DEBAT
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018

Grønnegade Teater i samarbejde med Nørregaards Teater: Grantræet

Peter Holst er fortælleren, der med origamifoldede medspillere fører os gennem H.C. Andersens 'Grantræet'. Foto: Søren Dø

Ord og origami

03-12-2011
Nørregaards Teaters og Grønnegade Teaters opsætning af H.C. Andersens ’Grantræet’ er visuel stilren med sine origamifoldede medspillere. Men undervejs i alt det 'rigtige' savner man lidt mere spræl. Lidt overraskelser og ridser i den meget regelrette og pæne teaterhelhed.
FAKTA
Grønnegade Teater i samarbejde med Nørregaards Teater: Grantræet -

Af H.C. Andersen. Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen. Scenografi: Heidi Ottosen og Leiv Arne Kjøllmoen. Kostumer: Heidi Ottosen. Medvirkende: Peter Holst, Nina Jeppesen og Lisbeth Müller samt ti børneamatørspillere inkl. dublering. Aldersgruppe: fra 6 år og opefter. Set i november på Nørregaards Teater i Odense, hvor den spiller frem til 17. december 2011.  www.nrt.dk og www.groennegadeteater.dk  

Stilren, intens, dybsindig og rar. Sådan er Nørregaards Teaters og Grønnegade Teaters opsætning af H.C. Andersens ’Grantræet’– heldigvis og gudskelov. Undervejs spurgte jeg dog også mig selv, om forestillingen er for fersk og for 'rigtig'. Om der er for mange ord og for lidt kulør og spræl.

Scenebilledet er enkelt. Ned til mindste detalje. Heidi Ottosen og Leiv Arne Kjøllmoen har foldet en grantræskulisse i tykt hvidt karton. Det første vi møder er et sort scenegulv dekoreret med hvide origamifoldede former i forskellige størrelser. Stjernetakkede former som bringer os på sporet af grantræer.

Enkeltdele som i Peter Holsts rolige og omstændelige eventyrfortælleforløb snart er anbragt oven på hinanden for at danne forestillingens hovedperson: Grantræet, som har så travlt med at vokse og komme videre til noget det tror er bedre, større og herligere, at det helt glemmer at leve i nuet og glæde sig over den friske luft og sin ungdom.

Behagelig fortællerstemme 

Peter Holst er en dejlig fortæller. Rolig i sit kropssprog skridter han rundt på scenen og fortæller. Med tydelig, melodiøs og behagelig klang i stemmen forstår han at skabe fokus omkring fortællingen, der undervejs ledsages eller suppleres af klassisk musik.

Det er derfor også et klogt valg, at det er ham, der er stykkets eneste fortæller. Når de øvrige medvirkende, Nina Jeppesen, Lisbeth Müller og den lille håndfuld børneamatørspillere, triller eventyrets origamifoldende fugle og dyr ind på scenen, er det Holst, der lægger stemme til.

Ordene er i fokus. At H.C. Andersens tekst helt ned på formuleringsniveau nærmest eller næsten ubeskåret synes fulgt skaber sprogblomster i rummet. Teksten udfordrer børn med nutidsfremmede ord og uvante sætningskonstruktioner, som fx ’glans og herlighed’, ’var jeg dog alt på vognen’, ’grantræet stod stille og tankefuld’, ’i morgen skal jeg igen fornøje..’,’hvor du har været lykkelig’, ’hvad skal jeg her at bestille’ osv., osv. Og det giver tid til at følge grantræets (livs)forløb og mærke dets følelser og tanker. Dets hastværk, dets undren, dets uro og dets ræsonnementer til slut, når tiden er forpasset. 

Lidt stiv og fersk  

Det visuelle er derimod noget altmodisch og ferskt. Spillerne er fortidsklædt. Et herskab med stribede bukser, vest og gammeldags seler til mændene og lange kjoler med sjal og snøreliv til konerne. Og fejekost, støvkost og stivede forklæder til tjenestefolket. Smukt måske – men også lidt stift.

Der er variationer i spillet og i origamien. Vi får både en lille hoppende hare, en paraplydækket sværm af gråspurve, en forbipasserende svale og en stork, små vrikkende mus og en vrissen rotte at se. På rullegardiner følger vi på sort-hvide tegninger handlinger, som ellers vil være vanskelige at spille på scenen. Grantræets julepynt består af et par røde bånd, som trækkes på tværs af scenen. Julegaverne er pakket ind i afdæmpet ensfarvet papir. Og træets stearinlys bliver illustreret ved at hele træet lyses op med gult lys.

Stilrent og tjekket. Men også med lidt for lidt fysisk liv, lidt for lidt spræl og lidt for matte farver. Det var svært helt at mærke børnenes juleglæde og træets følelse af herlighed.

Eventyret er m.a.o. godt, rigtigt og lærerigt. For både unge og ældre ører. Indpakningen i orden. Men også af en slags der gør julefesten lidt tung og blodfattig.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Grantræet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

04-09-2018

24-08-2018

17-08-2018

13-08-2018

02-08-2018

16-07-2018

08-07-2018

06-07-2018

02-07-2018

30-06-2018

28-06-2018

26-06-2018

23-06-2018

21-06-2018

19-06-2018

16-06-2018

14-06-2018

12-06-2018

09-06-2018

07-06-2018

05-06-2018

03-06-2018

01-06-2018

Flere anmeldelser