DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Teatret Beagle: EnCykloPædisterne

Det ser halsbrækkende ud, når encylopædisterne indtager gaden. Foto: Beagle

Oplysningstiden i høje omdrejninger

14-07-2010
Man fornøjes over de ækvilibristiske encyklopædisters insisteren på at knokle for at blive klogere - med og uden cykel.
FAKTA
Teatret Beagle: EnCykloPædisterne - Ingen angivelse af manus, instruktion m.v. Aldersgruppe: Fra 6 år og op. Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. Turneforestilling. Kan bl.a opleves gratis under Gadeteaterfestivalen i Horsens 13. august kl. 15. v. Det Gamle Rådhus. www.teatretbeagle.dk/

En stige er det første, der fanger opmærksomheden. Den er enorm. Farven er den samme, lækre, guldmelerede patina sat sammen med sort, som resten af udstyret i gadeteaterforestillingen ’EnCykloPædisterne’.

Det er ikke kun størrelsen, der gør stigen til noget særligt. Som meget andet i forestillingen er det de tre, knaldgode performeres måde at bruge den på, der er det spændende.

Stigen står nemlig ikke bare oprejst. Den roterer også faretruende som en tværbom, så man får sved i hænderne af skræk for de medvirkendes ve og vel.

Det har dog ingen fare. Tjept og veltimet og med masser af absurd komik arbejder de tre, travle cyklister sig gennem deres store projekt. Én drøner omkring på en ekstremt høj cykel, en anden fiser rundt på så lave hjul, at knæene næsten skraber pladsens brosten. Målbevidst indsamler og 'certificerer' de materiale til Encyklopædien. Bogen, der kan besvare alle spørgsmål!

Det er der brug for, når noget går galt. For med ét er pigen på den lave cykel hjulet derudaf og er pist borte - faktisk helt ud af forestillingen. Men efter en rum tids venten, der også får publikum op på mærkerne, vender hun heldigvis tilbage igen. - Straks må man ty til bogen, hvor situationen findes og kommenteres med enkelte ord som 'fange' eller 'kammerat'. Og så går en ny runde af cykelodysséen i gang med nye, sjove påfund.

Fysisk meddelsomme

Sproget i forestillingen er for det meste fraværende eller uforståeligt. Men det giver på ingen måde kommunikationsproblemer i den fysisk stærkt meddelsomme forestilling. Det er nemt at følge, når et asfaltbal med gakkede bevægelser lige pludselig udvikler sig til fægtning med stok og paraply. Det er knapt så nemt at forstå hvorfor, hvis det overhovedet skal forstås med andet end sanserne og især sansen for komik.

Moderne børn aner ikke, hvad den store franske Encyclopédie er for en fisk. Eller at opslagsværkets ophavsmænd kaldes encyklopædisterne. Det behøver de måske heller ikke i en verden, hvor Google er Gud. Men når de har set den stærkt underholdende ’EnCykloPædisterne’ har i hvert fald de større børn haft mulighed for at blive lidt klogere på sagen.

Ikke direkte på det verdensberømte leksikon, men på vores arv fra Oplysningstiden. Sund sanselighed og værdien af at tilegne sig seriøs viden om den verden vi lever i, og den klode vi lever på og af. For ganske vist cirkler de tre supercyklister grundigt rundt i idealer og fænomener og vender alting på hovedet fra Darwin og klimaforskning til religiøs intelligent design.

Men ’EnCykloPædisterne’ minder os især om, at vi lever i en tid, hvor mangel på ånd og indsigt dyrkes som dyder. De yngste vil nok mest grine og gyse over cykelækvilibristernes udfoldelser. De ældste og voksne kan nyde den encyklopædistiske insisteren på at knokle for at blive klogere – med eller uden cykel.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - EnCykloPædisterne
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

09-06-2023

08-06-2023

01-06-2023

31-05-2023

30-05-2023

28-05-2023

27-05-2023

26-05-2023

25-05-2023

24-05-2023

23-05-2023

22-05-2023

21-05-2023

19-05-2023

18-05-2023

17-05-2023

16-05-2023

15-05-2023

13-05-2023

11-05-2023

09-05-2023

08-05-2023

07-05-2023

05-05-2023

04-05-2023

03-05-2023

02-05-2023

01-05-2023

30-04-2023

29-04-2023

27-04-2023

13-04-2023

11-04-2023

07-04-2023

05-04-2023

31-03-2023

29-03-2023

28-03-2023

27-03-2023

26-03-2023

Flere anmeldelser