Nyt repræsentantskab for Statens Kunstfond

Repræsentantskabet for Statens Kunstfond har fået nye medlemmer i forbindelse med årsskiftet. 49 personer er udpeget for perioden 2021-24 af brancheorganisationer, institutioner og interessegrupper med relevans for nutidig dansk kunst. Kulturministeren udpeger selv formanden. 

Repræsentantskabets arbejdsopgaver består bl.a. i at følge det arbejde, som foregår i Kunstfondens mange udvalg og bestyrelse, indstille nye medlemmer til Kunstfondens udvalg, tildele den livsvarig hæderspris til skabende kunstnere og sammen med bestyrelsen stå for planlægningen af en årlig konference om kunsten rolle i samfundet.

Historikeren Henrik Tvarnø, tidligere direktør for Folketinget (2001-08) og nuværende direktør for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, er udpeget som formand af kulturminister Joy Mogensen, og blandt de 49 medlemmer - hvoraf 36 er nyudpeget - finder man også et par repræsentanter, der har deres virke i børne- og ungdomsteaterverdenen:

- Ditte Felding, teaterleder for Teaterhuset Filuren, udpeget af Dansk Teater

- Lisbeth El Jørgensen, producent hos Teater Refleksion, udpeget af ASSITEJ Danmark og Teatercentrum

Man kan se hele listen her.

(Billedet: Ditte Felding, leder af Teaterhuset Filuren, og Lisbeth El Jørgensen, producent hos Teater Refleksion, er medlemmer af Repræsentantskabet for Statens Kunstfond de næste fire år. Foto: Hanne Nielsen & Udviklingsplatformen-video)