FOD FLUGT

Seidlers Sensorium, der tidligere har været på Aprilfestivaler med vandreforestillingen 'Voks skoV' og har den med i en udgave for de mindste (4-6 år) på Horsens Teaterfestival (19. september kl. 10, 11, 12 og 13, hvor de små og deres voksne skal på vandretur i Åbjergskoven), kan opleves i en ny sensorisk performancevandring denne weekend (12.-13.9) i landskabet til udstillingsstedet Munkeruphus i Nordsjælland.

Der er gratis adgang og stadig ledige pladser til 'FOD FLUGT' på forskellige tidspunkter de to dage. Denne gang er skoven skiftet ud med sten - og menneskers bevægelser over havet - og skabt til de særlige omgivelser.

Publikum sendes afsted i grupper på otte personer ind i området, undervejs i kunstinstallationer møder man performere og sangere under den en kilometer og 80 minutter lange seance, hvor oplevelserne sammen med performerne vil være spredt ud over et større område af strandparken.


Rejsen vil foregå i et stille og roligt tempo ned ad skrænter, op ad strandtrapper og liggende på jorden. 

Bestil billet: Se link her

(Billedet: Seidlers Sensorium byder på gratis performancevandring i land- og vandskabet ved udstillingsstedet Munkeruphus. Foto: Marika Seidler)