DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Det Lille Teater i Lavendelstræde i København får 400.000 kr. ekstra til næste års teaterdrift. Foto: Det Lille Teater

Pengene er fordelt

11-10-2008
De københavnske børneteatre fik 1,9 mio. kr. af de 5,6 mio. ekstra kr., som skulle fordeles efter budgetforliget.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Fordelingen af de 5,6 mio. kr.

Børneteaterproducenterne (oprindeligt beløb i parentes)

Teatret Zeppelin: 600.000 kr. (+ 1.909.000)

Det Lille Teater: 400.000 kr. (+ 2.757.000)

Zangenberg: 400.000 kr. (+ 2.015.000)

Marionetteatret: 100.000 kr. (+ 1.060.000)

AnemoneTeatret: 400.000 kr. (+ 2.227.000)

Ekstra tilskud til de øvrige syv teatre:

Café Teatret: 600.000 kr.

Dansescenen: 300.000 kr.

Grønnegårdsteatret: 100.000 kr.

Husets Teater: 600.000 kr.

Kaleidoskop K1: 500.000 kr.

Kaleidoskop K2: 600.000 kr.

Teatret ved Sorte Hest: 400.000 kr.

Dansescenen var i forvejen tildelt 600.000 kr.

Fredag den 10. oktober blev det meldt ud, hvem der får del i de 5,6 mio. kr., som budgetforliget i Københavns Kommune kastede ekstra af sig til hovedstades små storbyteatre.

De 600.000 kr. var dog forlods øremærket til Dansescenen i forbindelse med flytningen til foråret fra Østerbro til en tidligere tappehal på Carlsberg-grunden i Valby.

Var budgetforliget endt med det oprindelige udspil på ekstrastøtte på 12 mio. kr., er det sandsynligt, at der var kommet et eller flere nye teatre med i teaterordningen, som i alt 22 teatre senest havde søgt på at være med i.

Nu valgte et enigt kultur- og fritidsudvalg at tilgodese de nuværende 11 teatre med ekstrabeløb fra 100-600.000 kr.

En mærkesag

Det var en af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslevs (V) mærkesager, at hovedstadens små teatre fik mere for at undgå en mulig lukning af et eller flere af de økonomisk trængte teatre.

»Vi ville gerne have taget nye ind, men vurderede i fællesskab, at de eksisterende teatre i ordningen havde så stort behov for et løft her og nu, at der med den sum penge, udvalget havde til rådighed, ikke var basis for at inddrage nye teatre,« hedder det i en pressemeddelelse fra borgmesteren, der også kan glæde sig over, at de små storbyteatre har haft en publikumsfremgang på 34 procent over de sidste ti år, således at man p.t. kan bryste sig af et samlet årligt publikumstal på 275.000 teatergængere.

Baggrunden for de ekstra penge til de små storbyteatre er, at kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune allerede i juni besluttede, at de nuværende 11 teatre fortsætter i ordningen frem til 2012 med det nuværende støtteniveau på i alt 36,66 mio. kr. Det statslige tilskud i perioden udgør uændret 16,5 mio. kr., hvortil kommer tipsmidler på omkring en million.

Det betød i første omgang, at de 11 teatre blot fik forlænget deres kontrakter med en ubetydelig opskrivning, der ikke dækker prisstigninger til husleje og lønninger m.v. I de nye kontrakter er i øvrigt indskrevet et kommunalt forbehold for, at der kan ske ændringer over perioden. Det handler om usikkerheden om de fremtidige statslige tilskud som følge af rammestyring, evt. ny teaterlov osv.

Letter på kassekreditten

Fredagens udmelding fra vakte selvsagt glæde hos de 11 teatre – og nu skal centrale og lokale forhandlinger afgøre, hvad de ekstra penge skal bruges ud - selvom de fleste nok 'bare' skal bruges til at lukke de gabende huller i budgettet.

»Det giver da forhåbninger om at komme igennem 2009 på en økonomisk forsvarlig måde, hvor kassekreditten ikke længere skal finansierede vores løbende lividitetsbehov. Næsten alle teatre inden for vores område må bruge, hvad der svarer til flere månedsløninger på rente- og provisonsudgifter til kassekreditten. Altså kunne vi og de andre teatre få mulighed til på sigt at skabe flere arbejdspladser og/eller alternativ forbedre vores miljøinvesteringer i teatret energimæssigt og arbejdspladsmæssigt,« siger Jan Grube Christiansen - der sidder i styrelsen hos Teatret Zeppelin, men understreger, at han her udtaler sig helt for egen regning...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Pengene er fordelt
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser