DEBAT
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018

Ishøj Teater: Trylledrikken

'Trylledrikken' byder på eksotiske kulisser, men er det professionelt børneteater? Foto: Ishøj Teater

På besøg hos familien Lyngbirk

03-02-2009
Ishøj Teater er, hvad det er – og altid har været: Et forsøg på en anmeldelse af et eventyr i fjerne egne - men på hvilke præmisser? Børnenes? Ishøj Teaters? Eller det professionelle teaters?
FAKTA
Ishøj Teater: Trylledrikken -

Af Jytte Lyngbirk. Instruktør: Bjørn Lyngbirk. Scenografi, lys, m.m.: Bjørn Lyngbirk. Musik: Marianne Lyngbirk.

Medvirkende: Sussi Andersen, Allan Grynnerup, Ida Richard og Lasse Holm Hansen. Aldersgruppe: 3-8 år.

Set til premieren 2. februar 2009. www.ishojteater.dk

Sammen med 150-200 børn og deres voksne pædagoger (?) var jeg til premiere på Ishøj Teater i deres velfungerende og ganske smukke blå sal og så et eksotisk eventyr om den indiske maharaja og hans datter, prinsesse Sukanti.

Onde kræfter er på færde i riget. Ikke kun vil de røve prinsessen under hendes ridetur i junglen på sin elefant, og bortføre hende til dragen i bjergene - de vil også overtage magten i landet og alle maharajaens rigdomme. Og deres våben er masser af list, samt en trylledrik, der frarøver den, der drikker af den, sanserne én efter én for hver slurk! (dog ikke for prinsessen - hun får nærmest en LSD-trip af de gode).

Men ligesom moderen i H.C. Andersens historie om en moders kamp for sit barn, må maharajaen bære store ofre for at genfinde sin datter, og han finder hende selvfølgelig til sidst, efter mange prøvelser, gemt i dragens hjerte.

Børnene i salen bliver stærkt involveret i hans kamp og søgen: De vandrer, de synger, de kalder på Sukanti – og de bukker høfligt på indisk vis. Og de råber og skriger og peger ivrigt og hjælpsomt, - og en smule irriteret - hver gang den mere eller mindre sanseløse maharaja er ved at gå i alle andre retninger end den rigtige. Kort sagt: En omgang super-traditionelt børneteater med tydeligt forklarende replikker, intakte klicheer og et meget engageret publikum.

En egen niche

Ishøj Teater er det nærmeste, man kan komme et rent familieforetagende. Familien Lyngbirk har stået for det meste i teatrets 44-årige historie og ca. 120 forestillinger. Skrevet, spillet, instrueret, scenograferet, komponeret, teknificeret (eller hvad det hedder) - you name it . Tre forskellige opsætninger pr. år, tre forestillinger daglig, til jul sågar fire!, og et besøgstal på over 50.000 årligt.

Flid og foretagsomhed, som der står stor respekt af. Noget af hemmeligheden bag de høje publikumstal er, at teatret for længst har fundet en meget virksom niche. Her busses nemlig børnehaver og skoler dagligt ind i bunkevis fra hele Sjælland, og børnene får mulighed til at spise deres madpakker og drikke saftevand dertil i cafeteriet efter forestillingen. Og tale med skuespillerne. Det er jo i for sig imponerende. Og driftigt. Og fantasifuldt. Og travlt. Er der så mere at sige?

Godt amatørteater

Ja, det er der faktisk. Ishøj Teater er et egnsteater. Det har økonomisk støtte fra både kommune og stat. For alt, hvad jeg ved, er Ishøj Kommune både glad for og stolt af sit teater. Men en status som egnsteater forpligter, ikke kun publikumsmæssigt, ikke kun økonomisk, ikke kun socialt, men også kunstnerisk.

Som professionel betragter kan jeg godt anerkende en velfungerende sal og en tilfredsstillende teknik med lys og effekter. Og jeg kan også godt anerkende, at de får forbløffende meget ud af deres begrænsede plads og deres scenografi, om den end er traditionel. Ud fra en jubilæumsbog, der blev udgivet til 40-års-dagen, kan jeg endvidere se, at de økonomiske rammer bliver udnyttet maksimalt med meget genbrug af scenografi, rekvisitter og kostumer.

Fair enough . Alle egnsteatre er – med tidligere kulturminister Brian Mikkelsens 'hjælp' – blevet nødt til at økonomisere hårdt. MEN. Det forpligter, som sagt. Som professionel betragter kan jeg også se, at skuespilleri og instruktion og dramaturgi slet ikke står mål med alt det andet, der synes at fungere o.k.

Skuespillerne er sympatiske, de overspiller ikke, de gebærder sig ikke, men gestik og replik tjener intet andet formål end at forklare for publikum, hvad der foregår. Og jeg sammenligner ikke med det sublime, jeg konstaterer kun nøgternt, at dette er amatørteater på et rimeligt niveau.

Det samme kan siges om instruktionen. Der er næsten ikke skabt billeder gennem den sceniske situation eller gennem skuespillerne. Når de ikke står statuarisk på scenen, går de tre skridt til venstre eller højre – eller de agerer blinde eller skræmte eller onde. Og endelig om dramaturgien: Med al respekt for Jytte Lyngbirks fantastiske produktion (120 stykker!), er det min påstand, at klicheer og overtydelighed i 'Trylledrikken' kommer til at skygge for dramaets iboende eksotiske og konfliktfyldte muligheder.

Og videre?

Jeg har respekt for Ishøj Teaters arbejde. Jeg ville blot ønske, at de én gang prøvede en anden vej end den sædvanlige - at de brød familiecirkelen og fandt nogen, der kunne ruske op i det alt for gængse trummerum. Om de altså kan finde pengene dertil.

Det er sjældent specielt sjovt at skulle sætte stjerner på en anmeldelse. Men jeg sidder ikke og bliver sur eller skuffet over 'Trylledrikken', som jeg kan blive over så meget i den professionelle verden. Så to stjerner skal de have.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Trylledrikken
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

Flere anmeldelser