DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
Stine Lundgaard arbejder som hospitalsklovn - under navnet PP - og har solid ballast fra teaterverdenen, herunder dansk børneteater, hvor hun bl.a. har været dukkefører på forestillinger hos Teater Refleksion, De Røde Heste og Carte Blanche og konsulent på forestillinger hos Randers EgnsTeater og Teater Spektaklo. Også instruktøropgaver, bl.a. for teatret Beagle, er det blevet til. Fotos: Dansk Hospitalsklovne

PP spreder smil på børneafdelingen

04-11-2016
Stine Lundgaard – scenekunstner og klovn – har tilføjet endnu en uddannelse på sit cv. Sidste år blev hun færdiguddannet hospitalsklovn og er med, når børn skal have taget blodprøver eller vågner fra narkosen. Flere børneteaterfolk arbejder som hospitalsklovne og kan gøre brug af deres faglighed i det særlige job, som Danske Hospitalsklovne nu søger nye talenter til.
Af: Alice Bonnichsen
FAKTA

- Hospitalsklovneuddannelsen tager halvandet år.

- Der er ansøgningsfrist til næste optagelse 5. december.

- Det er en mesterlæreruddannelse bygget op om uddannelsesmoduler, workshops og praktik.

- Uddannelsen koster 25.000 kr. 

- Hospitalsklovne arbejder typisk tre-fire timer om dagen tre gange om ugen og får honorar for deres arbejde.

- Hospitalsklovnenes baggrunde er meget forskellige. Fx er der sygelejersker, lærere og pædagoger, en har danset i cirkusrevyen, en har været reklametegner, flere er skuespillere, 12 laver børneteater i en eller anden form og næsten alle spiller musik.

- Der er p.t. 45 hospitalsklovne, heraf er de otte stadig under uddannelse.

- Man kan læse mere om uddannelsen på www.danskehospitalsklovne.dk

»Jeg elsker mødet med børn både på scenen og på hospitalet. Men der er stor forskel på at møde et barn som almindelig scenekunstner og som hospitalsklovn,« fortæller hospitalsklovnen PP, alias Stine Lundgaard.

»Normalt arbejder jeg med en ramme, en scene, et manuskript, en start og en slutning. På hospitalet opstår alt i mødet med barnet.«

Stine Lundgaard er uddannet i klovn og masketeater ved Dell´Arte School of Physical Theatre i Californien. Siden har hun taget en uddannelse i fysisk teater ved East 15 Acting School i London og en Master Degree i dukketeater fra Central School of Speech and Drama, London.

Stine hørte under sin uddannelse i udlandet om jobbet som hospitalsklovn og overvejede allerede på det tidspunkt, om det kunne være en vej for hende. Men det var først, da hendes datter under en indlæggelse mødte hospitalsklovnene, at Stine rigtig fik øjnene op for hospitalsklovnens arbejde i praksis.

Kom ind på hospitalsklovneuddannelsen

Stine Lundgaard besluttede sig for at tage springet og søge ind på hospitalsklovneuddannelsen.

»Her fik jeg en ny vinkel på klovneriet, og min faglighed kom i spil på en helt ny måde. Hospitalsklovnes arbejde er i høj grad præget af ærlighed, opmærksomhed, opfindsomhed, nærhed og en god portion sort humor.«

»Hospitalsklovnen ser ikke de syge børn, men ser de muligheder, der opstår i situationen. Fx kan børn godt løbe om kap med gangstativ, og man må som hospitalsklovn godt sige: ’Hov, du har fået en slange i næsen i dag’.«

Stine Lundgaard fortæller, at det nogle gange handler om at vade ind i barnets virkelighed med klovnetræsko på og andre gange om at kunne liste på tåspidser.

»Men for at kunne vide om dette, er det vigtigt at være i stand til at mærke barnets grænser og respektere dem.«

Sidste år blev Stine Lundgaard færdiguddannet og arbejder nu som en af de 37 hospitalsklovne, der kommer rundt på landets hospitaler.

På hospitalet møder hun børn, der kæmper med alvorlige sygdomme og lange forløb, andre med kroniske lidelser, som de skal leve med resten af livet. Det kan være rigtig hårdt både for børn og forældre.

Hospitalsklovnene kan ikke gøre børnene raske, men de kan hjælpe til bedre at komme igennem sygdom og behandling.

Dukken som mellemmand

Stine Lundgaard benytter sig også af sin baggrund som dukkefører.

»Nogle børn har lettere ved at fortælle en dukke, hvordan de har det. Der var fx en dreng, der var bange for lægen. Ikke fordi lægen havde gjort noget galt. Det havde bare gjort ondt for mange gange på drengen. Her skubbede jeg dukken ind mellem drengen og lægen, så de kunne tale gennem dukken og bruge den som mellemmand.«

Stine Lundgaard har ved siden af arbejdet som hospitalsklovn sit eget teater, Maskineriet, som hun bruger som platform for udvikling af scenekunst og skriveri.  Stines nyeste stykke hedder 'Pigen der kunne flyve' og har premiere i maj 2017. Stykket er inspireret af arbejdet som hospitalsklovn.

Danske Hospitalsklovne ser det som et plus, at hospitalsklovnene har en kreativ uddannelse som klovn, dukkefører, skuespiller eller andet med i bagagen. Organisationen opfordrer til, at hospitalsklovnene bliver ved med at være udøvende og styrke fagligheden, så der kan komme fornyet energi til arbejdet som hospitalsklovn.

»På scenen skaber jeg illusioner for publikum. Som hospitalsklovn møder jeg virkeligheden blandt børnene på sengekanten,« siger Stine Lundgaard.

Nye hospitalsklovne søges

Lige nu søger Danske Hospitalsklovne nye talenter til at blive uddannet hospitalsklovn.

Ewan Mackinnon er artistisk leder og ansvarlig for uddannelse og træning af de hospitalsklovne, der bliver uddannet i Danmark. Danske Hospitalsklovne leder efter folk, der har en stærk personlig profil. De skal kunne være til stede og have empati, samtidig med at de forstår, hvad der sker omkring dem.

»Optimalt set har en hospitalsklovn kunstnerisk erfaring og erfaring med børne- og sundhedsområdet,« siger Ewan Mackinnon.

Ansøgningsproceduren består i første omgang i at sende en skriftlig ansøgning og en videopræsentation til Danske Hospitalsklovne. Herefter inviterer optagelsespanelet en del ansøgere til første prøve, hvor kandidaterne skal fremføre fem minutters forberedt optræden, vise et par artistiske færdigheder og improvisation.

Typisk  går 15- 20 kandidater videre til anden prøve.

»Mellem første og anden prøve skal de med en hospitalsklovn ud og se, hvordan det foregår i praksis. De færreste har nogen praktisk erfaring fra et hospital, så det er en vigtig del, at de prøver at være fluen på væggen,«siger Ewan Mackinnon.

Anden prøve foregår over tre dage med masser af leg og øvelser – og fokus er blandt andet på det psykiske og følelsesmæssige aspekt i arbejdet som hospitalsklovn.

Efter anden prøve udvælger optagelsespanelet de seks til ti personer ud, der får lov at fortsætte på uddannelsen og efter halvandet år kan kalde sig hospitalsklovn. Uddannelsen er i 2014-2018 finansieret af Ole Kirks Fond.

Der er ansøgningsfrist 5. december 2016.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - PP spreder smil på børneafdelingen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

Flere anmeldelser