DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

TEATERAVISEN ER BLEVET HACKET!!!!

06-08-2022
Teateravisen er blevet ramt af et ondsindet hackerangreb. Lige nu er det lykkedes at fjerne den ubehagelige ”illustration' med Facebook-hånd og en voldsomt udseende fodboldkamp/krigs-collage, der var hældt ind over forsiden (se skærmdump th) - men de nyeste (og seneste halvandet års artikler) på forsiden er væk, ligeså annoncerne, mens noter og anmeldelser er den fastfrosne forside-udgave fra 5. august. Lige nu vides det beklageligvis ikke, hvornår eller hvordan Teateravisen kommer på fode igen.

Fra fritidsblogger til fuldtidsanmelder

25-01-2021

Når der i store perioder slet ikke spilles teater, har teateranmeldere intet at anmelde. Men skrives OM anmelderiet kan der heldigvis stadig, og Teateravisen har bedt en af portalens flittige anmeldere, Morten Hede, der er en af landets ganske få fuldtidsprofessionelle teaterkritikere, om at fortælle om sin metier.

05-08-2022

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Alle kan indstille kandidater til den fine pris – deadline er 31. august 2022

03-08-2022

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Egnsteatret i Hvidovre rykker ind i et nyt teaterhus, som vises frem fra 13. september

01-08-2022

Fejring af streetdans-miljøet

Detour Dance Festival afvikles på Dansekapellet i København fra 18.-21. august

30-07-2022

Dansedrømme på Nationalscenen

23 unge kan opleves i musik- og danseforestillingen 'FREMTIDS DRØMME' 5.-7. august i Skuespilhuset

28-07-2022

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august

Der venter over 80 opera-events på 12 venues - klassikere, familie-events, opera-bingo og kanalfarts-arier m.v.

25-07-2022

Kom med manuskripter til Manuskriptprisen 2022

Der er deadline 1. august for indsendelse af manuskripter til Danske Dramatikeres Manuskriptpris, som uddeles på Horsens Teaterfestival 17. september 2022

24-07-2022

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler 12.-28. august

Der venter over 110 opførelser af ti internationale kompagnier, når festivalen indtager ni danske byer/bydele

21-07-2022

Street Cut i Næstved 12.-14. august

Den internationale gadeteaterfestival byder atter på gratis forestillinger, suppleret med bl.a. eksperimentel legeplads, gadekøkken og morgendiskotek

19-07-2022

Cirkusvognen 2.-25. august 2022

Børnekulturhuset Sokkelundlilles rullende kulturfestival for børn byder atter på gratis teater, musik og kreative værksteder

14-07-2022

PASSAGE Festival 25.-30. juli

Mere end 30 europæiske kompagnier og teatre præsenterer deres værker i Helsingør den sidste uge i juli

Til berigelse af børns liv

12-01-2021

Med udgivelsen 'Børnekultur i Danmark 1945-2020' præsenteres for første gang et samlet historisk overblik over rammerne for og udviklingen af dansk børnekultur gennem 75 år. Det er blevet et meget læseværdigt, overskueligt og informativt værk.

Det er altså ikke billigere at lave godt børneteater

04-01-2021

Årsskiftet markerer budgetstart for de 14 teatre, som Københavns Kommune har udvalgt til sin lille storbyteater-ordning for 2021-24. Mens Sort/Hvid og Husets Teater fik tilkæmpet sig en vigtig ekstrabevilling, må børneteatre som ZeBU og Det Lille Teater klare sig på stærkt formindsket budget - og erkende, at et lavere støtteniveau end voksenteatrenes stadig tages som en selvfølge. Men hvorfor?

Årsopgørelse

01-01-2021

Teateravisen afleverer her 2020 med en række punktnedslag omkring små og store begivenheder med tilknytning til børne- og ungdomsteaterområdet i det forgangne år. Covid-19-pandemien har selvfølgelig sat sit markante aftryk på et turbulent teaterår og afsat spor til kommende måder at tackle kunsten på.

Flere penge til børne- og ungdomsteatret

10-12-2020

Den nye finanslov for 2021 lover godt nyt for dansk børneteater: Med en udvidelse af rammen for refusionsordningen på 20 mio. kr. årligt er der lagt op til, at alle under 20 år kan komme til at se en forestilling om året; ligesom der åbnes for, at private skoler og ungdomsuddannelser nu også kan benytte ordningen, som i princippet betyder teater for halv pris. Og måske en ny og mere handy struktur for refusionssystemet.

