DEBAT
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
Den aktuelle situation for et væsentligt teatersegment – med kontant inspiration fra H.C. Andersens ’Den lille pige med svovlstikkerne’: Nedslidt teaterbil med trætte teaterfolk, der i skæret fra mobiltelefonen ser en ny tid, pengestrømme, glade børn, godt forestillingssalg - og deltagelse på Aprilfestival m.v. Illustration: Bob Katzenelson

Pas på proletariseringen af børneteatret

08-08-2022
Den nye teatersæson tegner lige nu problematisk for et væsentligt område. Der er endnu ikke fundet en værtskommune for Aprilfestival 2023, der fungerer som synlighedsskabende salgsmesse for landets over 150 turnerende børneteatre. De lider i forvejen under afsætningsproblemer, forstærket af corona-nedlukningerne. Dertil kommer en årelang mangel på økonomisk opdatering af de statslige støttepuljer, der også er med til at proletarisere et teatersegment, der ellers er garant for de kulturtilbud, som bl.a. kommuner og stat fremhæver som essentielle for landets børn og unge.
Kommentar af Carsten Jensen

DENNE SOMMER måtte børn og turister undvære den ellers obligatoriske kulturelle oplevelse, som Marionetteatret normalt stiller gratis til rådighed i Kongens Have i København. Den udeblevne anden dukketeaterforestilling blev således et meget synligt resultat af Københavns Kommunes beskæring af den aktuelle lille storby-støtte til Det Lille Teater/Marionet Teatret. 

Denne sommer blev også afslutningen for Teater2Tusind, der et par årtier har turneret landet tyndt med succesrige forestillinger for børn og unge. For teaterejer Peter Seligmann er professionelt-drevne enmandsteatre blevet en anakronisme, der med de forringede støttevilkår ikke længere kan hænge sammen økonomisk og administrativt.

Denne sommer valgte Teaterøen på Amager, der har fungeret som et kunstnerisk frirum med prøvelokaler, efter fortsat manglende opmærksomhed fra de offentlige bevillingsgivere at opsige en række lejemål, hvilket gør det endnu sværere for den uafhængige scenekunst at producere kunst.

 

DET ER MANGE (andre) tegn på en stigende proletarisering af den del af teaterlivet, der ellers tilbyder netop den slags opsøgende kulturtilbud, som kommuner og stat fremhæver som essentielle for landets børn og unge.

Aprilfestivalen – verdens største med teater for børn og unge – måtte i forbindelse med  årets festival i Esbjerg konstatere, at flere teatre blev væk, fordi de ikke havde råd til at deltage i den ugelange begivenhed, hvor teatrene spiller gratis forestillinger gennem en uge, og hvor festivalbudgettet tilsiger, at der kun kan gives et mindre tilskud til   ophold og transport.

Men Aprilfestivalen er en vigtig salgsmesse for landets over 150 turnerende børneteatre, der i forvejen lider under en manglende afsætning, som blev voldsomt forstærket af corona-nedlukningerne.

Det er også en for børne- og ungdomsteaterområdet helt unik synlighedsskabende kulturel manifestation: Op mod 130 forskellige turnerende teatre, der kommer til festivalen med op til 200 forskellige forestillinger, som spilles op til 750 gange i løbet af en uge. Og alle med gratis adgang. 

Denne verdens største festival med teater for børn og unge nyder i samkvem med det flittigt turnerende danske børne- og ungdomsteater stor international bevågenhed og beundring og fremstår som en af Danmarks flittigst efterspurgte eksportvarer…

 

MEN NU ER festivalen truet: Der er nemlig endnu ikke fundet en værtskommune for det store arrangement efter at en oprindelig aftale med den udvalgte værtkommune for 2023 er blevet udskudt. En aflyst festival vil være en alvorlig bet for de mange turnerende børneteatre, der satser på mødet og aftalerne med opkøbere på festivalen. For festivalarrangøren Teatercentrum, hvor festivalens økonomi indgår i både det store planlægningsarbejde og en række deraf afledte aktiviteter og aflønning af en dedikeret medarbejderstab, vil en aflyst festival tvinge kompetencecentret til afskedigelser, så der vel blot vil være økonomi til en leder, en administrator og en informationsmedarbejder – på deltid… 

Der er således heller ikke i Teatercentrums ganske beskedne statslige driftsstøtte på knap to mio. kr. årligt indlagt nogen form for økonomi til selv at afholde festivalen, der fuldt ud skal finansieres af værtskommunen og Kulturministeriet. 

