DEBAT
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
En særdeledes glædeligt overrasket Peter 'Sille' Seligmann fik Horsens Kommunes Børneteaterpris 2009. Foto: Søren K. Kløft

Plads til begejstring

20-09-2009
Der var halvt så mange forestillinger som tidligere; der var frustrerede formidlere og der var længere mellem teaterfolk og fagsnak. Men vejret var upåklageligt, kunsten holdt niveau og den årlige pris fandt en værdig modtager. Horsens Børneteaterfestival 18.-20. september var en kamp mellem tradition og fornyelse.
Af: Carsten Jensen

Af en eller anden god grund er det ALTID godt vejr den weekend, hvor Horsens Børneteaterfestival afvikles. Det er et faktum, der preller af på allehånde mindre gunstige vejrudsigter – og følgelig er festivalen befolket af solbrillebehængte teaterfolk og teaterformidlere, der sidder i solen og snakker teater, mens de lokale sørger for, at der også er børn til børneteaterfestivalen i det østjyske.
Festivalen er også mødested for folk, man ikke har set siden sidste år. Så der hilses og krammes en del – i år måske af og til lidt spøgefuldt, mens man forsikrer hinanden om, at man ikke lider af svineinfluenza (og mens man i Frankrig i ramme alvor diskuterer, om det er muligt at forbyde nationalsporten kindkys i en periode for at undgå epidemiske tilstande).
Og der socialiseres også en del. Deres udsendte starter således med at spørge en kvinde fra det statslige kulturembedsværk, hvordan det egentlig går med hendes voksne datter: Jo, hun havde lige fået en sms fra hende om, at hun var blevet fyret fra sit job!
Et øjeblik efter får man så spurgt til en kollegas kæreste: Jo, hun havde netop pådraget sig en alvorlig rygskade!
Og efter således uforvarende at have gjort et vellykket forsøg på at nedtone den gode stemning, kaster man sig over det reviderede festivalprogram for at sikre, at man ikke lægger planer omkring nogle af de uundgåeligt aflyste forestillinger.

I tidslommernes vold

Med en festival, der er cirka halvt så omfangsrig som tidligere, er det blevet sværere at konstruere et intenst dagsforløb, hvis man allerede har været på festival i april og i øvrigt været om sig, når der har været kaldt til premierer på børneteatrene.
Der bliver uundgåeligt en del ’tidslommer’, mens man venter på næste forestilling. Det behøver ikke at være et problem, for så kan der vel snakkes mere teater. Og høres mere nyt fra teatrene…
Således får man bl.a. at vide, at Teater Hund har solgt imponerende 100 forestillinger på turne alene frem til jul – og har en større venteliste fra utålmodige kunder!
Og at Barkentins Teater allerede har solgt 30 pct. mere end budgetteret!
Til gengæld får man også bekræftet, at mange andre børneteatre har så ondt i salget, at de har opgivet at turnere med eller genopsætte forestillinger.
Der rygtes også nyt fra den nys overståede generalforsamling i BørneTeaterSammenslutningen (BTS), hvor man har taget den historiske beslutning at afskaffe prisnøglen og lade de frie markedskræfter råde...

Forhandler-Cafe

Også formidlerne – der jo i år er blevet til forhandlere og opkøbere i festivalens nye sprogbrug – får man bedre tid til at snakke med. Men her hersker også en vis desorientering over de forringede muligheder for at spurte fra forestilling til forestilling over tre dage.
Det betyder ekstra trængsel ved de udbudte forestillinger. Og mere programmeret ventetid. Men så er der jo mulighed for at frekventere festivalens Forhandler-Cafe, der fjæler sig på 1. etage i Komediehuset i skyggen af Horsens Ny Teater. Her bydes på gratis kaffe, kage, slik og internetadgang.
Her er ingen trængsel, men et stille strøm af gæster. De fleste formidlere ER ret selvhjulpne og har ikke det store behov for gratis kaffe og organiseret samvær. Ganske som man oplever det ved de store april-festivaler. Men det er godt og fint, at der stilles faciliteter til rådighed. Det er lidt a la toiletter: De må MEGET gerne være der, når man har brug for dem, men det er ikke nødvendigvis et samlingspunkt

Festivalstifter Torp

På vejen til og fra cafeen kan man næsten ikke undgå at støde ind i Jan Torp, der i sin tid som ejer af Kaskadeteatret initierede den festival i Brædstrup, der nogle år senere blev til den tilbagevendende festival i Horsens. Hans mål var netop at give formidlerne de optimale muligheder for at se og vurdere og så helst også købe godt dansk børneteater. Og derfor indførte han det system med forudbestilling af billetter, der gjorde festivalen til et tilløbsstykke - og banede vejen for, at det siden også blev en naturlig del af den store festival i april.
Men det er længe siden, at Jan Torp fratrådte Horsens Børneteaterfestival. Og han er heller ikke at finde blandt tilskuerne.
»Livet er for kort til offentlig transport, lunken øl og børneteater!« lyder det – med indbygget glimt i øjet. For manden ser stadig oceaner af (børne)teater, fordi han er mangeårig leder af Komediehuset, der sikrer børn og unge mulighed for at arbejde med teater og dans. Så han bivåner lokale teaterskoler og koordinerer små og store projekter.

Krav om flere forestillinger...

