Med farcens, kabaretformens og tegneserieformens ekspressive og hastighedstunede midler hvirvler de to skuespillere problematikker op så det støver med vildskab og sjov. Sjov, som vi tydeligt bliver gjort opmærksomme på også rummer alvor. Vi ser Mathildes lede og afmagt overfor det fedtlag og de bryster, der pludselige har indtaget hendes krop. Vi får et glimt af en anden piges tristhed. Vi oplever i et kort øjeblik hvor svært livet er for Lasse, Frederik og….

Sketchformens svagheder

Katrine Bech Ibsen tegner med fine skift i både kropssprog, ansigtsmimik og stemmeføring sit persongalleris følelser. Hun dækker udtryksfuldt følelsesspændet fra udadvendt energisk til forsagt og stille. Mens David Bevensee desværre i mange af sine roller holder sig inden for et meget ens udtryksregister. Det slører billedet og får hans roller til at flyde noget sammen. Rollerne ligner desværre også vel meget ved alle at have noget meget genert, forsagt og forhutlet over sig.

Tekstens sketchagtige konstruktion giver muligheder for mange forskellige og legende arrangementer. Scener med fart og tempo. Men de hurtige skift gør også, at instruktionen og spillet undervejs går noget død i sin pendling mellem så hurtige situations- og rolleskift. Ligesom det er som om forestillingen ikke helt har besluttet sig for sin form. Hvorfor bryder spillerne fx ret tidligt ud i musicalagtig sang, når de ikke siden vender tilbage til det udtryk?

’hårREJSEnde’, hvis fire stjerner blinker svagt, er et meget sympatisk projekt. Men også en utrolig vanskelig opgave. For hvordan får man fat i noget som virkelig får fat og kommer ind under huden på målgruppen, når teksten er så zappende og bliver spillet af nogle voksne som har overstået den pubertet, de unge kan føle at de aldrig nogensinde kommer ud på den anden side af?

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.