![]() Jon Stephensen udviser notorisk historieløshed16-02-2021 Hans Henrik Clemensen kommenter artiklen 'Polemiker eller frontkæmper?': Som så mange andre nyomvendte vil Jon Stephensen vise sin nyomvendthed ved at rakke ned på det, der i hans verden ikke lever op til hans egne nye ideer.
En notorisk historieløshed. Jon Stephensen har selv en forpligtelse til at sætte sig ind i det han tager afstand fra for at promovere egen genialitet. Men lad os håbe, at de i Kulturministeriet kan gennemskue hans dagsorden: at gøre Aveny-teatret til "Det Kongelige Ungdomsteater". Hvilket ville være at se bort fra al det fantastiske (ungdoms)teater der bliver produceret fra Gedser til Skagen i dette land. Alt det, der ikke nøjes med at kopiere enten TV-produktioner fra ind-og udland eller handler om kendte personligheder, som det nok er begrænset, hvor meget et teaterstykke vil udvide kendskabet til.
Nej, Jon Stephensen - teater handler ikke om at udnytte kendthedsfaktoren fra andre medier, men hvad der foregår i verden "udenfor". Hans Henrik Clemensen er skuespiller |