Følelserne sidder i vokalerne

07-12-2020

Skuespilleren Merete Nørgaard har skrevet en klog bog om stemmen. Med Shakespeare som bedste teaterkrydderi. Teateravisens anmelder, Anne Middelboe Christensen, har læst den - og reflekterer bl.a. over børneteatrenes meget varierede fokus på stemmens brug i deres forestillinger.

Vredens druer

02-12-2020

Det Olske Orkester har med bogudgivelsen 'Rundt om ilden' sat blivende ord på arbejdet med forestillingstrilogien 'En nations selvhad' i form af en række tekster om baggrund, research, form, indhold og det kunstneriske arbejde m.v. Samtidig får man ristet en lille rune over teatrets eksperimenterende formsprog gennem de første 12,5 års virke.

En ærgerlig beslutning

18-11-2020

Der er brug for ASSITEJ Danmark til at facilitere og fastholde den danske børneteaterverdens position i det internationale samarbejdsmiljø, men en beslutning fra Projektstøtteudvalget om at stoppe for driftsstøtte er en alvorlig udfordring. Både for det danske center og generalsekretariatet for ASSITEJ International, der for tiden ligger i Danmark.

Juleteater i coronaens skær

09-11-2020

Julen ser ud til at blive gennemført trods covid-19's hærgen, og der spilles følgelig også juleteater på mange af landets små og store teatre. Med skyldig hensyntagen til aktuelle restriktioner og forsamlingsforbud. Flere har dog valgt at aflyse eller udsætte forestillinger til næste år. Teateravisen forsøger at skaffe et overblik over det scenekunstneriske juleri i det herrens corona-år 2020.

En særdeledes glædeligt overrasket Peter 'Sille' Seligmann fik Horsens Kommunes Børneteaterpris 2009. Foto: Søren K. Kløft

Plads til begejstring

20-09-2009
Der var halvt så mange forestillinger som tidligere; der var frustrerede formidlere og der var længere mellem teaterfolk og fagsnak. Men vejret var upåklageligt, kunsten holdt niveau og den årlige pris fandt en værdig modtager. Horsens Børneteaterfestival 18.-20. september var en kamp mellem tradition og fornyelse.
Af: Carsten Jensen

Af en eller anden god grund er det ALTID godt vejr den weekend, hvor Horsens Børneteaterfestival afvikles. Det er et faktum, der preller af på allehånde mindre gunstige vejrudsigter – og følgelig er festivalen befolket af solbrillebehængte teaterfolk og teaterformidlere, der sidder i solen og snakker teater, mens de lokale sørger for, at der også er børn til børneteaterfestivalen i det østjyske.
Festivalen er også mødested for folk, man ikke har set siden sidste år. Så der hilses og krammes en del – i år måske af og til lidt spøgefuldt, mens man forsikrer hinanden om, at man ikke lider af svineinfluenza (og mens man i Frankrig i ramme alvor diskuterer, om det er muligt at forbyde nationalsporten kindkys i en periode for at undgå epidemiske tilstande).
Og der socialiseres også en del. Deres udsendte starter således med at spørge en kvinde fra det statslige kulturembedsværk, hvordan det egentlig går med hendes voksne datter: Jo, hun havde lige fået en sms fra hende om, at hun var blevet fyret fra sit job!
Et øjeblik efter får man så spurgt til en kollegas kæreste: Jo, hun havde netop pådraget sig en alvorlig rygskade!
Og efter således uforvarende at have gjort et vellykket forsøg på at nedtone den gode stemning, kaster man sig over det reviderede festivalprogram for at sikre, at man ikke lægger planer omkring nogle af de uundgåeligt aflyste forestillinger.

I tidslommernes vold

Med en festival, der er cirka halvt så omfangsrig som tidligere, er det blevet sværere at konstruere et intenst dagsforløb, hvis man allerede har været på festival i april og i øvrigt været om sig, når der har været kaldt til premierer på børneteatrene.
Der bliver uundgåeligt en del ’tidslommer’, mens man venter på næste forestilling. Det behøver ikke at være et problem, for så kan der vel snakkes mere teater. Og høres mere nyt fra teatrene…
Således får man bl.a. at vide, at Teater Hund har solgt imponerende 100 forestillinger på turne alene frem til jul – og har en større venteliste fra utålmodige kunder!
Og at Barkentins Teater allerede har solgt 30 pct. mere end budgetteret!
Til gengæld får man også bekræftet, at mange andre børneteatre har så ondt i salget, at de har opgivet at turnere med eller genopsætte forestillinger.
Der rygtes også nyt fra den nys overståede generalforsamling i BørneTeaterSammenslutningen (BTS), hvor man har taget den historiske beslutning at afskaffe prisnøglen og lade de frie markedskræfter råde...

