DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018

AbstraXteater: Pollock, Picasso og Dæmonen

AbstraXteater går i teatrets og sagens natur ikke ind for almindelige forestillingsfotos, så her er spillerholdet i kunstnerisk udgave. Illustration: Claus Helbo

På navigationstogt i det abstrakte landskab

29-01-2009
Der er dømt postmoderne stilforvirring og afskrælning af virkelighedslag i AbstraXteaters nyes favntag med teaterbegrebet.
FAKTA
AbstraXteater: Pollock, Picasso og Dæmonen -

Iscenesættelse: Claus Helbo. Medvirkende: Andreas Dawe, Marie Vestergaard Jakobsen, Bo Stendell Larsen. Aldersgruppe: Fra 8. klasse. Set i december 2008 på Charlottenborg. Turneforestilling. Spiller også på Festival 2009 i Ballerup 24.-26. april. www.abstrax.dk

AbstraXteater har gjort det til varemærke at lege med former, som på ingen måde repræsenterer det, de er. I teatrets nyeste værk manifesterer det sig indledningsvist ved Bo Stendell Larsen som den formfuldendte fortæller, iført hawaiiskjorte og nystrøget habitjakke. Men som hos andre forudgående forestillinger fra AbstraXteater skal vi ikke skue hunden på hårene.

Smidigt og med charmerende humor bryder den nydelige gråsprængte herre den formelle introduktion og slår verbal som kropslig flikflak: Det her er ikke, hvad det ligner!

Det abstrakte formsprog bliver rammen om et indhold, der sideløbende med scenografien supplerer historien om Pollock, modellen og den gengangeriske dæmon Picasso. Klaustrofobisk og firkantet symboliserer trækonstruktionen - der omkredser scenen - en verden, der tilsnører og provokerer enkelt individer til at sprænge de normative rammer. Pollock befinder sig skiftevis inden- og udenfor.

Han er den centrale figur i historien. Den amerikanske action paint’er, som er kendt for at blive et med sit værk på en ekstrem fysisk facon. Hans metoder blev fremelsket ikke mindst igennem alkoholens tåger, hvilket ikke altid gjorde ham i stand til at skelne mellem den virkelige verden og drømme visioner.

Visuelt overtag

I både det mere realistiske univers og i dagdrømmenes dis, går Pollock i dialog med sin model og med den fiktive dæmoniske figur Picasso. Vi har svært ved at skelne de mange lag i Pollocks 'virkelighed', hvilket er en del af forestillingens forståelsesunivers. For udgangspunktet er bl.a. Picassos udtalelse om, at maleriet begynder, hvor ordene holder op. Betyder det at maleriet er umuligt at forklare? I hvert fald kan forestillingen være svær at sætte ord på.

Forestillingen har en humoristisk og herlig volapyk-klang i en ekspressiv postmoderne stilforvirring. Som Pollock splattede, hældte, dryppede på lærred placeret på gulvet, således også AbstraXteater. De tre spillere 'ruller' sig i scenografien og veksler mellem optrin, som ikke kan placeres i en bestemt genre, men leverer et broget komponeret formsprog ved at inddrage lyriske tekster, rytmiske sticomytier, jazzificerede og musical-inspirerede sange etc. Enkelte scener med et visuelt overtag. Som f.eks. da mængder af knaldrøde plastikstole kastes hulter til bulter rundt bagerst på scenen og skaber et forrygende tre-dimensionelt klatmaleri a la Pollock.

Af: Lone Sørensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Pollock, Picasso og Dæmonen
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-06-2019

16-06-2019

14-06-2019

12-06-2019

10-06-2019

08-06-2019

07-06-2019

05-06-2019

03-06-2019

01-06-2019

30-05-2019

28-05-2019

26-05-2019

24-05-2019

22-05-2019

20-05-2019

18-05-2019

16-05-2019

14-05-2019

12-05-2019

10-05-2019

08-05-2019

06-05-2019

04-05-2019

02-05-2019

30-04-2019

28-04-2019

26-04-2019

24-04-2019

22-04-2019

20-04-2019

17-04-2019

15-04-2019

14-04-2019

13-04-2019

11-04-2019

06-04-2019

02-04-2019

28-03-2019

27-03-2019

Flere anmeldelser