Teatret Badut: Stor større størst

Karina Krægpøth i et af de små situationsspil, hvor klovneri og komik går op i en højere enhed... Foto: Teater Badut

Meningsfulde klovnerier

27-04-2018
I 'Stor større størst' forenes klassisk klovneri med små dramaer til komik med substans.
FAKTA
Teatret Badut: Stor større størst -

Af og med Karina Krægpøth - inspireret af Halfdan Rasmussens bog 'Lange Peter Madsen'. Konsulent: Maja Skovhus Rehøj. Aldersgruppe: 3-7 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2018. www.badut.nu

Alt kan måles og bliver det i klovneforestillingen 'Stor større størst'. En tilskuers næse for eksempel, men også klovnen Frk. Lange selv. Det er ikke nemt. Hun bliver enten for kort eller alt, alt for lang, og i det hele taget bliver resultatet af måleriet aldrig det forventede. Til gengæld er det sjovt.

Som klovnefiguren Frk. Lange har Karina Krægpøth fysikken med sig i forestillingen. Hun er selv et pænt stykke over middelhøjde og fra naturens hånd udstyret med de skønneste lange slanke arme og ben. De sidste vises frem i nogle forrygende gule strømper under en stumpet kjole, der giver udsyn til de fineste hvide bukser med blonder.

Det grines der af, hver gang den lange krop under store anstrengelser skal bakses ned på en hvidmalet ølkasse.

Dem er der nogle stykker af i forestillingen. Sammen med et stort baggrundsvindue med persienner og røvballegardiner skaber de en humoristisk scenografisk ramme helt i tråd med forestillingens indhold.

 Den handler nemlig ikke kun om ulemperne ved at være for høj og for lang i forhold til standardsamfundets standardmål, så sengen er for kort og siddepladsen for lav. Det bliver også en underholdende demonstration af klovnens mange sider.

En omvendt King Kong

Forestillingen består af små komiske situationsspil uden nogen væsentlig gennemgående handling, og musikken er ren baggrundsstøj. Men det går fint, for som Frk. Lange formår Karina Krægpøth at forene klassiske klovneattituder som gentagelsen af klumpedumpe fejl og vrøvlesprog med et klart minespil og stumme udsagn, der er lette at forstå.

Det skaber små dramaer i spillet, så klovnerierne ikke opleves som tom komik, men bliver meningsfyldte og får substans.

Hvor stor skal man for eksempel være for at være for lang? Er det, når sengen er for kort, så benene - eller værre - hovedet ramler ned i gulvet. Det må Frk. Lange spørge sig selv om efter et par grimme overraskelser. Men måske er hun i virkeligheden for kort. I hvert fald kniber det gevaldigt med at få smækket stængerne op på toppen af kasserne, som hun har stablet op for at kunne hoppe ned.

Godt det samme, for turen ned viser sig at være mindre attraktiv end forventet.

En indlagt omvendt King Kong-episode, hvor menneskeklovnen er uhyret og det lille søde bamsedyr offeret ender fatalt og tårevækkende. Heldigvis er bamse ikke helt så død som først antaget efter at være blevet mast under en kasse. Han vågner op igen til stor begejstring for Frk. Lange og publikum og sikrer en lykkelig slutning.

Karina Krægpøth er uddannet hospitalsklovn. Erfaringen herfra er sikkert baggrunden for hendes naturlige og umiddelbare kontakt til små tilskuere.

Når der liiige er brug for en hjælpende hånd til det ene og det andet, bliver børnene ikke blot inviteret til lidt fnisende halløj og ballade. De inddrages lynhurtigt som reelle koncentrerede medspillere i hendes superenergiske klovneunivers, og trods tidens mantra om interaktivt teater er det ingen selvfølge.  

Af: Randi K. Pedersen