Af: Henrik Lyding

10. maj 2011

Problematisk problem-forestilling

Habilt danset bevægelses-teater uden overordnet mål og struktur.

De er sådan set adrætte nok, de to springfyre, der indtager den dagligstueformummede scene mellem standerlamper i alle størrelser. De har tydeligvis ikke noget let liv, sådan som de ordløst slæber sig rundt mellem møblerne, kæmper med aviser, laver rullefald og slagsmålslege. Som var de bare store drenge. Altså lige bortset fra, at det akrobatiske niveau er langt højere end hvad hverdagens drenge må formodes at kunne præstere. Og ældre er de også.

Så langt kan man ræsonnere sig frem ved at betragte Terra Novas danseforestilling. Som måske, hvis navnet står til troende, håber på at indvinde nyt scenisk land med dette her. Angiveligt handler forestillingen om 'hverdagsproblemer sat i forhold til FN's menneskerettighedserklæring'. Ja, det lyder stort, men det er bare ikke rigtigt. Heller ikke da der kommer ord på – oplæsning af bizarre historier fra avisen med mere. Her spises piller, her synges lettere patetiske sange – eller skal det mon være morsomt? – om at have hår under armene og andre problemer man kan have som ung.

Charmerende men uden hoved og hale

Og så brydes der brat af – forestillingen begynder nemlig at diskutere sig selv, de to danseres indbyrdes relationer og samfundets struktur og indretning. Det minder altså mest af alt om en slags postmoderne, illusionsbrydende, altsammenblandende og fragmenteret danseteater, hvad også det bevidst tilfældige rodsammen på scenen kunne antyde. En akrobatisk pas de deux med bind for øjnene slutter forestillingen, hvor de to dansere famler sig frem til diverse stikkontakter, tænder de mange lamper, en efter en, og går ud.

Det er forestillingen desværre selv for længe, længe siden. Gået ud. Jens Bäckvall og Christian Adelhorst Rossil er sådan set dygtige nok, rent kropsligt. Charmerende er de også, men der er hverken hoved eller hale på forestillingen, som ifølge Den Røde Brochure er udviklet i samarbejde med Amnesty International.

Måske man skulle have satset på et udviklingsarbejde sammen med en dramaturg og en instruktør i stedet for. 'Problem' er på samme tid titlen og en sørgeligt dækkende beskrivelse af forestillingen.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslået klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovånder.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.