DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018

Krash Kompagni: Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser

Peder Holm Johansen er dukkeføreren bag digteren med whisky og filosofi og højspændt lyrik. Foto: Krash Kompagni

Plateaupoesi

25-07-2011
Med to marionetdukker og uddrag af Thomas Bobergs digte skildrer Peder Holm Johansen voksenlivets møde mellem en mand og en kvinde med, hvad dertil følger af kærtegn, sex, barnegråd, skænderier, skilsmisse og død. Forestillingen er fortættet og intens, og den rummer udmærket dukkeføring. Men den er samtidig så digterisk kompleks, at vi som publikum let kommer til at føle os koblet fra, selvom intentionen er at skærpe vores appetit for poesiens forunderlige univers.
FAKTA
Krash Kompagni: Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser -

Digter/Tekst:Thomas Boberg. Instruktion:Simon K. Boberg. Scenografi/lysdesign:Edward Lloyd Pierce. Dukkemager: Carl Press. Lyddesign: Jes Theede. Skuespiller/Dukkefører: Peder Holm Johansen. Aldersgruppe: fra 14 år. Set i april på Festival 2011 i Randers. Turnforestilling. www.krashkompagni.com

Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser’ er for viderekomne. Så det sagt. Det er afgjort ikke en forestilling, der umiddelbart lukker en ind i sit univers, med mindre man er super poesikyndig eller scorer meget højt på den følelsesmæssige intelligensskala.

Men lad os blive konkrete: I et lille intimt spillerum med bardisk og bord får en digter, der sidder på et værtshus og drikker whisky, øje på en smuk kvinde med rød mund, grønne øjne og blondegevandter. De to (marionetdukke)personers møde resulterer i et noget goldt samleje, et barn, som de begge i starten føler ømhed for, en snarlig efterfølgende adskillelse, og til slut en slags bortgang for dem begge.

På et mere abstrakt plan kredser forestillingen, der er baseret på Thomas Bobergs digt af samme navn fra samlingen ’Marionetdrømme’, om livstegn og eksistens. Og om hvem der er marionet for hvem - eller som skuespiller Peder Holm Johansen, der er dukkefører og tekstfortolker, siger, da han sænker de to dukker ned i kuffertgraven: ’Jeg er den nedsænkede marionet, eller er jeg mesteren forladt af sin dukke?’.

Dygtig dukkefører

De to dukker er ikke uden attraktion. De spejler på mange måder et moderne vestligt voksent liv med kriser, skænderier, længsler, drifter, opgivenhed og kollapser.

Peder Holm Johansen er bestemt ikke ueffen ud i en dukkeførerkunst, som kræver koncentration og præcision for skabe fokus omkring og give dukkerne ydre og indre liv. 

Men samtidig er forestillingen rent tekstligt absolut for de mere hardcore lyrikkyndige på grund af de meget komplekse digte, som teksten består af.

Her skal man holde hovedet iskoldt og samtidig forsøge, om det er mulig at åbne sig følelsesmæssigt for passager som: ’Opvågning er som et bad af længsel’, ’Vi tog form i det dybeste mørke’, ’Hård drift og ædende livslyst’, ’Stilhed i urnatten’, ’Tid og rum smeltede sammen til en eneste summende tone’, ’Tiden tikkede som en metronom mod mine tindinger’.

Højtravende passager fanget på mit papir og givetvis voldsomt og uhøfligt plukket af en digterisk sammenhæng. Kompleks lyrik, som pludselig et sted bliver brudt af en sekvens som ’Jeg er vis på, at der engang var nisser’ - før vi fortsætter med sentenser som fx ’Lynet af den flængende revne der åbner ud til evigheden’.

Det er skønt med udfordringer i teater. Men her kammer det i mit umiddelbare oplevelsesapparat over, fordi man i stedet for at blive suget ind af og løftet op sammen med poesien, kommer til at føle sig holdt udenfor et univers af en særlig (indviet) kompleks digterisk karakter. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Brudstykker af min marionetdukkes bekendelser
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

Flere anmeldelser