Kultur skaber værdi

Når danskerne bliver spurgt om deres prioriteringer forud for valg eller fordeling af offentlige midler, havner kulturen som regel helt i bund.

Hvilket turde være overraskende, når undersøgelser viser, at danskerne er blandt de største kulturforbrugere i Europa virker til at betragte adgang til kultur som vigtig for den almene dannelse og sammenhængskraften i samfundet.

Derfor blev Tænketanken Mandag Morgen af Altinget bedt om at kigge nærmere på danskerne holdning til kultur - og finansiering af samme.

Undersøgelsen, der er betitlet ’Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne’,  består af bidrag fra 43 danske kulturinstitutioner, inkl. organisationer fra scenekunstområdet - og  blandt hovedresultaterne er:

- 74 pct. vil gerne lære noget nyt om verden, når de deltager i en kulturel oplevelse. 


-  63 pct. mener, at lokale kulturoplevelser øger deres tilknytning til deres lokalsamfund. 
Og samme antal mener, at "kulturoplevelser er med til at sætte fokus på vigtige emner i den offentlige debat".

-  80 pct. er enige i, at kunst- og kulturoplevelser i barndommen bidrager til at understøtte 
børns faglige læring. 


- 5 pct. er mest enige i, at ”et stærkt kulturliv er en del af det grundlag, samfundet er bygget på. Derfor er det nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet”. 


-  Næsten hver anden dansker (47 pct.) er mest enig i svarmuligheden: ”Det offentlige tilskud til kunst og kultur skal primært tilgodese kunst- og kulturoplevelser, der har bred opbakning blandt danskerne, og de kunst- og kulturoplevelser, der har et smallere publikum”. 


Undersøgelsen baserer sig på et webbaseret survey blandt 2000 danskere i alderen 18-75 år - med repræsentative kvoter på køn, alder, region og uddannelse. 


Man kunne håbe på, at analysen blev fulgt op af endnu større og mere dybtgående undersøgelser, men det er i hvert fald et interessant afsæt til at få kulturpolitikken i fokus og sætte lidt pres på den skrantende statslige støttepolitik, der med den aktuelle grønthøster er med til at placere teatre, museer m.v. på den økonomiske pinebænk.

Se pdf med undersøgelsen via dette link

(Billedet: Uddrag af forsiden på undersøgelsen om danskernes kulturforbrug og syn på kultur)

(caj)