Kulturen styrtbløder

01-04-2020

Eva-Marie Møller kritiserer kulturministerens ageren og ser frem til vedtagelse af bedre kulturhjælpepakker:

Hvornår bliver Danmark normalt igen, spurgte mit 8-årige barnebarn. Hun vil ligesom mange andre børn gerne tilbage til skolen, kammeraterne og til SFO'en

Hun havde også glædet sig til at vi skulle i et af de professionelle børneteatre, som hører til en af hendes store oplevelser, som betyder at hun udvikler sit sprog, sin kreativitet og empati og forståelse for følelser og store sammenhænge.

 

Men hendes teaterbesøg er alvorligt kriseramt og i fare for helt at forsvinde. 

Teatre, museer, spillesteder og festivaler har måttet corona-lukke og mister dermed spilleindtægter i stor målestok.

Det kan betyde død for mange små og større teatre, at de har sendt skuespillere, musikere og andet kunstnerisk personale hjem på fuld løn uden at kunne spille og få billetindtægter. 

Et nødråb fra kunstnere og kulturinstitutioner om lukninger og konkurser, blev i første omgang ikke hørt af kulturminister Joy Mogensen (S)

 

Derfor var det med stor forventning, at jeg læste hendes kronik i Politiken (søn 28.3). Her konkluderer hun:

Selv om kunsten og kulturen – i et lille land som vores – har brug for særlige støtteordninger, så er mennesker der maler på vægge, lige så meget værd som mennesker der maler på lærred….. vi skal hjælpe med helhedsordninger, der går på tværs.

Hvorfor kulturministeren antyder, at nogle mener, at kunstneren skal støttes bedre end håndværkeren er uforklarligt, og hun fortsætter:

Og derfor mener jeg, at kulturlivet bør være gladest for, at det sikkerhedsnet, vi spænder ud under kulturlivet, er det samme, som det vi spænder ud under resten af samfundet – under håndværkere og restaurationsmedarbejdere 

Men andre ord har kulturministeren ikke fattet, at de allerfleste teatre og museer ikke kan bruge de hjælpepakker, der er iværksat for små og mellemstore virksomheder. Kan hun og hendes ministerium virkelige være uvidende om, at mange teatre får over 50 procent i offentligt tilskud og derfor ikke kan få støtte under hjælpepakkerne?

 

Med en kulturminister, der er så dårlig klædt på og med så lidt opbakning i sin regering har Folketingets kulturordførere nu taget skeen i egen hånd. 

 

For et politisk flertal har ønsket at fjerne kulturministeren fra forhandlingerne om kulturhjælpepakker.

Vi har mistet tilliden til, at Kulturminister Joy Mogensen (S ) er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt og velfungerende kulturliv efter krisen, siger kulturordfører Zenia Stampe (R) til Berlingske.

Flertallet består af de Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og løsgænger Uffe Elbæk.

 

Kulturordførerne kræver nu at, forhandlinger om hjælpepakker til kulturlivet også føres med finansministeren og/eller erhvervsministeren.

 

Så vidt jeg er orienteret, har kulturministeren (tirsdag 31.03) meldt ud, at regeringen lige nu arbejder på at åbne de generelle hjælpepakker til også at gælde de kulturinstitutioner, der modtager mere end 50 procent i offentlig støtte. Det er fremragende, men det er ikke godt nok. Hjælpepakkerne er ikke indrettet til kulturinstitutioner, der lider store tab. For eksempelvis teatrene er det afgørende at se på tabte billetindtægter, ligesom premierer og projekter, der må udsættes eller aflyses, spiller en økonomisk rolle. Mange teatre planlægger flere år frem og har skrevet kontrakter med freelance kunstnere om ansættelsesperioder, der i mange tilfælde ikke kan ændres.

Det Lille Teater og Marionet Teatret i København, hvor jeg er formand for bestyrelsen, sendte straks skuespillerne hjem på fuld løn, da Danmark lukkede ned. Vi skrev til alle skoler og børnehaver der havde købt billetter og tilbød et tilgodebevis - for vi tror og håber at vi overlever. Vi har derefter ændret planer for sommersæsonen på Marionet Teatret i Kongens Have, for skuespillere, instruktør, forfatter og musikere kan jo ikke mødes til prøver. Teater er nu engang en kunstart, hvor man står tæt og skal kunne røre hinanden. Vi finder andre løsninger for prøver og satser stærkt på at holde vores premiere i Marionet Teatret i juni.

 

Vi har også fået en vigtig støtte af Københavns Kommune, som er vores tilskudsgiver under Lille Storbyteater-ordningen. Et enigt kultur og fritidsudvalg i hovedstaden har fremrykket udbetaling af resterende tilskud plus også andet års udbetaling. Og bliver vi nødt til at aflyse eller indskrænke de planlagte aktiviteter, vil vi ikke blive trukket i tilskud, lyder det.

Som Københavns kulturborgmester Francisca Rosenkilde (Å) kommenterede:

” dette er forsøg på at stoppe styrtblødningen…. Men så går vi selvfølgelig ind i et politisk arbejde nu, hvor vi skal se på længerevarende løsninger. (Politikken 25.3)

 

Og de længerevarende løsninger venter vi spændt på. I skrivende stund er der fra regeringen fundet millioner til højskoler og aftenskoler, der stod til konkurser og lukninger. Det er rigtig fint.

Men hvad med de øvrige kulturområder? Hvad med landets velbesøgte museer og de hundrede af børne og voksen-teatre, der kan risikere at dreje nøglen om. 

 

I en krisetid som denne, har vi netop brug for kultur, der kan binde os sammen. Tænk på hvor meget, vi indespærret i vores lejligheder og huse, benytter det kunstnerne kan. Film, serier, billedkunst på nettet, teater på nettet og kunstnere, der tilbyder oplæsning og drama. 

 

Når vi forhåbentlig inden alt for længe skal tilbage til ”det normale Danmark”, mit barnebarn taler om, så er det altafgørende for vores samfund at teatre, museer og spillesteder igen kan åbne og tage tråden op. Der bliver brug for kulturen til at komme videre og til igen at opleve og være med i samfundet.

Til de små mennesker, der i dag ofte er bange og urolige for corona, de børn, der skal bygge vores samfund videre ovenpå den værste krise siden 2. verdenskrig. De børn får brug for kultur.

 

Eva-Marie Møller, journalist og formand for Det Lille Teater og Marionet Teatrets bestyrelse