Af: Carsten Jensen

18. oktober 2008

Opbrud på Vestvolden

Skuespillerne Pierre Miehe-Renard og Tom Jacobsen har kørt kunstnerisk parløb på Teater Vestvolden gennem 18 år. Nu er det slut.

‘To unikke personer, der både sammen og hver for sig har bidraget til, at store og små borgere i Hvidovre har fået sjove, pudsige og fantastiske oplevelser ved de rigtig mange teaterforestillinger, som de to personer har optrådt med igennem årene’, lød det bl.a., da skuespillerne Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard i januar i år modtog Hvidovre Kulturråds Kulturpris 2007 for deres mangeårige indsats i kommunens kulturliv.

Tom Jakobsen kom til det daværende Hvidovre Egnsteater i 1989, Pierre Miehe-Renard fulgte året efter – og siden har de været et uadskilligt makkerpar på egnsteatret gennem 18 år, hvor de har spillet sammen i omkring 30 forskellige produktioner.

De har været drivkraft i de store egnsspil, som teatret har stået for hvert tredje år – både som skuespillere og som socialt forankringspunkt for de medvirkende amatører – og de har fortsat dette arbejde med dramapædagogik i skoler og daginstitutioner.

Dertil kommer andre lokale aktiviteter som årets julemænd for børnehaver og dagplejen, konferencierer ved div. arrangementer, foredragsholdere, oplæsere m.v.

De har kort sagt gjort en stor indsats for at gøre Teatret Vestvolden til et velfungerende egnsteater i ordets egentligste betydning.

Skiftende spillerhold

Men nu slutter deres samspil på og med Vestvolden. Teatrets ledelse har besluttet, at der efter så mange års frugtbart samarbejde – hvor de to også i praksis har fungeret som et dramaturgiat sammen med teatrets leder – skal ske noget nyt på teatret.

»Fremover vil Teater Vestvolden satse på skiftende spillerhold til de enkelte produktioner,« siger teaterleder Nanni Theill.

»Remi Lewerissa er dog ansat for de kommende sæsoner. Han skal dels spille i et par af forestillingerne, men også stå for nogle helt nye teaterprojekter med unge i lokalområdet.«

Dermed ender også en æra i Vestvolden, hvor Pierre Miehe-Renard og Tom Jacobsen med deres særlige spillestil, der er blevet perfektioneret gennem de mange år, hvor det humoristiske og musikalske samspil med hang til hurtige replikker og ditto grin har tegnet teatrets repertoire.

Man kan i flæng fra de seneste 10-15 år nævne ‘Hvem skal smøre madpakkerne’, ‘Hvor er klokken’, ‘En helt ude i skoven’, ‘John Kaschot og Zanko Panser’, ‘Kaptajn Bimse og Goggeletten’ – der alene ved deres titler angiver det muntre luftlag, hvori de to skuespillere primært har boltret sig.

I Randi K. Pedersens anmeldelse i Børneteateravisen af ‘Dørmænd’ aner man dog også en anden side af deres kunstneriske begavelse:

»Steve Smith, Hans Henrik Clemensen, Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard spiller hamrende vitalt og får iscenesættelsens fede overgange til at køre i olie. De skråler og skryder med formidable energi i krop og stemme i en farcestil, hvor knivskarp timing går hånd i hånd med lynende præcis personkarakteristik og discodunkende musikalitet«, lyder det om Vestvoldens forestilling om fire desillusionerede dørmænd og nutidens manglende ansvarlighed hos unge og voksne,

Tager Goggeletten med sig

Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard er dog at finde på Vestvolden lidt endnu. De spiller begge med i Sally Altschulers computer-eventyr, ‘I virkeligheden’, der spiller på teatret frem til 19.10 – ligesom Tom Jacobsen er at finde i ‘Julecabaret’.

Herefter er det planen at gå freelance for de to skuespillere, der tager to af de populære Goggelette-forestillinger med sig (‘Kaptajn Bamse og Goggeletten’ og Kaptajn Bamses Jul’). Begge er dramatiseringer efter Bjarne Reuters bøger – og de to rumler da også med planer om at lave en tredje Goggelette-forestilling en gang i fremtiden.

»Jeg regner dog med at instruere vikingespil i Frederikssund næste år, og senere andre egnsspil rundt i landet,« lyder det fra Pierre Miehe-Renard, der dog er åben for andre gode tilbud:

»Men skulle der være et teater, som har brug for en ‘moden’ aktør, så har jeg masser af lyst og energi til – at spille teater!«

Samme håbefulde tilgang har Tom Jacobsen til sin fortsatte karriere – og humoren tager han i hvert fald med sig:

»Om min fremtid siger jeg, som da jeg sidst trådte ind i en sauna fyldt med kvinder: Selv får jeg ikke noget ud af det mere, men hvis der er nogen, der kan bruge mig til noget, så sig til! Nå, spøg til side: De skal bare ringe alle sammen!«

Venner og kolleger er velkommen, når Teater Vestvolden holder reception for Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard torsdag den 23. oktober 2008 kl. 14-18 på Vestvolden, Høvedstensvej 47-49 i Hvidovre.

Seneste artikler

Seneste artikler

Med særlig appel til det unge publikum

Med særlig appel til det unge publikum

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort forårsuddelingen fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er givet tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til 87 projekter. Mange med unge-tematikker som angst, sårbarhed, sex og samtykke.
Læs mere
Nyt teater tager livtag med angsten

Nyt teater tager livtag med angsten

Et af de nye teatre, der er med på KLAP-teaterfestivalen for første gang, er teater Luns, der deltager med en forestilling om angstens komplekse natur, der bl.a. bygger på de to teaterstifteres og medvirkendes egne oplevelser. Luns ser frem til festivalen og mødet med både publikum og teaterkolleger.
Læs mere
Esbjerg inviterer til festival

Esbjerg inviterer til festival

Når KLAP - teaterfestival for små og store indtager Esbjerg Kommune fra 14.-21. april under sit nye navn, er det med knap 100 teatre og 150 forskellige forestillinger. For Teatercentrums direktør er det første festival som leder, for Esbjergs borgere og eventchef er det et gensyn efter festivalen i 2022. Og for alle er det endnu en enestående mulighed for at opleve det meriterede danske børne- og ungdomsteater på tætteste hold.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.