Af: Henrik Lyding

18. maj 2013

På grænsen til livet

Enkel og stærk forestilling om en flygtnings svære vej ind i samfundet.

Han troede, at bare den første grænse blev overskredet, ville alt blive godt. Han troede så meget. I dag er han bange for grænser af enhver art. Han vil gerne krydse dem, men de vil ikke vide af ham. Kulturelle, menneskelige, fysiske grænser.

En mand står i en gymnastiksal og fortæller. Alene i det store rum, blot med en kuffert i hånden og et stykke sort- og gulstribet tape på gulvet – det klassiske symbol på en grænse. Fortæller om indvandreren og flygtningen som en usikker skabning, fuld af smerte og frygt – og håb om, at nogen måske vil forstå.

Vi hører om flugten. Sammen med 60 andre mennesker krydser han den første grænse, fra diktaturet ud i frihedens verden. Her møder han nye spilleregler, et nyt sprog, nye måder at skulle overleve på. Han lærer sproget, han knokler som en vanvittig – han vil så gerne. Men der er grumme nyheder i radioen om indvandrere, der overfalder og myrder andre – og er han en af dem? Hvor hører han egentlig hjemme? Og hvad med hans børn, der er født i det nye land, som vel nu er barnets egentlige land. Men vil dette land vide af barnet? Er barnet stadig en fremmed? Grænserne forsvinder ikke, selv om man tror og håber det.

Manden drømmer om at være usynlig, forstået på den måde, at han er som alle andre. En kvindes historie fortælles også. Mishandlet af sin mand, flygter hun, blot for at blive overfaldet og voldtaget. Mens manden fortæller, pakker han sin kuffert op. Indeni er en anden kuffert. Og så fremdeles. Bagagen bliver tungere og mere uhåndterlig, som historien skrider frem. Skal han blive eller tage hjem. Har han et sted, han kan kalde sit hjem?

Tankevækkende teater

Det er en klog forestilling, Bornholms Teater præsenterer. Baseret på Gazmend Kapllanis berømmede roman ”En lille grænsedagbog”, skarpt omsat til teater af Jens Svane Boutrup, der også har instrueret.

Og med Ernesto Piga Carbone har han fundet den helt rigtige skuespiller. Fordi der fortælles så varmt og engageret; fordi kroppen taler med hele tiden – begge dele med et uhyre præcist og intenst sprog, hvor kuffert-delen samtidig bliver enkelt og eksakt billede på den evige rejse efter et sted at høre til.

Det er tankevækkende teater til de ældste klasser. En stærk stemme viderebringer en barsk og bevægende historie om flygtninge og indvandreres kamp for at komme ind i samfundet. Fornuftigt nok er teksten tilpas vag, når det kommer til konkrete navne og lande. Dette er en almen historie. Og måske også en lille smule idealiseret. Men sådan er teatrets natur jo. At sætte ting på spidsen – på godt og ondt. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.