Ændringen af Refusionsordningen svækker talentudvikling og kvalitetssikring

25-11-2019

Refusionsudvalget præsenterer sit høringssvar vedrørende statsrefusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater:

 

Refusionsudvalget har i det følgende primært forholdt sig til § 5 og § 6 i udkastet til den nye bekendtgørelse for statsrefusion af børne- og opsøgende teater. Refusionsudvalget mener ikke, at der i den politiske aftale er taget stilling til de konsekvenser for talentudvikling og kvalitetssikring det har at nedlægge Refusionsudvalget og præsentationsarrangementerne.

Refusionsudvalget vil derfor nedenfor i koncentreret form gentage de pointer, vi tilkendegav i ”refusionsudvalgets udgangsreplik” – som vi sendte ud i forsommeren bl.a. til den daværende kulturminister. Vi håber, at vores bekymringer vil blive lyttet til i forbindelse med den endelige udformning af bekendtgørelsen, eller i det mindste i den forretningsorden Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst (herefter PUS) måtte udarbejde  omkring deres ansøgningsbehandling af refusionsansøgninger.

Præsentationsarrangementer

Hvert år afholder Refusionsudvalget fire præsentationsarrangementer/showcases i København og Horsens, hvor ansøgerne får mulighed for at præsentere deres forestillinger. De udvalgte forestillinger præsenteres i deres fulde længde for alle udvalgsmedlemmer. Knap halvdelen af alle forestillinger opnår godkendelse ved præsentationsarrangementerne. Alle ansøgere, der får afslag, får tilbudt en samtale med et udvalgsmedlem om de forhold, der gjorde, at deres forestilling ikke blev refusionsgodkendt.

Talentudvikling

Præsentationsarrangementerne er med til at sikre talentudviklingen af dansk teater for børn og unge. Til præsentationsarrangementerne får alle ansøgere mulighed for at vise, hvad de kan. Nogle af dem, der søger om at blive refusionsgodkendt, er nye navne i scenekunstlandskabet, som har produceret en forestilling for egne midler.

Præsentationsarrangementerne er vigtige, fordi de giver scenetid til de helt nye navne, der skal være med til at tegne morgendagens scenekunstlandskab og succes.

Kvalitetssikring

Hvor modellen med præsentationsarrangementerne sikrer, at alle forestillinger bliver vist på en scene, inden der træffes afgørelse om en evt. refusionsgodkendelse, vil beslutningen fremover blive truffet af PUS ud fra en skriftlig ansøgning.

Dette er en markant svækkelse af kvalitetssikringen. Refusionsudvalgets erfaring er, at det for en stor del af ansøgningerne er umuligt at vurdere en forestillings kvalitet uden at have set forestillingen eller i det mindste have et indgående kendskab til de medvirkendes historik. Udover at man svigter talenterne, så betyder nedlæggelsen af præsentationsarrangementerne en svækkelse af refusionsordningens kvalitetssikring.

Refusionsudvalgets fem medlemmer er udvalgt på baggrund af deres faglige kompetencer inden for dansk børne- og ungdomsteater. Blot en ud af PUS' fem medlemmer har pt. børneteaterfaglig erfaring. De fem medlemmer i PUS skal fremover, foruden at varetage deres allerede ganske omfattende arbejde, nu også behandle refusionsansøgninger. Hvordan kan det ske på et kvalificeret grundlag?

Refusionsudvalget er overbeviste om, at PUS vil gøre deres bedste for at løse denne opgave forsvarligt og være grundige i deres overvejelser omkring, hvordan de vil sikre kvalitet og talent. Refusionsudvalget mener dog, at opgaven risikerer at flytte fokus fra PUS' kerneopgave, som er at støtte branchens mest interessante og talentfulde scenekunstnere.

PUS bør overveje at opfinde en model, der bevarer præsentationsarrangementerne i en nedskaleret udgave og evt. indhente hjælp til den opgave. Refusionsudvalget stiller meget gerne op til sparring og dialog i forbindelse med PUS’ overtagelse af opgaven.

Udfordringerne med selvejende, statslige eller statsstøttede institutioner

Derudover mener Refusionsudvalget, at der i udkastet til den nye bekendtgørelse stadig er en udfordring med at nå de grupper af børn og unge, som ikke møder forestillinger, som er omfattet af ordningen. Det vil sige børn og unge, som går på institutioner, der ikke er kommunale eller kommunalt støttede. Det gælder fx efterskoler, gymnasier og andre børne- og ungdomsinstitutioner, som er selvejende, statslige eller statsstøttede institutioner.

Kommunerne har i henhold til bekendtgørelsesudkastets §7, stk. 2 mulighed for at få refusion af udgifter ydet til ikke-kommunale institutioners køb af forestillinger.  Det er Refusionsudvalgets oplevelse, at denne mulighed ikke er tilstrækkelig i forhold til ovenstående udfordring.

Kommunerne har ofte meget begrænset eller ingen dialog med institutioner, som de ikke støtter, og derfor vil en kommune ofte ikke være opmærksom på denne mulighed. Det vil også ofte gælde, at en kommune ikke vil bruge resurser i form af tid og økonomi på at understøtte, at disse institutioner uden relationer til kommunen får mulighed for at vise forestillinger. Resultatet er, at færre børn og unge får mulighed for at opleve scenekunst.

Refusionsudvalget ser derfor gerne, at ikke-kommunale institutioner får lettere adgang til at få refusion til udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Overdragelse af en forestilling

I de tilfælde hvor en godkendt forestilling i henhold til §3, stk. 2 bliver overdraget til et teater eller en producent, som ikke modtager støtte i henhold til lov om scenekunst, bør det ekspliciteres at de samme betingelser gælder, som i henhold til §6 stk. 4 gælder for forestillinger godkendt af Statens Kunstfond eller det nuværende Refusionsudvalg. Det vil sige, at Statens Kunstfond også for disse forestillinger skal godkende væsentlige ændringer i forestillingerne, for at de kan opretholde deres godkendelse i resten af den godkendte periode.

Med venlig hilsen

Refusionsudvalget for børne- og opsøgende teater: Lars Dammark (fmd.), Trine Schlosser, Tali Razgá, Katrine Karlsen og Stephan Pollner.