Af: Randi K. Pedersen

2. april 2009

Opera for små øregange

Opera giver oplevelser for livet: Opera har i mange år været blandt børneteatrets mange tilbud. Nu har tre nye initiativer på området set dagens lys. Og det er både ønsket om at formidle opera generelt og specifikt for børn, der driver de tre operaensembler - men deres produktionsvilkår er ganske forskellige.

Musik har altid været en integreret del af det danske børneteater. De fleste forestillinger for børn og unge har indlagte sange og/eller musik – tit skrevet til formålet. Det er også længe siden, opera blev et af børneteatrets mange tilbud. Men efterhånden er børneopera en meget synlig genre, og nu er tre nye initativer kommet til.

KammerOperaen, Den Jyske Sinfonietta og Den Rullende Opera har udvidet repertoiret med forestillinger for børn. Alle tre tager afsæt i den klassiske musik og en ret enslydende formidlingsstrategi. Men vilkårene for produktionerne er forskellige. KammerOperaens og Den Rullende Operas børneoperaer finansieres af egne midler og fondstildelinger. Sinfoniettaens produktion indgår i formidlingsprojektet ‘Alle tiders musik’, som støttes af Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet.

De tre ensembler består af professionelle sangere og musikere, der brænder for at give børn musikdramatiske oplevelser på et højt niveau. Men hvorfor er det vigtigt? Hvad driver dem? Penge er det næppe, men hvad er det så? Det har børneteateravisen.dk spurgt dem om.

De ville
i gang

For Thomas Späth fra KammerOperaen er den korte version hurtigt overstået. KammerOperaen er opstået ud fra ønsket om at formidle opera, og det indebærer også at skabe opera for børn. Den lange version af initiativet bag forestillingen ‘Den magiske fløjte’ er noget mere detaljeret. Den kommer her!

Cirka 4.000 børn allerede har set jeres nye børneopera. Hvordan er det gået?

»Det har været en succes, og vores mål om, at mere end 15.000 børn skal se forestillingen, skal vi nok nå. Det mærker vi på efterspørgslen, og jeg tror, det skyldes flere ting. Vi producerede ‘Den magiske fløjte’ på Sct. Ibs skole i Horsens, og i den måned, vi arbejdede på skolen, kunne eleverne komme ind og se på,« siger Thomas Späth.

Forestillingen er målrettet børn op til 2. klasse. Men der kom også en 9. klasse, som fik noget ud af det. Det var en øjenåbner både for eleverne og deres voksne. Det sidste var vigtigt, for Thomas Späth mener, at voksnes fordomme om opera som uforståelig og kedelig smitter af på børnene.

Et grundigt forarbejde

Sådan har det ikke været med ‘Den magiske fløjte’. Måske fordi børnene inddrages aktivt i forestillingen. For ligesom Den Rullende Opera gør KammerOperaen et grundigt forarbejde, før de kommer ud på en skole.

Eleverne får tilsendt skabeloner til fugle og blomster og en cd, hvor historien er indlæst, og dele af musikken bliver introduceret. De kan høre historien og blive fortrolige med handlingen, mens de arbejder med skabelonerne og derved påvirker scenografien i forestillingen.

Faktisk er scenografien fra begyndelsen delvis skabt af børn fra Billedskolen i Horsens, der har bidraget med et træ og med videoprojektioner.

Hvorfor er det vigtigt at inddrage børn i jeres produktioner?

»Det er et koncept, vi vil bruge fremover, for det åbner nye muligheder for at øge forståelsen og oplevelsen af opera. Idéen er, at vi kommer rundt forskellige steder, hvor de vil have os, og skaber en produktion. Det kan for eksempel være en billedskole, men det er ikke nødvendigt,« understreger Thomas Späth.

Mozart og Harry Potter

KammerOperaens mål er at lave en ny opsætning hvert år for at nå så mange børn, som muligt.

