DEBAT
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017

Aalborg Teater: Pippi Langstrømpe

Malin R. Brolin-Tani spiller Pippi, her omgivet af Simon Stenspil, Andreas Jebro og Bodil Lassen. Foto: Lars Horn/Baghuset

Pippi med pep

03-02-2012
Aalborg Teaters opsætning af ’Pippi Langstrømpe’ er fyldt med humør – men Astrid Lindgrens bog leverer flere og bedre eksempler på den skæve fantasi, som giver Pippi sit smittende livsoverskud.
FAKTA
Aalborg Teater: Pippi Langstrømpe -

Forfatter: Astrid Lindgreen. Dramatisering: Jonna Nordenskjöld. Instruktør:Daniel Rylander. Scenograf: Nynne Moe. Lysdesign: Mads Nielsen. Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg. Medvirkende: Malin R. Brolin-Tani, Jakob Hannibal, Bodil Lassen, Andreas Jebro, Simon Stenspil, Jørgen W. Larsen og de to gæsteskuespillere Sidsel Siem Koch og Thomas Nielsen. Aldersgruppe: 5 år og opefter. Set 25. januar. Forestillingen spiller på Store Scene frem til 31. marts 2012. www.aalborgteater.dk

Der er knald på Pippi. I et snuptag løfter hun sin store hest op i strakt arm. Hun er den stærkeste i verden. Ikke kun fysisk. Hun er også inkarnationen af et ’jeg skal helt sikkert nok klare mig’-barn.

På Aalborg Teater er Malin R. Brolin-Tani en velvalgt Pippi. Med strittende orange fletninger, kulørte shorts og strømper i hver sin farve springer hun med en ukuelig energi og et optimistisk drive omkring på scenen. Som Pippi forstår hun at indtage det forladte hus, der som et forstørret dukkehus fylder næsten hele scenen.

Anbragt på drejescenen snurrer Villa Villekulla livligt rundt. Snart vender husfacaden inklusiv sodavandstræet ud mod os. Snart er det indersiden. Her tager Simon Stenspils badutspringende Hr. Nilsson-abe kegler, når den svinger sig rundt i huset eller daser i hængekøjen.

Og her morer børnene sig over Andreas Jebros trikotklædte opretgående prikkede hest. De reagerer træfsikkert hver gang Jerbo slår med nakken så manken svajer som en vifte hen over ryggen, når han spankulerende løfter de plateauhøje hove, og når han kommenterer alt og ingenting med højlydte vrinsk.  

’Forældresamtaler’

Det er også herfra at vi følger Pippi springe til sengs på 1.etage. For først med sin kikkert rettet opad at betro sig til sin mor, der som en engel sidder på en sky (dette får  vi heldigvis kun fortalt). Og bagefter med 'apparatet' teleskoppejlende nedad at slå en sludder af med sin far, der som skibskaptajn flyder rundt et sted på de syv verdenshave efter et skibsforlis (dette billede overlades også til fantasien).

Når Pippi taler til sine forældre, listes en sprække af alvor ind. Vi bliver mindet om, at Pippi er et barn, som savner sine forældre. Men en optimistisk lys stemning fylder mest. Her som i opsætningen i øvrigt. Forestillingen er en festligholdelse af friheden til at tage sig lov til at gøre, lige hvad man vil og på den måde man lyster. Gå i skole når man vil. Købe og spise hvad man vil og hvordan man vil. Trille med kartofler, sluge ketchup og kaste med frikadeller.

Nuvel vi hører da også, at Pippi betror sin mor, at det med bordskik vist ikke liiiige går så godt…

Humør og genkendelighed

Jakob Hannibal og Sidsel Siem Koch spiller afdæmpet, men også lidt kedeligt anonymt, Tommy og Annika, de to dydige nabobørn, som får sig en sund ulydighedsindsprøjtning ved bekendtskabet med Pippi.

Der er en smule flere krummer i Jørgen W. Larsens og Bodil Lassens versioner af deres forbløffede forældre. Og Bodil Lassen synes i sit es som Prusilusken – damen fra kommunen, som iført stram spadseredragt, royal hat, notesblok og vippende pen har sat sig for at få den uvorne og forældreløse Pippi på børnehjem.

Nogle sange tilsat lidt dansetrin bliver det også til. Sangene er strategisk drysset. Indledningsvist og tilslut kendingsmelodien ’Her kommer Pippi Langstrømpe…’ og derindimellem enkelte andre.

Til premieren blev der fra første strofe klappet med på hver en sang. 

Der er højt humør og komisk skårne figurer over hele linjen i Aalborg Teaters ’Pippi Langstrømpe’. Og Daniel Rylander (der fx har eksperimenteret dygtigt på Momentum) har kræset for små detaljer. Pippis kodificerede gestik, når hun med svingende arm præsenterer sig som Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimisdatter Langstrømpe. Hendes muntre leg med mad. To klovnekluntede betjente der vikler sig ind i både musikblæsere og tagrygge. Etc.

Iscenesættelse uden variationer

Men der er også bølger af uro og manglende koncentration blandt publikum undervejs. Der er en udmærket ’ro’ og enkelhed i arrangementet, men samtidig er det paradoksalt også, som om forestillingen savner variationer i iscenesættelsen.

Der går lidt inerti i den gentagne snurren rundt med drejescenen. Også selvom fokus på Villa Villekulla brydes af en skolescene. Når en tavle og tre skolepulte flyttes ind. Af den maritime far, som kommer op af en lem i gulvet. Og af et lille podium med Annikas og Tommys hjemmebanespisebord som trilles ind.

Som noget centralt kunne der nok også være plukket mere afvekslende fra forlægget og dramatiseret mere fantasifokuseret. Det ville have givet instruktøren flere udfordringer. Sammenlignet med Astrid Lindgrens original er dramatiseringen noget bleg i forhold til at få formidlet eksempler på den skæve og påhovedvendte fantasi som giver Pippi sit livsoverskud. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Pippi Langstrømpe
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

08-11-2017

06-11-2017

03-11-2017

30-10-2017

25-10-2017

22-10-2017

18-10-2017

17-10-2017

16-10-2017

05-10-2017

03-10-2017

28-09-2017

26-09-2017

24-09-2017

22-09-2017

21-09-2017

19-09-2017

17-09-2017

14-09-2017

12-09-2017

10-09-2017

06-09-2017

Flere anmeldelser