Børns rolle som kulturformidlere kan synliggøre magtbalancen

11-01-2018

Pernille Welent Sørensen kommenterer på baggrund af en note, 'Når børn selv skal vælge kunst', her på portalen. Den refererede til en diskussion i Periskop, det norske tværfaglige tidsskrift om kunst for børn og unge, hvor Lisa Nagel, teaterkritiker og skribent og ph.d.-stipendiat, spørger, om det er rimeligt, at børn selv skal vurdere, hvad der er god kunst for børn - eller om det bare de voksnes forsøg på at fraskrive sig ansvaret:

 

DER ER MAGT til stede alle steder, og magt udviskes ikke, når børn bidrager med deres stemmer i udvælgelsen af en teaterforestilling - der er stadig nogle voksne, som skal sige ok og underskrive kontrakten etc. Men: Deltagelse af børn i beslutningsprocesser og i kuratorroller  kan forstyrre nogle magtbalancer og synliggøre dem - fx hvem der har ret til at definere, hvad der er godt teater. Eller hvad børn kan og skal se.

Det er vores erfaringer fra KulturCrew, at crew-eleverne vælger langt mere komplicerede musikgrupper og forestillinger end de voksne opkøbere, fordi de voksne er usikre på, om det er for smalt, mens KulturCrew eleverne mærker, at det rører dem, og derfor tør de godt vælge det. Derudover har Crew-elever meget forskellig smag og gør sig mange forskellige tanker om, hvorfor noget fungerer eller ej - ganske som voksne opkøbere. De får en anden opmærksomhed på, hvorfor de synes, at noget fungerer eller ikke, når det skal vises for deres skole eller i deres kommune.

 

EN ANDEN POINTE i Nagels kommentar er, at børneinddragelse kan have blinde vinkler i forhold til magtstrukturer i børnegrupper - fx at de stille børn ikke kommer til orde. Nogle af vores erfaringer fra KulturCrew viser at det sagtens kan være nogle andre børn end dem, der plejer at komme til orde, der ytrer sig, netop fordi KulturCrew er bredt sammensat af børn.

Her er nogle, der har nemt ved at være i skolen; nogle der trænger til at være i skole på andre måder; nogle der elsker kunst og kultur - og nogle, der er med fordi de har lyst til at få nye venner og ellers er mest optaget af computerspil.  

Så min pointe er, at selvfølgelig skal vi altid være opmærksomme på, hvem der kommer til orde og får tildelt indflydelse, både når det gælder børn - og voksne - for den sags skyld. Og med KulturCrew som opkøbere eller indstillere af teater til skoler inviteres flere forskellige stemmer til at ytre sig om, hvad de synes er godt og relevant teater for dem og deres skole. Kort sagt: Det at spørge nogle andre end dem, vi plejer - fx børn -giver nogle andre mulighed for svare og dermed nogle andre mulighed for at få indflydelse.

 

JEG TÆNKER, at det tillige er en mulighed for børn til at få indblik og afprøve en faglig identitet som kuratorer eller opkøbere - og at skulle tænke over, hvorfor man vælger lige netop den forestilling eller koncert i mere formelle strukturer, hvor der skal begrundes og argumenteres Og i øvrigt: Børn er jo uformelle kulturformidlere hele tiden, når de deler erfaringer om populær musik, gode computer- eller mobilspil, streaming-serier mv. Så hvorfor ikke invitere dem ind som kulturformidlere af teater, museumsoplevelser eller skolekoncerter? Ikke i stedet for de for voksne, men som en medspiller der kan bidrage til at udfordre de valg, der ellers træffes. Ikke for at udviske magtforhold, men for at forstyrre magt og måske give nye opmærksomheder på meninger og magtstrukturer.

Pernille Welent Sørensen er konsulent på Teatercentrum og startede i oktober 2017 en ph.d. på Performance Design, Roskilde Universitet, og vil de næste tre  år arbejde med fokus på børn og unges publikumsoplevelser i mødet med teater for børn og unge.