»For os er der også lidt modkultu
r i den måde at producere børneopera på. Gennem forarbejdet vil vi godt vise børn, at der skal arbejdes
for at skabe kunst. Ingenting kommer af ingenting. Men i dag kommer berømmelsen først.
Vi vil gerne vende det om og sige til børnene, at først skaber man noget, og
bliver man måske
berømt,« siger han.

KammerOperaen har ikke sat en øvre grænse for, hvilke aldersgrupper, de vil lave opera for. Og selv om ‘Den magiske fløjte’ bygger på Mozarts ‘Tryllefløjten’, påpeger Thomas Späth, at KammerOperaen heller ikke kun vil bearbejde gamle operaer.

Hvorfor har I så valgt at lægge ud med Mozart?

»Mozart har en dejlig lethed, og det skulle heller ikke være alt for
svært for os selv første gang. Vores pianist er samtidig fortælleren, og eventyr er jo oppe i tiden. Der er sådan lidt ‘Harry Potter’ og ‘Ringenes Herre’ over historien om fløjten med arketyper og det gode og det onde uden alt for meget personfortolkning,« siger han.

Lyd går lige ind

Han mener, at man skal have stor respekt for børn og deres reaktioner, når man laver opera for dem. Ellers falder formidlingen til jorden.

Nyfortolkningen af ‘Tryllefløjten’ har resulteret i et helt nyt manuskript med en ændret handling. Recitativerne er også ændret til tale, og en lang arie er beskåret.

Så nej, Thomas Späth understreger, at der ikke ,
som nogle tror, er tale om at spille forkortet voksenopera for børn.Til gengæld mener han, at børnekulturen er presset i forhold til andre ‘døde’ medier som internettet og spillekonsoller.

De opleves ikke live
, men opera involverer levende mennesker og kommunikerer på flere måder, derfor er den vigtig. Lyd går lige ind, og det foregår her og nu. Tilskuerne kan ikke gå til og fra, og det giver børnenes kulturopfattelse andre og nye dimensioner. Det er han overbevist om.

Sommerfugle i maven

Det siges, at der er mere efterspørgsel på opera for børn, hvorfor det?

»Jeg tror, at efterspørgslen efter opera for børn skyldes, at man er ude efter det intime i teatret, og det kan vi tilbyde. Det kan også være, at voksnes stigende interesse for opera smitter af. Vi kan også stille op på en time og behøver ingen scene. Så vi kommer ud på steder som Pandrup og Vamdrup, hvor der ellers ikke spilles opera. Det går efterhånden godt, men vi har da haft sommerfugle i maven,« indrømmer Thomas Späth.

Han og sopranen Inger Aarup etablerede KammerOperaen 1. januar 2008. Det første år har de klaret sig uden støtte, fordi sponsorerne sprang fra, og offentlig støtte skal søges lang tid i forvejen. Men de ville
i gang. Nu håber de, at det første års succes vil bane vej til statens tilskudsordninger. ‘Den magiske Fløjte’ spiller i øvrigt på Festival 2009 i april.

‘Vi spiller på gulvet’

Det håb deler de med Den Rullende Opera, der siden 2006 har turnéret under mottoet ‘Opera for folket’. Ligesom de andre ensembler vil Den Rullende Opera gøre op med opfattelsen af, at klassisk musik og opera er elitært. Opera i en mere tilgængelig form skal ud til et nyt publikum og bevise, at levende operakunst kan give alle en stor oplevelse.

Hvorfor begynder I nu at spille opera for børn, sælger det bedre?

»Det er der to årsager til. Den ene er, at vi gerne vil overføre de visioner, vi har i vores voksenkoncept, til børn. Det er den uhøjtidelige tilgang til opera og den nære kontakt til publikum, der er så vigtig. Vi spiller på gulvet,« siger Jacob Heide Madsen, som er sanger og administrator.

Derfor er der også en øvre grænse på 120 tilskuere til forestillingen ‘Løgneren i Døgneren’, der er skrevet af Anne Brodin. Den er for de 5-8-årige og er Den Rullende Operas første forestilling for børn.

