![]() Gadeteater i gågadenOdsherred Teater udnytter med en lang række aktiviteter både inde og ude, at egnsteatret siden september har holdt til på gågaden i Nykøbing Sjælland - efter flytningen fra Annebergparken i byens absolutte udkant. Mens Dragsholmrevyen spiller på teatret (21.6.-3.8), der også lægger sal til Nykøbing/Rørvig Jazzfestival (31.7.1.8), er det med den sommerlige turiststrøm i gaderne også oplagt med kultur i byrummet, så Odsherred Teater byder på gratis gadeteater med internationale forestillinger indeholdende dukketeater, klovne, gøgl, cirkus og artisteri: - Roulettes: mandag 29. juli kl. 11, 12 og 13. Sted: foran teatret
- Kontrol: fredag 2. aug. kl. 10.30 og 12.30. Sted: foran teatret - Fabiola og hunden: lørdag 3. aug. kl. 10.30. Sted: foran teatret - Funny show: lørdag 3. aug. kl. 12.30. Sted: foran teatret - Sweet dreams: lørdag 17. aug. kl. 10.30 og 12.30 foran teatret Hvad de enkelte forestillinger rummer, kan man læse lidt om på teatrets hjemmeside: https://www.odsherredteater.dk/event/teater-i-gaagaden/ Tre forestillinger - spanske 'Roulettes', belgiske 'Kontrol', italienske 'Fabiola og hunden' og canadiske Kif-Kif (forestillingen hedder 'Jam Side Up!') er led i samarbejdet med PASSAGE Festivalen i Helsingør, hvor de også kan opleves (www.passagefestival.nu) - foruden i en række andre danske og svenske byer i løbet af sommeren. (Billedet: Italienske Compagnia La Fabiola gæster 3. august gågaden ved Odsherred Teater med forestillingen 'Fabiola og hunden'. Foto: Passage Festival) (caj) |