Forhandler-Cafe

Også formidlerne – der jo i år er blevet til forhandlere og opkøbere i festivalens nye sprogbrug – får man bedre tid til at snakke med. Men her hersker også en vis desorientering over de forringede muligheder for at spurte fra forestilling til forestilling over tre dage.
Det betyder ekstra trængsel ved de udbudte forestillinger. Og mere programmeret ventetid. Men så er der jo mulighed for at frekventere festivalens Forhandler-Cafe, der fjæler sig på 1. etage i Komediehuset i skyggen af Horsens Ny Teater. Her bydes på gratis kaffe, kage, slik og internetadgang.
Her er ingen trængsel, men et stille strøm af gæster. De fleste formidlere ER ret selvhjulpne og har ikke det store behov for gratis kaffe og organiseret samvær. Ganske som man oplever det ved de store april-festivaler. Men det er godt og fint, at der stilles faciliteter til rådighed. Det er lidt a la toiletter: De må MEGET gerne være der, når man har brug for dem, men det er ikke nødvendigvis et samlingspunkt

Festivalstifter Torp

På vejen til og fra cafeen kan man næsten ikke undgå at støde ind i Jan Torp, der i sin tid som ejer af Kaskadeteatret initierede den festival i Brædstrup, der nogle år senere blev til den tilbagevendende festival i Horsens. Hans mål var netop at give formidlerne de optimale muligheder for at se og vurdere og så helst også købe godt dansk børneteater. Og derfor indførte han det system med forudbestilling af billetter, der gjorde festivalen til et tilløbsstykke - og banede vejen for, at det siden også blev en naturlig del af den store festival i april.
Men det er længe siden, at Jan Torp fratrådte Horsens Børneteaterfestival. Og han er heller ikke at finde blandt tilskuerne.
»Livet er for kort til offentlig transport, lunken øl og børneteater!« lyder det – med indbygget glimt i øjet. For manden ser stadig oceaner af (børne)teater, fordi han er mangeårig leder af Komediehuset, der sikrer børn og unge mulighed for at arbejde med teater og dans. Så han bivåner lokale teaterskoler og koordinerer små og store projekter.

Krav om flere forestillinger...

Der bliver vist heller ikke indgået mange kontrakter i Forhandler-Cafeen i år. For selvom alle som vanligt er glade for den velorganiserede festival med behagelig gåafstand mellem de enkelte og velkendte spillesteder, er der en åbenlys frustration over de nye tider med de meget færre forestillinger.
Et par fra biblioteksfronten er kommet helt fra Amager og må kort og godt konstatere, at der er for få forestillinger i den kurante aldersgruppe. Og selvom de så kan supplere med forestillinger for det lidt ældre segment – eller bruge tiden til lidt indbyrdes fagsnak med fæller – så er det ikke en positiv melding, der kommer herfra:
»Det er spørgsmålet, om vi fremover over for kommunen kan forsvare at sende to personer til festival i Horsens,« lyder dommen.
Andre formidlere erklærer ligeud, at det meget vel kan være sidste gang, at de gæster Horsens-festivalen, hvis ikke programmet bliver lidt fyldigere.
Et par stykker pointerer, at de vil tage de nye tider med i deres evaluering – og ikke for det gode, forstår man – og i øvrigt påtale det over for festivalledelsen.
Et gentaget spørgsmål fra Deres udspørgende om, hvorvidt det egentlig ikke er rart, når der ikke skal/kan stresses så meget og man i stedet kan koncentrere sig mere om de enkelte forestillinger, bliver ikke mødt med den helt store forståelse...
»Vi vil have den gamle stemning tilbage,« lyder det benhårdt fra en ældre formidler – der kun mener, at det kan ske ved flere forestillinger. Ikke nødvendigvis dobbelt så mange, men i hvert fald flere end lige nu...

Et paradoks

Og de MÅ vel være der, men Deres omvandrende referent støder faktisk over hele weekenden ikke ind i en eneste opkøber/formidler, der synes godt om det mindre, men bedre program.