En manglende festival vil således fremkalde behov for ekstraordinær statslig krisehjælp til kompetencecentret, selvom det sjældent er til at få øje på en politisk interesse for såvel den store festival som børneteatret generelt.

Her er prioriteringen anderledes rettet mod voksenteatret, når der ved sjældne lejligheder rent faktisk tilføres nye midler: 

Den store CPH Stage-festival har nyligt via finanslovsmidlerne fået fem mio. kr. årligt i tre år til udvikling af  voksenteater-festivalen – hvis deltagere modsat Aprilfestivalen i øvrigt i høj grad består af statsstøttede teatre. 

Tilsvarende har man fundet fem mio. kr. årligt i tre år til den relativt nye organisation Applaus’ publikumsudviklingsarbejde, der ligeledes primært foregår i voksenteaterregi.

Udviklingsplatformen for Scenekunst – der også mest opererer i voksenteater-segmentet – har ligeledes fået sin årlige millionbevilling i hus.

 

DET SKAL ABSOLUT ikke opfattes som brødnid overfor ovennævnte institutioner og deres aktiviteter– det er rart at se, at der KAN findes ekstraordinære statslige midler til teaterlivet. Men sådanne summer er aldrig nået frem til Teatercentrum, der dog til sammenligning har været i stand til at afholde de vigtige festivaler gennem 50 år. Og hvor den corona-aflyste Aprilfestival i 2020 viste, hvor hårdt det ramte de turnerende børneteatre.

Man kan mene, at det også handler om at have de rigtige politiske kontakter, og at Aprilfestivalen/Teatercentrum og børneteatret ikke har været dygtig nok her - men miseren afspejler også den historiske forskelsbehandling af børne- og voksenteater, som blev stadfæstet i landets første egentlige teaterlov...

Samtidig hænger økonomi og kulturpolitisk kapital uløseligt sammen med eksponeringen, altså synlighed og mediedækning: Der kan laves mange historier om kendte skuespillere og deres roller/gebærden sig i teatermiljøet – og ofte også er aktive i tv- og filmindustrien. Men selvom der produceres teater af høj kvalitet af dygtige kunstnere på danske børneteatre, så genererer det ikke tilnærmelsesvis synlighed – også fordi mange aktiviteter foregår i et lukket system på skoler og institutioner m.v., der bringer teaterkunst ud til børnene i deres eget miljø. Det aftvinger ikke helsidesportrætter i store dagblade og knap nok lejlighedsvis overfladisk omtale i lokalaviser.

  

PÅ APRILFESTIVAL 2022 i Esbjerg var der mange af de deltagende teatre, der klagede over, at de i stil med de frafaldne teatre havde svært ved at få råd til at deltage og advokerede for, at der fremadrettet burde findes penge til at betale dem for (nogle af) de ofte fire-fem gratis forestillinger, de spiller i løbet af en festivaluge.

Det kan lade sig gøre ved Horsens Teaterfestival som en mindre og kurateret festival - en femtedel af Aprilfestivalens størrelse og over en enkelt weekend - fordi kommunen står som fast arrangør og relativ gavmild vært, men selv her er det dog sådan, at teatrene får betaling for EN forestilling, men forventes at spille mindst en ekstra gratis.  

Horsens Teaterfestival har som Aaben Dans-festivalen SWOP og flere af de mindre lokale børneteaterfestivaler i lighed med Aprilfestivalen gratis adgang til alle forestillinger – takket være kombinationen af den statslige refusionsordning og kommunale sponsorater m.v. 

Men dette unikke tilbud - der er så vidt vides ingen teaterfestivaler for voksne i hverken Danmark eller resten af verden, der opererer med gratis adgang - har det iboende paradoks, at børneteater fremstår som en kunstart, som man ikke behøver at betale for. 