Musikken er også her af Mozart. Men sangteksterne er nye – skrevet af Rasmus Hansen, der også har tilrettelagt musikken i forestillingen.

Aktiviteter skaber nærvær

Jacob Heide Madsen fortæller, at den anden grund til at spille opera for børn er, at han og endnu et medlem af Den Rullende Opera har haft musikformidling som valgfag på konservatoriet. I den forbindelse har de – som de eneste i ensemblet – prøvet at spille teater for børn før.

Det er da også en del af målsætningen, at børnene ikke blot skal indføres i musikkens verden, men også i teatrets.

»Jeg synes, at man tit oplever, at turnéteatre kommer og spiller en forestilling og så smutter hurtigt igen. Men vi vil lidt mere,« understreger han.

Hvordan kommer det til udtryk?

»De små børn får på forhånd tilsendt en cd og andet, som inspiration. Den kan de høre, mens de farvelægger nogle skitser, der kommer til at danne bagvæg i forestillingens kiosk. De lidt større børn få en cd med musik og andet materiale, der introducerer Mozart og opera som genre,« fortæller Jacob Heide Madsen.

Ligesom Kammeroperaen mener Den Rullende Opera, at det gør forestillingen mere nærværende for børnene, at de selv aktivt har medvirket til scenografien og kender musikken.

Færre om tilbudet

Men hvorfor Mozart? Svaret lyder bekendt. Det er nærliggende at vælge Mozart, hvis musik er iørefaldende og let at gå til. Det er også en erkendelse af, at musik til børneopera godt må være genkendelig for de voksne købere. Finder de musikken for kompliceret, vælger de hele forestillingen fra, mener Jacob Heide Maden.

»Men vi har
talt om – ja faktisk har vi overvejet meget – på et tidspunkt at lave børneopera med moderne musik,« fortæller han.

Selv om ‘Løgneren i Døgneren’ først lige har haft premiere, går det godt. Den Rullende Opera er meget positivt overrasket over, at der allerede er gang i salget.

Hvorfor er opera for børn blevet så trendy?

»Opera er en bred og folkelig kunstart – det skal det jo være – der er blevet mere populær blandt voksne. Det smitter af på børneoperaen. Sammenlignet med børneteatrene er vi også færre, der har det særlige tilbud,« mener Jacob Heidi Madsen.

Han håber, at Den Rullende Opera efterhånden vil få offentlig støtte. Den første opera for børn er sat op for meget få penge, men med masser af hjælp udefra til det praktiske.

Stor musik på børns præmisser

Sammenlignet med kollegerne er Den Jyske Sinfonietta i Silkeborg økonomisk langt bedre stillet. Deres første projekt med børneopera er støttet med cirka 800.000 kr. Formanden for Sinfoniettaen. Mikkel Thorning. fortæller, at pengene stort set går til lønninger.

Støtten er en del af de 2.370.000 kr. til formidlingsprojektet ‘Alle Tiders Musik’, som Sinfoniettaen fyrer af over tre år. Men opera for børn plejer ikke at høre til standardrepertoiret for et kammermusikorkester.

Så var det en betingelse for at få støtte, at I lavede børneopera?

»
Tværtimod. Opera for børn indgik i vores projektbeskrivelse, da vi søgte om penge fra puljen. Vores voksenprojekter med orkestret indeholder også noget for børn. Når vi laver ‘Messias’, kan børnene også møde Händels musik. Det er blevet en tradition,« siger Mikkel Thorning.

Det er en god måde at bruge Sinfoniettaens ressourcer på børn på – uden at bruge ekstra midler. Med opera for børn skulle der mere til. Udgangspunktet var ellers enkelt: ‘Hvordan får vi den musik, vi brænder for, ud til ungerne’?

