Af: Kirsten Dahl

29. maj 2011

Præsentationsteater

Der er fine dukker og fin dukkeføring i Teater Gydas ’Babusjka’, men tiden gĂ¥r med for meget figurpræsentation, hvor flere brikker til forestillingsevnen, fantasien og fortællingen kunne have styrket forestillingen.

Babusjka har hele sin familie under kjolen – i miniature – som små marionetdukker – og hun viser dem frem i små musikalske fortællinger. Sådan er Teater Gydas ’Babusjka’; En 'ind under skørtet -oplevelse i varietéstil for de 1½ til 8-årige.

Omtrent da. For der er en ramme udenom Babusjka. Den store mekaniske Babusjka-dukke ejes nemlig af dukkesamler Severinsen og hun er den største og den fineste, han har.

Det fortæller han os indledningsvis, inden han som kittelklædt tjener for sin stand af dukker trækker hende op med en gigantisk nøgle. For det skal hun for ikke at ruste.

På toppen af et overdådigt kjoleskørt bag en korsageskærm troner Patricie Homolova som dukken Babusjka, der har år på bagen (Babusjka er russisk for gammel trind kvinde, bedstemor eller morlil).

Når Severinsen trækker hende op, går kjoleskørtet til side og danner scene for de små spil, som udgør forestillingens største attraktion.

Fine dukker, for lidt indhold

Dukkerne er alle professionelt udført med fine detaljer og tydelige ansigtstræk. At Homolova er rundet af en tjekkisk dukketeatertradition, fornægter sig ikke. Hun fører sikkert de små dukker.

Men når vi kikker på det indholdsmæssige, ser det desværre noget tyndt ud. Severinsen har et lille spil kørende med en kat. Men bortset fra det er hele forestillingen bygget op som præsentation på præsentation af figurer. Og det er for lidt. Også selvom nogle af præsentationsspillene byder på fine og sjove ting.

Fx er spillet med den lille Onkel Orla morsomt. Med vesten spændt om den kuglerunde vom tager Orla plads ved det lille restaurantbord, hvor han snart efter slår sine små krogede hænder ned i klokken og får serveret pølser på stribe, som han rask og uden afbrydelse kører ned i kæften.

Der er også udtryksfuldt dukkeføring på spil, når Tante Tyra vralter ind på scenen for med sin håndtering af kilotunge kattemadsdåser at demonstrere, at hun er danmarksmester i indkøb. Babusjkas forældre dukker frem under skørtet som to på hovedet vendte dukker med Babusjka som lille baby mellem sig. Og Babusjka møder vi i 17 års slank udgave som en lille væver dansedukke.

For kalorielet

Men de sidstnævnte spil er for kalorielette. Jeg savnede mere opfindsomhed, flere overraskelser, og mere stof til at skabe fortællinger. Også fordi ideen med at lade hele kjolen være den scenografiske kulisse – uanset hvor fin den er – er forvaltet mere både visuelt og dramaturgisk interessant af andre teatre. Fx af Sofie Krogs Teater i hendes ’Diva’.

Gamle Babusjkaer har ifølge russisk tradition travlt med at se og fortolke tegn og varsler. Det kunne fx have været en sjov og fyldighedsgivende ingrediens på fortælleplanet. For ’Babujska’ slutter faktisk der, hvor det kunne være interessant at den begyndte. Vi er blevet præsenteret for de forskellige personer – og hvad så? Ja så er det som om man længes efter at det hele starter og vikler sig sammen i en spændende fortælling.

Her bliver det ved de små spil og en små ordlegende introduktioner al la ’Mine damer og herrer, grevskaber og kosteskaber, flyselskaber og teselskaber…må jeg præsentere…’

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'PĂ¥ den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’PĂ¥ den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslĂ¥et klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovĂ¥nder.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor gĂ¥r grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
En forvandlingshistorie
Teaterhuset Filuren:
'PĂ¥ den anden side af døren'
Der er gode kvaliteter i ’PĂ¥ den anden side af døren’, men mange hurtige rolleskift og overdreven brug af slang og woke-ingredienser spærrer for oplevelsen.
Vilde færdigheder
Meridiano Teatret:
'Buster og mig'
En lille historie om en far, en søn og en hund fortalt med storslĂ¥et klovnekunst.
‘Sabotage’ rusker op i vores indre sabotør
Sjællands Teater Fair Play:
'Sabotage'
Imponerende gennemført manuskript og iscenesættelse i Sjællands Teater Fair Plays ’Sabotage’ om at overdøve sin indre kritiker.
Seje spirer
Faster Cool:
'Spiren'
En storbyhistorie om to piger og grønne vækster strutter af livsmod.
Sansebombardementet i Tamoaskoven
Teater Vestvolden & Ishøj Teater:
'Nomerne - Skovens hjerte'
Med imponerende kunstnerisk sikkerhed har Teater Vestvolden og Ishøj Teater i fællesskab omplantet Jan Kjærs fascinerende Nomer-univers til scenen. ’Nomerne – Skovens hjerte’ giver børn og voksne et vildt og intenst eventyr blandt modige nomer, farlige skovpirater og stokdøve skovĂ¥nder.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor gĂ¥r grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.