Af: Henrik Lyding

16. december 2008

Pigen udenfor

Enkel og stærkt fortalt historie om mobningens modbydelige kunst.

Det er sjældent, at det går den vej. At en børneforestilling opgraderer sit spillerhold med en ekstra medvirkende. Baggrunden for, at Fair Play har valgt at udvide staben i ”Vores forestilling om Sara” fra to til tre medvirkende, er nu heller ikke nogen solstrålehistorie. Teatrets forrige, stærkt anmelderroste produktion, ”Milkwood”, solgte ganske enkelt ikke, og så stod man dér med et spillerhold og en tom kalender i efteråret. Den kreative løsning blev en bearbejdet genopsætning af mobbehistorien om Sara fra 2001. Dengang kun med to spillere, der klarede alle rollerne.

Den nye version er en klar styrkelse af forestillingen, fordi den giver mulighed for, at én spiller koncentrerer sig om Saras altafgørende rolle og dermed giver publikum et fast forankrings- og identifikationspunkt. Samtidig er Bettina Grove Ankerdal med det følsomme ansigt og den lille, vævre skikkelse lige til at holde af. Uforståeligt at nogen vil mobbe hende!

Fortælling og dramatik

Men mobning er, hvad det handler om. I en enkel, firkantet scenografi med publikum på alle sider – nærmest som en slags cirkusmanege, hvor en sort, flytbar plint udgør hele det sceniske udstyr – fortælles historien om Sara. Med streg under fortælles. For Michael Ramløses tekst krydsklipper elegant fra det fortællende til det dramatiske, mens vi langsomt kanter os ind på Sara, hendes familie og skolekammerater. Som om både spillerne og vi betragter det hele udefra. Som om det bare er et eventyr. Betragter den morgen, hvor tiårige Sara pludselig er væk. I hver sit hjørne står spillerne og fortæller. Hvad personerne tænkte og følte, hvad de sagde og gjorde.

Og så spoles historien tilbage. Til dengang, hvor Saras bedste veninde Maria fik at vide, at hun alligevel ikke kunne komme med Sara til sommerhuset i Sverige. Da Sara begyndte i skolen igen efter sommerferien, var alt forandret. Med Maria som den værste. Sara lugtede, Saras tøj var grimt, ingen ville lege med Sara. Mobning og isolation, uforklarligt og ubønhørligt, som kun børn mestrer det. Hjemme forsøger forældrene velment, men forkert, at bagatellisere problemerne i skolen.

Det bliver det totale afbud til Saras fødselsdag, der gør udslaget. Ikke en eneste af kammeraterne har tænkt sig at dukke op – så stærkt er presset fra Maria. Alt sammen på grund af det med sommerferien. Og så stikker Sara af. Dér slutter vi.

Renskrabet scenisk udtryk

Ubesværet og sikkert snor Jesper Pedersen og Marita Dalsgaard sig ud og ind af de mange udenomsroller. Forældrene, læreren, klassekammeraterne. Hele tiden med en fin balance mellem det barnlige udtryk og den voksne fortællemåde.

Derfor kommer historien heller aldrig til at virke banal eller befamlende – den lette distance i Michael Ramløses fortættede fortælleform, Henrik Steen Larsens præcist aflyttede iscenesættelse med plads til både de talende pauser og de genkendende smil, og det renskrabede sceniske udtryk modvirker effektivt enhver ansats til unødig sentimentalisering, og sikrer samtidig, at vores fantasi selv skaber resten af billedet.

‘Vores forestilling om Sara’ er en fornem opvisning i mobningens modbydelige kunst, der ikke kan undgå at sætte nødvendige eftertanker i gang hos sit unge publikum.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.