DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018

Nørregaards Teater: Kamelen kom til sidst

Lidt twist, tre spyt og så et dunk på Vorherres maskine – og ud kommer den vidunderlige kamel, der ligesom børnene forguder Heine Ankerdal i ’Kamelen kom til sidst’. Foto: Nørregaards Teater

På begynderhold hos Vorherre

08-11-2008
NørregaardsTeater laver blødmulet Ole-Opfinder-teater for både 3-årige og 8-årige. Men hvorfor må kamelen ikke kaldes smuk, når den nu er fuldkommen uimodståelig?
FAKTA
Nørregaards Teater: Kamelen kom til sidst - Tekst: Jesper Wung-Sung. Instruktion: Hans Nørregaard. Dramaturgi: Katrine Sekjær. Scenografi: Claus Helbo. Musik og animation: Ole Højer Hansen. Medvirkende: Heine Ankerdal. Aldersgruppe: 3-8 år. 50 min. Oplevet på i Næstved i april 2008. NørregaardsTeater. www.nrt.dk

»Hvornår kommer kamelen?« spørger en lille dreng. Men han må vente. For egentlig er der bare denne skønne, tykke mand med overalls og mekanikerfingre i Nørregaards Teaters forestilling Kamelen kom til sidst .

Manden fortæller om Gud, og egentlig virker han også som Gud. Sådan stor og med styr på alt muligt svært og sært. Han hiver i en ledning og drejer lidt på en pære. Sådan! Lys – Mørke – Lys – Mørke. Heine Ankerdal spiller en rigtig mandegud. Og det er tydeligt, hvordan især hammer-og-søm-ungerne er vildt fascinerede af hans påhit. Pilfingrene på første række rundt om den firkantede scene svarer i hvert fald lykkeligt JA, da han beder dem om at sætte nogle elastikker fast, så han kan ruller sine forhæng op og ned, så historien kan få den perfekte ramme.

Ankerdal smiler hele tiden med sin bløde mund, salig over sine egne påfund. Og glæden smitter, da denne Gud puster en badeboldsglobus op og elsker Jorden så meget, at han må kramme den. Ren idyl, både for de 3-årige og for de 8-årige!

Gud med håndtag

Så går der Ole Opfinder i Vorherre. Han har en mærkelig skaberkasse. Han tager bare en tot twist, giver det tre magiske spyt - og putter det i maskinen. Op og hen med håndtaget og et enkelt bank på et båthorn. Så vrimler det ud med skønne opfindelser: Både et æble og en bold, der så igen kan blive til solen og månen. Og så kommer turen til dyrene og menneskene.

Men så bliver Vorherre skeptisk. For er han nu ikke blevet lidt sløset? BUSK og DUSK rimer faretruende på SJUSK.»Det, man er begyndt på, det skal man også gøre færdigt,« lyder det. Men hvad er det nu, han mangler?

Lidt twist hist, lidt twist her – og så er der pludselig magnetophæng med diverse dele af noget uundgrundeligt. Her leger Ole Højer Hansens musik underskønt med, og ungerne bliver tryllebundne af de uforståelige løsdele. Men først da et blødmulet hovede dukker op, indser børnene sammenhængen: En kamel!

Gud hægter den sammen som en marionetdukke, og hurtigt smyger kamelen sig om sin skaber i vellyst. Den har skønne klove og den mest rørende måde at gå på; den er jo bare en babykamel på begynderhold hos Vorherre. Og hvis forestillingen var endt her, ville alle stadig have haft våde øjne.

Slutning med makværk

Men så var det, at Gud pludselig begyndte at håne kamelen. »Det dér, det er ikke noget mesterværk. Det er snarere noget makværk!« Nu vidste børnene ikke lige, hvad ’makværk’ var. Men da han begyndte at kalde den grimme ord, supplerede ungerne lynhurtigt med kærlige ord: »Søde kamel! Smukke kamel!,« råbte de endnu højere. Ordspilspointen om, at ‘der er skidt, og der er kanel,’ var ikke noget, ungerne kunne forholde sig til. De holdt af denne buskede kamel, og det kunne selv Gud ikke ændre.

Jo, forestillingen har været tro mod Jesper Wung-Sungs børnebog fra 2000. Og dramaturgen Katrine Sekjær har holdt fortællingen forbilledligt klar, ligesom instruktøren Hans Nørregaard har lokket alt det guddommeligste ud af Heine Ankerdal. Alligevel er er slutningens væmmelse over kamelen blevet for stærk i denne dramatisering, eller også er slutningens makværkssvirp blevet overflødigt. Identifikationen med den kanøflede kamel-figur drejer i hvert fald tilskuernes sympati totalt, væk fra den ellers så elskede Vorherre-figur.

Men pyt. Forestillingen siger jo selv, at det er guddommeligt at sjuske. For ungerne husker garanteret mest af alt Guds vidundermaskine – og kamelens bløde blik.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Kamelen kom til sidst
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

21-09-2019

18-09-2019

17-09-2019

15-09-2019

13-09-2019

11-09-2019

01-09-2019

30-08-2019

26-08-2019

23-08-2019

21-08-2019

19-08-2019

15-08-2019

12-08-2019

11-08-2019

08-08-2019

14-07-2019

11-07-2019

08-07-2019

28-06-2019

26-06-2019

24-06-2019

22-06-2019

20-06-2019

18-06-2019

16-06-2019

14-06-2019

12-06-2019

10-06-2019

08-06-2019

07-06-2019

05-06-2019

03-06-2019

01-06-2019

30-05-2019

28-05-2019

26-05-2019

24-05-2019

22-05-2019

20-05-2019

Flere anmeldelser