En nærliggende midtjysk kommunes børneteaterudvalg har slet ikke har taget den sædvanlige tur til Horsens, fordi der ikke er nok nye forestillinger at tage i øjesyn. Og flere formidlere erklærer, at de allerede i år har skippet en dag og nok også fremover vil nøjes med en dag eller to mindre på festivalen. De sparer således hotel og mad, men mister også det sædvanlige flow. Mens byens erhvervsliv mister indtægter på både hotel- og restaurationssiden – hvad man konstaterer ved den unormale lethed, hvormed det er muligt at skaffe sig adgang til aftensmaden fredag på byens spisesteder.
Det er uhyggeligt paradoksalt, at Horsens-festivalen risikerer at få besøg af færre opkøbere, når en del af formålet med omlægningen til en mindre, kurateret festival med omhyggeligt udvalgte kvalitetsforestillinger angiveligt netop er at få endnu flere formidlere til festivalen ved at gøre festivalen mere overskuelig og kvalitativt uangribelig...
Det er aldrig for Sille...

Hvad der imidlertid IKKE er lavet om på, er overrækkelsen af Horsens Kommunes Børneteaterpris lørdag aften. Et smukt kunstværk af Kaj Rugholm og en overdimensioneret check på kr. 25.000 følger med. Og så alligevel: Det er ikke byens borgmester, men en udvalgsformand, der motiverer prisen i år.
Hæderen tilfalder Peter ’Sille’ Seligmann, skuespiller, dramatiker og teaterejer. Han har over 30 års erfaring i kunsten at lave vedkommende børneteater. Det startede i de glade amatørdage i BaggårdTeatret, der hurtigt blev et velrenommeret professionelt børneteater – men efter en snes år som gruppeteatermedlem valgte ’Sille’ så ved årtusindeskiftet at gå egne veje og stiftede sit eget Teater 2 Tusind.
Som det bliver motiveret, har han været både flittig og stædig i sin kunst, der er båret på en ægte omsorg for børns tarv og muligheder. ’En ægte humanist’, lyder det også om det berejste teatermenneske, der både som aktiv kunstner og som god ambassadør for dansk børneteater har indtaget alverdens lande.
Peter Seligmann er så benovet over prisen, at hans normalt så gode talegaver går helt i baglås.
»Jeg er meget beæret,« pipper han blot, inden den populære mand bliver omringet af lykønskende kolleger og venner.
Valget af 'Sille' er også et stort plaster på såret fra 1996, hvor prisen blev uddelt for allerførste gang. Da havde man nemlig valgt prisshow-modellen med tre nominerede: Peter Seligmann, Jørgen Carlslund og Marc van der Velden. Dengang løb sidstnævnte med pris og hæder. Nu bliver det så alligevel også Silles tur…

Kulturelt lavtryk

Dagen efter spilles der atter børneteater for stort set fulde huse, og de uafhentede billetter bliver revet væk i billetudleveringen på Horsens Ny Teater.
Men hen på eftermiddagen trækker tunge skyer over himlen, og det giver sig sågar til at regne i en halv times tid.
Det er måske et varsel om nye tider i Horsens. Om et forventningsmæssigt lavtryk, som festivalens arrangører og dramaturgiat må gøre deres for at jage på flugt.
Måske har festivalen givet sig selv et reelt problem. Måske handler det bare om lidt justeringer og om adfærdstilpasning til den nye og mindre festival. Hos arrangører, teaterfolk og formidlere.
For kunsten er der altså ikke noget i vejen med. Forestillingerne holder stort set alle niveau – og enkelte tangerer det fremragende. Frustrationerne fra køerne udenfor forestillingslokalerne bliver heller ikke taget med ind på tilskuerrækkerne. Der er god stemning og fin applaus til det meste.
De lokale møder givet op igen. Og det bliver sikkert også som vanligt godt vejr igen, når næste års festival går i gang den tredje weekend i september.

Læs også artiklen ’Øjebliksbillede og udstillingsvindue’

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Plads til begejstring
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

26-01-2012
 

19-01-2012
 

11-01-2012
 

01-01-2012
 

21-12-2011
 

14-12-2011
 

08-12-2011
 

27-11-2011
 

20-11-2011
 

18-11-2011
 

16-11-2011
 

11-11-2011
 

06-11-2011
 

29-10-2011
 

28-10-2011
 

24-10-2011
 

17-10-2011
 

11-10-2011
 

06-10-2011
 

01-10-2011
 

27-09-2011
 

22-09-2011
 

18-09-2011
 

15-09-2011
 

09-09-2011
 

06-09-2011
 

01-09-2011
 

24-08-2011
 

15-08-2011
 

08-08-2011
 

01-08-2011
 

01-07-2011
 

21-06-2011
 

20-06-2011
 

13-06-2011
 

06-06-2011
 

29-05-2011
 

28-05-2011
 

27-05-2011
 

26-05-2011
 

Flere anmeldelser