Der bliver vist heller ikke indgået mange kontrakter i Forhandler-Cafeen i år. For selvom alle som vanligt er glade for den velorganiserede festival med behagelig gåafstand mellem de enkelte og velkendte spillesteder, er der en åbenlys frustration over de nye tider med de meget færre forestillinger.
Et par fra biblioteksfronten er kommet helt fra Amager og må kort og godt konstatere, at der er for få forestillinger i den kurante aldersgruppe. Og selvom de så kan supplere med forestillinger for det lidt ældre segment – eller bruge tiden til lidt indbyrdes fagsnak med fæller – så er det ikke en positiv melding, der kommer herfra:
»Det er spørgsmålet, om vi fremover over for kommunen kan forsvare at sende to personer til festival i Horsens,« lyder dommen.
Andre formidlere erklærer ligeud, at det meget vel kan være sidste gang, at de gæster Horsens-festivalen, hvis ikke programmet bliver lidt fyldigere.
Et par stykker pointerer, at de vil tage de nye tider med i deres evaluering – og ikke for det gode, forstår man – og i øvrigt påtale det over for festivalledelsen.
Et gentaget spørgsmål fra Deres udspørgende om, hvorvidt det egentlig ikke er rart, når der ikke skal/kan stresses så meget og man i stedet kan koncentrere sig mere om de enkelte forestillinger, bliver ikke mødt med den helt store forståelse...
»Vi vil have den gamle stemning tilbage,« lyder det benhårdt fra en ældre formidler – der kun mener, at det kan ske ved flere forestillinger. Ikke nødvendigvis dobbelt så mange, men i hvert fald flere end lige nu...

Et paradoks

Og de MÅ vel være der, men Deres omvandrende referent støder faktisk over hele weekenden ikke ind i en eneste opkøber/formidler, der synes godt om det mindre, men bedre program.

En nærliggende midtjysk kommunes børneteaterudvalg har slet ikke har taget den sædvanlige tur til Horsens, fordi der ikke er nok nye forestillinger at tage i øjesyn. Og flere formidlere erklærer, at de allerede i år har skippet en dag og nok også fremover vil nøjes med en dag eller to mindre på festivalen. De sparer således hotel og mad, men mister også det sædvanlige flow. Mens byens erhvervsliv mister indtægter på både hotel- og restaurationssiden – hvad man konstaterer ved den unormale lethed, hvormed det er muligt at skaffe sig adgang til aftensmaden fredag på byens spisesteder.
Det er uhyggeligt paradoksalt, at Horsens-festivalen risikerer at få besøg af færre opkøbere, når en del af formålet med omlægningen til en mindre, kurateret festival med omhyggeligt udvalgte kvalitetsforestillinger angiveligt netop er at få endnu flere formidlere til festivalen ved at gøre festivalen mere overskuelig og kvalitativt uangribelig...
Det er aldrig for Sille...

Hvad der imidlertid IKKE er lavet om på, er overrækkelsen af Horsens Kommunes Børneteaterpris lørdag aften. Et smukt kunstværk af Kaj Rugholm og en overdimensioneret check på kr. 25.000 følger med. Og så alligevel: Det er ikke byens borgmester, men en udvalgsformand, der motiverer prisen i år.
Hæderen tilfalder Peter ’Sille’ Seligmann, skuespiller, dramatiker og teaterejer. Han har over 30 års erfaring i kunsten at lave vedkommende børneteater. Det startede i de glade amatørdage i BaggårdTeatret, der hurtigt blev et velrenommeret professionelt børneteater – men efter en snes år som gruppeteatermedlem valgte ’Sille’ så ved årtusindeskiftet at gå egne veje og stiftede sit eget Teater 2 Tusind.
Som det bliver motiveret, har han været både flittig og stædig i sin kunst, der er båret på en ægte omsorg for børns tarv og muligheder. ’En ægte humanist’, lyder det også om det berejste teatermenneske, der både som aktiv kunstner og som god ambassadør for dansk børneteater har indtaget alverdens lande.
Peter Seligmann er så benovet over prisen, at hans normalt så gode talegaver går helt i baglås.
»Jeg er meget beæret,« pipper han blot, inden den populære mand bliver omringet af lykønskende kolleger og venner.
Valget af 'Sille' er også et stort plaster på såret fra 1996, hvor prisen blev uddelt for allerførste gang. Da havde man nemlig valgt prisshow-modellen med tre nominerede: Peter Seligmann, Jørgen Carlslund og Marc van der Velden. Dengang løb sidstnævnte med pris og hæder. Nu bliver det så alligevel også Silles tur…

Kulturelt lavtryk

Dagen efter spilles der atter børneteater for stort set fulde huse, og de uafhentede billetter bliver revet væk i billetudleveringen på Horsens Ny Teater.
Men hen på eftermiddagen trækker tunge skyer over himlen, og det giver sig sågar til at regne i en halv times tid.
Det er måske et varsel om nye tider i Horsens. Om et forventningsmæssigt lavtryk, som festivalens arrangører og dramaturgiat må gøre deres for at jage på flugt.
Måske har festivalen givet sig selv et reelt problem. Måske handler det bare om lidt justeringer og om adfærdstilpasning til den nye og mindre festival. Hos arrangører, teaterfolk og formidlere.
For kunsten er der altså ikke noget i vejen med. Forestillingerne holder stort set alle niveau – og enkelte tangerer det fremragende. Frustrationerne fra køerne udenfor forestillingslokalerne bliver heller ikke taget med ind på tilskuerrækkerne. Der er god stemning og fin applaus til det meste.
De lokale møder givet op igen. Og det bliver sikkert også som vanligt godt vejr igen, når næste års festival går i gang den tredje weekend i september.

Læs også artiklen ’Øjebliksbillede og udstillingsvindue’

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Plads til begejstring
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

14-11-2019
 

06-11-2019
 

30-10-2019
 

21-10-2019
 

09-10-2019
 

23-09-2019
 

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

Flere anmeldelser