Potentialet sløses væk

Lad det være sagt med det samme: Danserne i Freestyle Phanatix har uden tvivl evnerne til at fyre den af med streetdance, der imponerer og skaber stemning og fortællinger igennem dansen.

Også i forestillingen ´3rd´ er der momenter, hvor vi ser sanselighed og formidling igennem en både simpel og klar iscenesættelse. Særligt i en scene, hvor Egil Løfberg i centrum af otte ventilatorer danser sammen med et stort stykke plastik, bliver forestillingen malerisk beskrivende igennem velkoreograferet dans.

Men der er for mange fodfejl i korpset, og selve opsætningen på dette års Aprilfestival bliver for sløset. Og det er ærgerligt, fordi forestillingens koncept, der som den tredje forestilling i deres trilogi om menneskets evolution behandler Newtons tredje lov om ”aktion = reaktion”, kunne være blevet til en moderne og interessant undersøgelse af vores handlingers konsekvenser på hinanden og på miljøet.

'Vi kunne have gjort det bedre'

Da vi kommer ind i salen, hvor ’3rd’ skal spille, lægger vi mærke til, at rummet er nærmest bart. Foruden de føromtalte ventilatorer, der står hulter til bulter langs siderne af scenen, er der kun taget et lille antal lamper med, som indrammer scenegulvet.

Før forestillingen begynder, træder Freestyle Phanatix’ producent og daglige leder, Kim Bøytler, ind på scenen og byder velkommen. Her fortæller han samtidigt, at de har valgt at tage en teknisk skrabet version af forestillingen med, men at de også har et kæmpestort teknisk setup derhjemme, som de kunne have taget med.

Man kan ærgre – og ikke mindst undre – sig over, at vi ikke får lov at se denne superfede version af forestillingen, som den lyder på Kim Bøytler til at have potentiale til.

Den tekniske neddrosling virker således ikke som et aktivt valg om at vise forestillingens enkelthed, selvom det ikke er lamper, vi savner mest. I bedste fald virker den som en nødløsning på, at en stor lastbil fuld af gear er gået i stå på en øde landevej. Mere sandsynligt er det, at de har sparet sig besværet med at transportere og sætte op.

Ensemblet holder hviledag

Det første indtryk af dansekorpset får vi også, da vi træder ind i salen. Her står de fire medvirkende og småsludrer ved lidt afsides fra publikum. Noget af det skønne ved børne- og ungdomsteater er, at de medvirkende ofte er til stede og byder velkommen til publikum. I voksenteater skal de medvirkende som regel være gemt af vejen for ikke at bryde teaterillusionen.

Men hos Freestyle Phanatix er de både til stede i rummet og aldeles fraværende. Man kunne få fornemmelsen af, at vi kommer lidt til ulejlighed. Nå, men nu er det jo dansen, det skal handle om.

Og også her virker det, som om gruppen hellere ville have haft en dag ude i solen. De gennemgående spændende koreografier af Sara Jordan bliver ikke så energisk og kraftfuldt udført, som man kan fornemme, at de var tiltænkt.

Desuden er særligt én af de medvirkende i store dele af forestillingen bagefter på trinene, og flere gange må han kigge efter de andre for at komme i tanker om koreografien. Havde de øvrige tre blot været topskarpe, kunne man have tænkt, at denne ene medvirkende blot har haft en uheldig dag. Men i stedet fremstår hele forestillingen som gennemgående uforberedt og sløset.

Men som sagt er der også gode ting i ’3rd’ – ikke mindst i Sara Jordans koreografier og den tilhørende musik. Og hvis man på et tidspunkt også får lov at se dem med det fulde setup, og måske endda med en lille smule mere energi og præcision, så har det potentialet til at blive en helt god danseforestilling.