Af: Kirsten Dahl

17. oktober 2012

På identitetsrejse

Hvordan gøres en vanskelig bog om identitet til teater? TeaterMinisteriet har kastet sig ud i projektet med reb, elge-step og totempæl. Men er forestillingen ikke mest for voksne?

På teater kan man vise tanker. Man kan iklæde dem en krop. Man kan lade skuespillere spille noget så abstrakt som det, der foregår inde i et andet menneske. Teater Hund gjorde det for år tilbage i deres forestilling ’Tænk engang!’, hvor de medvirkende sprang rundt inde i knolden på den granvoksne Anne. På 'stakkels' Anne som ikke kunne forme firkanter! Nogle af tankerne var befordrende tanker – de såkaldte ’fremmere’. Andre var de ødelæggende ditto, kaldet ’hæmmere’.

Her i TeaterMinisteriets frie gendigtning af Erland Loes roman ’Doppler’ er der knap så meget humor på spil. Her lægger Helga Rosenfeldt-Olsen og Jacob Melchior krop og stemmer til manden Doppler, der har besluttet sig for at forlade kone og barn.

Olsen og Melchior befinder sig for enden af de to reb, som Doppler har om livet. De sidder på scenografiens firkantede kasse af en skovillusion. En kasse som i øvrigt behændigt fungerer som skjul og omklædningsrum for spillerne.

Filosofisk sværvægter

Doppler er træt af at være den kompetente slipsemand. Fagidioten der altid har svar parat. Nu vil han ud i skoven og finde sig selv. Leve som jæger og samler. Forlade den moderne civilisation og vende tilbage til rødderne.

Lyder det som et drama om identitet? Ja, korrekt. Doppler vil ud at finde sig selv og det hænger for ham tæt sammen med at få styr på forholdet til sin far – den far han aldrig lærte at kende.

Erlend Loes' roman er ikke for blebørn. Den er noget af en filosofisk sværvægter. TeaterMinisteriets dramatisering kan sine steder falde noget snirklet ud. Men teatret har åbenlyst også arbejdet med at tydeliggøre, hvad det er der er på spil for Doppler, og arbejdet med at putte humor ind. Det at klargøre og tilføje lethed har Teresa Daewaell Grønning også bygget ind i sin iscenesættelse.

Den måde, hvorpå Dopplers tanker tager konkret skikkelse, kan være noget af det ,som fænger hos det unge publikum. Noget andet kan være den nørdede figur, som Jacob Melchior skaber ud af Düsseldorf – manden der via et lille snedkeri af en bil også har et projekt kørende med sin afdøde far. Og noget tredje kan være det barn han får frem i Dopplers søn. Og endelig er Helga Rosenfeldt-Olsen herlig livagtig som ung sky elg. Når hun støder sine 'hove' i gulvet og virrer med nakken, er vi på.

Steffen Nielsen går ind i rollen som Doppler med ildhu og får mandens projekt til at virke meget seriøst. Men det ændrer ikke på, at helheden på mange måder virker mere som en forestilling, der mere er for voksne end for unge. Og det har intet at gøre med, at unge ikke kan forstå, hvad der foregår. Det skyldes alene, at forestillingens tematik virker mere møntet på og aktuel for voksne end for unge. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.