Men, som Mikkel Thorning siger, så er det ikke rigtig gået op for kommunerne, at det efter kommunalreformen er dem,
der skal tage sig af kulturen.

Et korværk uden kor

Den Jyske Sinfonietta har klaret sig ved at søge midler fra projekt til projekt, og de har ifølge formanden været så heldige at få flere og flere penge. Derfor synes de også, at de skal levere noget godt.

Det bliver en nyskreven opera ‘Lad os komme ud af Paradis’ med undertitlen Skabelsen for børn. Den skal opføres fire gange i 2009 og genopsættes til Festival 2010 – der finder sted i Esbjerg.

Manuskriptet til historien om Adam og Eva skrives af børnebogsforfatteren Bent Sørensen. Skuespilleren Kristian Boland er instruktør og musikken er fra Haydns værk ‘Skabelsen’ for kor og solister – her uden
kor. Mikkel Thorning har også sagt, at musikken kun bruges i det omfang, den gavner historien.

Hvad afgør det, når musikken i det hele taget ikke er skrevet for scenen?

»Haydns ‘Skabelsen’ er hele krumtappen i projektet. Musikken er så god og levende og ‘barnlig’. Vi laver en musikdramatisk
forestilling, hvor noget er Haydns musik. Men to tredjedele af forestillingen bliver uden
musik. Derfor har vi lavet et helt nyt manuskript. Så måske bliver forestillingen mere musikteater, end egentlig opera,« forklarer han.

Musik i ny sammenhæng

Bevillingen fra Kulturministeriet skal gå til projekter, som er nyskabende og eksemplariske. Så børneteateravisen.dk spurgte formanden, hvad Den Jyske Sinfonietta kan og gør, som andre ikke kan eller gør.

Udgangspunktet er, at man gerne vil præsentere den store musik, men sat ind i en ny og anden sammenhæng, som børn kan forstå. Alle, som er med i forestillingen, har da også lavet teater for børn før.

»Vi gør tingene med hjertet. Men det nyskabende ved vores projekt er den måde, vi præsenterer den klassiske musik på. Børnene skal opleve musikken gennem en historie, de tænder på. Målet er at give børn nogle gode musikoplevelser i en dramatisk sammenhæng, som er lavet på børnenes præmisser. Det skal ske, mens de har paraderne nede, og før de har lært af forældre eller andre, at klassisk musik er kedeligt
,« understreger Mikkel Thorning.

Efter hans mening skal børn opleve store, kunstneriske ting. Det, som lærer os noget, vi ikke vidste. Kunsten er et af de steder, hvor børn oplever virkeligheden spejle sig, siger han.

Kunst opdrager til demokrati

Mikkel Thorning er også overbevist om, at det gør dem til bedre mennesker, for musik og kunst opdrager børn til demokrati.

Hvad gør det så, hvis børneopera, som du har sagt, tit er forkortet voksenopera?

»Det er også begyndt at blive bedre. Men der har været meget af den slags, som børn slet ikke kan følge. Selv om det gode ved musik er, at den kan gå uden om vores intellekt og give børn en oplevelse, der er med dem hele livet,« forsikrer formanden for Den Jyske Sinfonietta.

Hvor han lige som den øvrige ledelse arbejder frivilligt – det vil sige gratis.

»Men det betyder til gengæld, at vores kunstneriske frihed er urørlig,« siger han med tydelig tilfredshed.

Børneoperaen ‘Lad os komme ud af Paradis’ får premiere den 7. juni i Kulturhuset i Holbæk, hvor Mikkel Thorning er chef. Som betaling spiller forestillingen to gange gratis i Holbæk Kommune. Han forklarer, at det også giver mulighed for at prøve tingene af – både i forhold til forestillingen og i forhold til kulturhuset som spillested.

På Festival 2009 i Ballerup spiller Den Rullende Opera ‘ Løgneren i Døgneren’, mens KammerOperaen kommer med ‘Den magiske fløjte’.
Se mere på www.teatercentrum.dk/festival

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere