DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Teater Lab Cats: Det Periodiske System – en beskidt affære

Katrine Axlev fortæller bl.a. om grundstoffernes kærlighedsliv i sin lærerige forestilling. Foto: Lab Cats

Periodisk parodi

19-12-2010
Med klinisk indfaldsvinkel og en god portion humor bliver grundstofferne brugt til at anskueliggøre hverdagslivet anno 2010.
FAKTA
Teater Lab Cats: Det Periodiske System – en beskidt affære - Idé, manuskript og medvirkende: Katrine Axlev Aldersgruppe: fra 13 år. Varighed: 50 min. Turneforestilling: Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. www.labcats.dk

Jeg fornemmer ikke at være den eneste elev, der i folkeskolen svedte tran over kemilektien og aldrig rigtig forstod sammenhængen i Dimitri Mendejevs optegnelser af grundstofferne i horisontale og vertikale rækker.

Jeg fornemmer, at det er en lektie, der stadig skaber hjernevridende elev problemer og fordrer respekt fra kammeraterne, når man mestrer idéen bag.

Jeg fornemmer også, at LabCats har taget problemet alvorligt og udgangspunktet her netop er respekten for systemet og læringselementet, der kan volde umådelig stort besvær.

På en scene, der er belagt med et grønt tæppe i bedste eksamensstil, hviler henkastede mælkekasser mellem tavler og kridt. En steril hvid kedeldragt klædt figur med beskyttelsesbriller indtager rummet, og vi mangler bare duften af desinficerende midler for at fuldende den kliniske laboratoriestemning.

Den hvidklædte skikkelse viser sig at være en kombineret eksaminator og ikke mindst herlig formidler af det svært vanskelige videnskabelige stof. Hun – Katrine Axlev - gør en god figur, når hun med en ironisk distance til selve formidlingen både hører sit publikum i deres kunnen, men også kaster sig ud i fortællingen om Carbon og Oxygens kærlighedsforviklinger.

Hun introducerer det periodiske system som en stor indholdsfortegnelse over en stor familie på godt og ondt. Eller måske et billede på en skoleklasse med kliker, der holder sammen og med tendenser til hurtige konflikter imellem de enkelte grupperinger.

Som forestillingen skrider frem tager hun fat på præsentationen af de enkelte grundstoffers mest fremtrædende karakteristika, idet hun forklarer deres konstruktion ved hjælp af mælkekasserne og gestalter dem i en fysisk fortælling, hvor hun på skift hopper ind og ud af de enkelte figurer.

Familien Jorden st.th.

Alt imens hun indtager den enkelte figur eller nærmere betegnet grundstof, udspilles den soap-lignende kærlighedshistorie mellem Carbon og Oxygen. En fortælling, hvor andre grundstoffer hele tiden komplicerer den fuldendte lykke, som i en anden tv-serie.

Det hele gør overraskende nok grundstofferne mere nærværende, og i den sceniske fortælling bliver Familien Jorden st.th, som hun kalder dem, et billede på en familie anno 2010.

Hun bruger buzzwords, ungdommelig tilgang til stoffet, samtidsproblemer og mobiltelefoner, sådan at det unge publikum kan relatere stoffet til en egen samtid. F.eks. er Carbon en player, der altid vil i spil med andre. Oxygen derimod er mere enegænger, men tilbejlet og Hydrogen i den grad utilregnelig. Samtidig trækker hun på en naturlig pædagogisk indfaldsvinkel til stoffet.

Det hele bliver serveret med en god kontakt til tilskuerne og med en god portion humor, hvilket gør fortællingen overraskende underholdende og ikke mindst meget lærerig.

Af: Lone Sørensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Det Periodiske System – en beskidt affære
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

02-06-2022

31-05-2022

29-05-2022

27-05-2022

25-05-2022

23-05-2022

21-05-2022

19-05-2022

17-05-2022

15-05-2022

12-05-2022

09-05-2022

08-05-2022

06-05-2022

04-05-2022

02-05-2022

30-04-2022

28-04-2022

26-04-2022

25-04-2022

23-04-2022

21-04-2022

19-04-2022

17-04-2022

14-04-2022

12-04-2022

10-04-2022

08-04-2022

30-03-2022

28-03-2022

25-03-2022

22-03-2022

20-03-2022

18-03-2022

Flere anmeldelser