Kommentar til anmeldelse af 'Fabelmageren'

17-10-2015

Britt Voss Bolding kommenterer Anne Middelboe Christensens anmeldelse af 'Fabelmageren' på Det Kgl. Teater:

Jeg ved ikke om anmelderen har børn, men den børneverden jeg befinder mig i som mor til tre børn på henholdsvis to på 7 år og en på 9 år, der ramte 'Fabelmageren' fuldstændig pletskud på deres verden og fantasi, og hvad de i dagligdagen er optaget af, med tankernes/fantasiens hærgen med alle de onde tanker, og tankernes magt i at vinde over det onde.

'Fabelmageren' tryllebandt mine to piger på 7 år, og alle de finurlige figurer ramte plet i deres børne- og fantasi-univers.

Vi havde en fabelagtig teateroplevelse på alle planer, TAK for det!

Britt Voss Bolding, mor og tilskuer

***

Anne Middelboe Christensen svarer:

Kære Britt Voss Bolding.

Tak for dit indlæg om min anmeldelse af ’Fabelmageren’.

Min anmeldelse stammer fra urpremieren i 2013. Om Det Kongelige Teater har ændret i deres opsætning til efterårsferien her i 2015, ved jeg ikke. Men det er da kun glædeligt, hvis den nye version er så meget bedre end den gamle.

At børnene morer sig, er dog ikke det eneste vurderingskriterium for kunstnerisk kvalitet.

Om en professionel anmelder har børn eller ej er heller ikke nødvendigvis relevant. Men jo tak. Nu hvor du spørger: Jeg har tre børn, ligesom dig.

Mange hilsener, Anne Middelboe Christensen