DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
Reception på Randers EgnsTeater: Hans Nørregaard, der har over 30 år på bagen i børneteaterbranchen, taler, mens Carsten Jensen lytter fra sin yndlingsposition - i baggrunden og udenfor rampelyset. Foto: Søren K. Kløft

Portræt: Men ikke et ord til Carsten!

07-04-2011
Dette anarkistiske hyldestportræt er skrevet som en hemmelighed. For Børneteateravisens redaktør kan ikke lide festivitas omkring sin egen person. Men selv Carsten Jensen kan ikke slippe for at blive rost for 25 års kompromisløs indsats.
Af: Anne Middelboe Christensen
FAKTA
Redaktøren af Børneteateravisen.dk, Carsten Jensen, har i maj 2011 været redaktør på Børneteateravisen i 25 år. Dette jubilæum blev markeret ved en reception på Randers EgnsTeater d. 6. april, hvor UBOT (Udvalget for Børneteater og Turnerende Teater) og Teatercentrum var vært i forbindelse med Festival 2011 - teater for børn & unge.

(7.4.2011) Carsten Jensen er ironiens mand. Han elsker for eksempel at sige, at han hader børn – for så ’slipper’ han måske for at blive bedt om at tage snotnæserne på skødet, når han ser babyteater. Han ynder også at sige, at han er træt af børneteater – for så kan han måske ’nøjes’ med at se fire forestillinger om dagen på Børneteaterfestivalen.

Faktum er, at Børneteateravisens redaktør elsker dansk børneteater. Han hader bare at indrømme det. Han vil i hvert fald nødigt sige det med ord. I stedet viser han det gennem sit utrættelige redaktørarbejde med at formidle dansk børneteater, så det både bliver interessant for almindelige børnefamilier og for teaterfolkene selv – og så det giver genklang hos teaterforeningsfolkene og bibliotekarerne og dramalærerne. Og hos kulturpolitikerne.

Den stille mand

I løbet af de sidste 25 år har Carsten Jensen udviklet Børneteateravisen - fra et internt brancheblad på avispapir til en netportal for hele verden. I hvert fald for alle, der kan læse dansk, og som er interesserede i børn og kultur. Det har han kunnet, fordi han har lært branchen så minutiøst at kende, og fordi han agerer mellem teatertemperamenterne på sin stilfærdige facon, der gør ham respekteret og afholdt. Den facon, som giver folk lyst til at holde manden opdateret med nyhederne inden for branchen.

Carsten Jensen er balancens mand. Han forstår om nogen at dele sol og vind lige, så både de garvede og de nye inden for børneteatret kommer til orde. Han tilstræber en fair afspejling af scenekunstens genrer, så de alle sammen kommer til syne i Børneteateravisen - både eventyrteatret, realismeteatret, danseteatret, dukketeatret, fortælleteatret, musikteatret, og hvad de andre undergenrer ellers måtte kaldes.

Desuden følger han med i dansk kulturpolitik og dansk kulturdebat i det hele taget. Udkommer der en rapport om dansk teater, eller udsendes der en officiel pressemeddelelse om dansk børnekultur, så går der ikke mange timer, før nyheden er gengivet af Carsten Jensen. Gerne i en journalistisk nyhedsartikel, hvor han har inddraget relevante kilder, så portalens læsere straks kan få sat sagen i perspektiv.

Den stjerneglade redaktør

Da Børneteateravisen.dk i 2008 gik i luften, afslørede Carsten Jensen samtidig sin nye ambition: At samtlige nye børneteaterforestillinger skulle anmeldes. Det har foreløbig betydet over 300 anmeldte forestillinger. Vel at mærke anmeldelser, der typisk er dobbelt så lange som tidens gængse dagbladsanmeldelser – og som dermed har en tilsvarende større mulighed for at fortolke og perspektivere værkerne.

I dagens medievirkelighed, hvor anmeldelsen er trængt – og hvor anmeldelsen af kunstværker for børn ofte fortrænges helt – er Børneteateravisens anmeldelser med til at sikre en offentlig, nuanceret vurdering af værkerne, som de ikke kan opnå noget andet sted. At mange teaterfolk så er kede af anmeldelsernes stjernesystem, det har hidtil ikke kunnet rokke redaktøren. Men det kan jo være, at han bliver blidere i sinde på dette punkt efter disse første 25 år... (Selv kigger han efter sigende ikke stjerner i sin fritid, men mest efter fugle – langt borte fra teaterhurlumhejet.)

Den diskrete tilskuer

Carsten Jensen er også beskedenhedens mand. Så nej, denne artikel har Carsten Jensen selvfølgelig ikke bedt mig om at skrive. Intet kunne ligge hans beskedenhed fjernere. Teksten vil antagelig også få ham til at udbryde, at han hader anmeldere. Men jeg løber chancen. Så for en enkelt gangs skyld har jeg som kritiker i hans anmelderkorps sneget mig ind i spalterne uden at få lov først.

De sidste to dage har Carsten venligt fulgt mig rundt til Børneteaterfestivalens forestillinger i Randers - ikke mindst til forsamlingshuse og børnehaver i små flækker. Han har siddet lige ved siden af mig og oplevet forestillingerne. Men han har ikke stillet ét spørgsmål for at pirke til mine meninger. Hans etik som redaktør er i top. Uanset hvor uenig han måtte være med mine kunstneriske vurderinger i anmeldelserne bagefter, ville han aldrig betvivle mine oplevelser, så længe jeg kan argumentere for dem. Sådan er en drømmeredaktør.

Andre har tidligere hyldet ham for hans store indsats. Han har modtaget Horsens Børneteaterpris i 2005 for sin redaktørindsats og sit bogværk For det største i det mindste – et strejftog gennem dansk børneteater 1994-2004 . I 2009 blev han tildelt Spring-prisen for sit vellykkede stunt med at bringe Børneteateravisen fra papir til skærm. Og her midt i Børneteaterfestivalen i Randers er han blevet hyldet af teaterfolkene for sine 25 års utrættelige arbejde for deres kunstart.

Men her kommer altså også en anarkistisk tak fra en af hans skribenter, der føler sig privilegeret over at befinde sig under hans redaktionelle vinger og hans gråskæggede overskud. Til lykke, Carsten!

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Portræt: Men ikke et ord til Carsten!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

26-02-2014
 

17-02-2014
 

07-02-2014
 

31-01-2014
 

25-01-2014
 

19-01-2014
 

10-01-2014
 

01-01-2014
 

23-12-2013
 

16-12-2013
 

10-12-2013
 

04-12-2013
 

29-11-2013
 

23-11-2013
 

18-11-2013
 

12-11-2013
 

05-11-2013
 

30-10-2013
 

23-10-2013
 

18-10-2013
 

15-10-2013
 

10-10-2013
 

05-10-2013
 

28-09-2013
 

23-09-2013
 

15-09-2013
 

09-09-2013
 

02-09-2013
 

26-08-2013
 

19-08-2013
 

08-08-2013
 

01-08-2013
 

19-06-2013
 

13-06-2013
 

05-06-2013
 

28-05-2013
 

20-05-2013
 

15-05-2013
 

09-05-2013
 

06-05-2013
 

Flere anmeldelser