DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Teatret Bag Kroen: Peter Plys holder jul

Ilustration: Teatret Bag Kroen

Pludselig jul i Plys-land

25-11-2009
Ganske fornøjelig udgave af historien om Peter Plys i beskedne rammer.
FAKTA
Teatret Bag Kroen: Peter Plys holder jul - Dramatisering: Jan Eberhardt. Musik: Traditionelle julemelodier. Iscenesættelse: Peter Holst-Beck. Medvirkende: Jan Eberhardt, Rasmus Lundgreen, Kasper Wagner, Karin Prehst Utoft. Aldersgruppe: 3-8 år. Varighed: 75 minutter, inklusive ti minutters pause. Set november 2009. Spiller til 20. december. www.teatretbagkroen.dk

Når man lige er kommet sig over chokket, går det endda. Men en gammel, afrakket krostue med skummel belysning og alt for mange børn stuvet sammen på smalle bænkerækker, der ikke er hævet, virker umiddelbart ikke som det bedste udgangspunkt for ordentligt børneteater. Det er meget beskedne forhold på Teatret Bag Kroen, kan man vist roligt sige.

Men heldigvis bliver det bedre, da tæppet først går fra. Ikke fordi det sceniske udstyr imponerer voldsomt – det er nydeligt malede kulisser og bagtæpper, der er sat på scenen, så godt det nu lader sig gøre, når man skal spille voksenteater med andre sætstykker på den samme scene om aftenen. Men det fungerer da, og det samme gør kostumerne, selv om man godt kunne ønske sig en anelse større opfindsomhed og stoflighed i Peter Plys’ gule sparkedragt af et kostume og af kaninen Ninka Ninus’ tilsvarende i knaldorange.

Så går det lidt bedre med Tigerdyrets festligt stramtsiddende striber, Æslets sjokkende sorte dragt og Grislingens lyserøde ditto, udformet som en stor bold, der tillader skuespilleren at hoppe rundt nærmest på knæ, og derved skabe det rigtige størrelsesforhold til den lille, lidt ængstelige grise-spirrevip.

Kapabel iscenesættelse

Set i et øjebliksbillede ligner det skolekomedie. Men det er faktisk en del bedre end som så. Der spilles hæderligt, der er fin fornemmelse for figurernes egenart, og selv om manuskriptet sine steder introducerer små mulige pointer, som det efterfølgende taber – for eksempel åbningen, hvor Tigerdyret bytter om på diverse ingredienser i Plys’ honningkagebagning, uden at det tilsyneladende har nogen som helst logiske konsekvenser – så er der også mange søde øjeblikke med god sans for den helt specielle logik og uskyldige selvoptagethed , der præger de velkendte dyr i skoven.

Meget oplagt, årstiden taget i betragtning, lægges der op til jul, med snelandskab og juleforberedelser, uden at disse dog virker specielt påtrængende. Mod slutningen finder man således pludselig ud af, at man mangler et juletræ, hvorpå et fuldt færdigt et af slagsen dukker frem. På metalfod og det hele, formentlig købt henne om hjørnet hos isenkræmmeren i Charlottenlund. Ikke meget Plys-eventyr over det.

Det er der til gengæld over Plys selv. Jan Eberhardt, der også står for den solide dramatisering, har mange pudsige og søde øjeblikke som den lidt tanketomme Plys, Kasper Wagner har god ild i tigerrumpetten, Rasmus Lundgreen hyggelig tristesse som Æslet og kanin-gemytlighed som Ninka Ninus, og endelig giver Karin Prehst Utoft insisterende stemme og fornøjeligt store øjne til den lille grisling.

De indlagte sange – nye plys-relaterede tekster til velkendte julemelodier – fungerer fint i sammenhængen og skaber flugt over Peter Holst-Becks ganske kapable iscenesættelse.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Peter Plys holder jul
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

25-03-2023

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

Flere anmeldelser