For festivalerne opleves det således direkte via den ofte store andel af ikke-brugte gratis-billetter. Og medfører også en form for lavstatus, når det gælder synlighed og økonomisk fundering.

 

EN APRILFESTIVALS budget er på omkring fem mio. kr. og finansieres af de skiftende værtskommuner, der dog får halvdelen refunderet af staten via købsrefusionsordningen. Men viljen til fordoble festivalbudgettet trods modydelsen på 6-700 forestillinger er nok til at overse.

Også selvom en Aprilfestival faktisk er en god forretning udover at være en fornem kulturel manifestation, idet det lokale erhvervsliv i form af hoteller, restauranter, butikker mv. kan glæde sig over en omsætning sig fra de mange hundrede teaterfolk, opkøbere og internationale gæster m.v.

Når det en sjælden gang lykkes at skaffe ekstra midler – Aprilfestivalen vil jo også meget gerne udvikle sin festival - og gerne med finanslovsmidler (!) – sker det kun, hvis fonde byder ind. Det er ’Festivalens Hjerte’ er et godt eksempel på. Et glimrende projekt, støttet af Nordea Fonden med 1,5 mio. kr. over tre år,  hvis formål er at undersøge, hvordan teateroplevelsen sætter sig spor hos de mindste publikummer på 0-6 år. 

Men hånden på hjertet – også festivalens: Hvis festivalen selv var kommet til fonde med den slags ideer, ville det næppe kaste noget af det – her var det FORDI Nordea Fonden selv ledte efter gode projekter at støtte.

Aprilfestivalen har normalt en planlægningsfase over et par år, så den pt. festivaltomme april 2023 er uhyggeligt tæt på. Kompetencecentrets nuværende, erfarne stab og en velfungerende festivalskabelon vil stadig gøre det muligt at holde aflysningsspøgelset i snor, men det haster…

 

MÅSKE VIL DEN vidende læser indvende, at selvom selve festivalen ikke kan skaffe flere midler, så ER det turnerende børneteater jo blevet tilgodeset – med selvsamme finanslovsmidler, som der (slet skjult) trygles om i ovennævnte. Nemlig de 20 mio. kr. til udvidelse af Refusionsordningen, som kom med i finansloven for 2021 - til mere opsøgende børne- og ungdomsteater og mere brugervenlig struktur omkring afregning af refusionen samt mulighed for privatskoler og ungdomsuddannelser m.v. at indgå i ordningen, der hidtil alene har været kommunernes mulighed for at købe teaterforestillinger til halv pris.

Den særlige donation til refusionsordningen vil forhåbentlig vise sig at være til hjælp for de betrængte turneteatre – og selvfølgelig det nye publikum i form af elever fra privatskoler, private ungdomsinstitutioner m.v.– men det kniber med at få det gode budskab igennem til de nye målgrupper. Og stadig skal disse jo finde mindst halvdelen af forestillingsprisen i egen økonomi.

Og med en fraværende Aprilfestival og dens normalt flere hundrede opkøbere vil mange af de turnerende teatre slet ikke komme i kontakt med deres afsætningsmarked. 

 

Nu handler denne kommentar meget om Aprilfestivals akutte situation – men det er altså også symptombærer for den stigende proletarisering af et vigtigt teatersegment.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Pas på proletariseringen af børneteatret
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

07-09-2022
 

01-09-2022
 

28-08-2022
 

02-08-2022
 

04-07-2022
 

27-06-2022
 

17-06-2022
 

13-06-2022
 

03-06-2022
 

26-05-2022
 

21-05-2022
 

18-05-2022
 

11-05-2022
 

28-04-2022
 

25-04-2022
 

22-04-2022
 

16-04-2022
 

10-04-2022
 

08-04-2022
 

29-03-2022
 

24-03-2022
 

17-03-2022
 

14-03-2022
 

07-03-2022
 

01-03-2022
 

24-02-2022
 

17-02-2022
 

09-02-2022
 

24-01-2022
 

13-01-2022
 

08-01-2022
 

01-01-2022
 

16-12-2021
 

29-11-2021
 

27-11-2021
 

Flere anmeldelser