26. april 2014

Pop-Op-festival i Hellerup

Arrangørerne kalder deres lille, men langstrakte teaterfestival for Forårsforestillinger, og det kan der jo ikke indvendes noget imod, idet de ni udvalgte forestillinger afvikles i tidsrummet fra 5. til 20. maj på Kulturskolerne i Hellerup.  

Det er teaterforeningen Filiorum ('børn' på latin) med hjemsted i Gentofte, der atter laver et af sine pop-op-arrangementer.

Forårsforestillinger består af ni  forestillinger: Seks danske og tre udenlandske, fra Norge, Italien og Spanien.

Forestillingerne:

– Det Fortællende Teater: 'Bjowulf' (fra 7 år)

– Teatret Månegøgl: 'Månen over Baobabtræet (3-8 år)

– Teatret Månegøgl: Fra Mig til Dig (3-8 år)

– Aaben Dans: Igen (6 mdr-4 år)

– Paolo Nani Teater: Jekyll On Ice (fra 6 år)

– ZeBU & Teater Minsk: Sand forvirring (fra 8 år)

– Hege Haagenrud (N): Juryen (fra 6 år)

– Teatro Distinto (I): Kish-Kush (fra 5 år)

–  Xirriquiteula Teatre (E): Girafres (alle)

Sidstnævnte er gadeteater og festivalens gratis tilbud til alle. Her vil giraffer i fuld størrelse slentre rundt i Øregaardsparken 15. maj kl. fra kl. 10. Det katalanske teaters dyreparade (foto) var (også) en stor succes ved den første SpringFestival på Østerbro tilbage i

2007.

Og de vil også være til stede under SpringFestival 2014 på Amager, hvor de tillige med den italienske forestilling 'Kish-Kush' og den norske forestilling 'Juryen' – samt et par af de danske forestillinger fra ovenstående liste også indgår i programmet.

Det letter lidt på den økonomiske belastning, når så tætliggende og -afviklede festivaler kan deles om de internationale gæstespil.

Vanen tro er det hele dog ikke teaterforestillinger, når Filiorum arrangerer. Udover cafeliv og musik vil der være mulighed for at arbejde videre med  forestillingernes tematikker i de kunstneriske laboratorier ved Den Lille Billedskole.

Festivalfakta:

* Spillested: Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8, 2900 Hellerup

* Forestillinger: Afvikles fra 5.-20. maj

* Billetbestilling via billetten.dk – priserne er 55 kr. (børn) og 125 kr. (voksen)

* Se mere info, program m.v. omkring 'Filiorum præsenterer…Forårsforestillinger' på www.filiorum.dk

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne