Af

24. oktober 2013

Om børn, ironi og anmeldelser

Hans Henrik Clemensen kommenterer Janken Vardens anmeldelse af Holbæk Teaters 'Den Lilla Møghætte og Pulven:

Janken Varden mener ikke at børn fra syv år forstår ironi.

1: Jeg har ikke set den pågældende forestilling, men efter i mit liv at have spillet flere tusinde børneforestillinger, må jeg sige: DÈR TAGER JANKEN VARDEN FEJL.

Jeg har desuden til stor fornøjelse for både mig selv og mine børn læst Rune T. Kidde sammen med dem. Såmænd allerede fra fem-årsalderen. Uha,Uha.

2: Kære Janken, skriv venligst præmissen for dine anmeldelse  i indledningen for fremtiden. F.eks. i overskriften. Så vi bliver advaret og ikke behøver at læse videre, når vi har læst denne.

Mange ironiske hilsner

Hans Henrik Clemensen er skuespiller

***

Janken Varden svarer på indlægget her:

Kære Hans Henrik,

Nu har jeg altså ikke skrevet, at børn fra syv år ikke forstår ironi – kun at det ikke er deres stærkeste side. Men selvfølgelig er det til debat, for ironi er så mange ting. 

Hvis du og dine børn har haft glæde af Rune Kiddes eventyr helt fra fem-års-alderen,  så fint!

Jeg ved ikke rigtigt, hvad du mener med, at jeg burde sætte præmissen for mine anmeldelser i indledningen/ overskriften af anmeldelsen.  Min første indskydelse, når jeg læser dit udsagn er, at jeg er fuldstændigt uenig med dig, men måske har jeg misforstået…?

Mange u-ironiske hilsener fra

Janken Varden

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg