DEBAT
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019

Teater Gyda: Et sted som ingen ser

Gudrun i dyb samtale med sin tulipan i Teater Gydas 'Et sted som ingen ser'. Foto Anja Littau

Også blomster har brug for asyl

08-08-2016
Teater Gyda vil, med sin base på Fyn, bringe noget af Carl Nielsen ned i børnehøjde, men det bliver lidt for tuttenuttet.
FAKTA
Teater Gyda: Et sted som ingen ser -

Dramatiker og skuespiller: Tina Kruse Andersen. Instruktør: Gitte Aagaard. Scenografi og dukker: Patricie Homolova. Musik: Carl Nielsen. Teknik:Jonas Tompson. Lyd: Kell Dalager. Alder: 4-10 år. Varighed: 40 minutter. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2016 på Frederiksberg. www.teatergyda.dk

Et højt gærde i verdens kedeligste grå farve er, hvad vi ser. Og en stor grøn affaldsdunk. Trist storbybaggård - og den bliver ikke bedre af at gærdet er klistret til med forbudsskilte: Mod fodbold, mod fugle, mod mobiltelefoner, mod leg, mod blomster, mod hunde. Kan det blive mere trist, mere gråt, mere afvisende?

'Et sted som ingen ser'? Nej selvfølgelig, hvorfor skulle man se på det her? Meenn – mon ikke der er noget bagved gærdet? En hemmelighed?

I skjul

Når Tina Kruse Andersen gør sin entré, lettere formummet i stor frakke med hætte, og fra skraldespandets dyb henter et blomsterløg, bliver vi sporet ind på hemmeligheden.

Ganske rigtigt: Bagved gærdet har hun, Gudrun, i smug anlagt en lille baggårdshave med mange slags blomster og vækster. I skjul, fordi viceværten er en farlig herre som forbyder alt, undtagen biler og parkeringspladser.

Jeg må indrømme, at min første tanke var, at der ikke kunne komme megen sol ned i dette indelukkede baggårdshjørne, men pyt - det er ikke vigtigt. Hovedsagen er, at vi godtager, at her har Gudrun fundet sit helle, et lille sted hvor hun får blomster af mange slags til at vokse og gro.

Og hvor hun også kæmper en evig kamp for at holde det hemmeligt for den skumle vicevært. Hans skridt på trappen er som taget ud af en skrækfilm, så når han nærmer sig, forstår vi godt, hvorfor Gudrun i al hast får gærdet på plads med alle de ugæstfrie forbudsskilte.

Gudrun har ikke kun grønne fingre, hun kan også tale med sine blomster. Og hun kan synge for dem. Vi får både 'Den danske sang er en ung blond pige' og 'Jeg ved en lærkerede' og mere til.

Når teksten bliver for svær eller gammelmodig, har hun en ordbog, og kan slå 'sagatone' op - og hvad er en 'hede', og hvad betyder 'dølge'. Carl Nielsen i børnehøjde - det er en fin ambition!

Men det bliver aldrig rigtigt spændende, at en prægtig rød tulipan begynder at tale. Overraskelsen bliver tam og betydningsløs. Og teksten er flad som Fyn.

Urytmisk

Jeg skal ikke røbe for meget, men alt ordner sig til sidst - til og med forholdet til viceværten. Men vejen derhen er på mange måder urytmisk, umusikalsk, med sortier og entréer og ventemusik.

Jeg har det også meget svært ved den ustandselige uvane med at pludre og småsnakke om alt, hvad man ser og gør.

'Næh, men se, der er en kurv, hvad mon den indeholder?'  - 'Nu sætter jeg mig her' og 'nu lægger jeg den der'. Den slags akkompagnerende small talk, som ikke er i nærheden af en reel tekst, er vanvittigt irriterende. Som også illustrerende grimasser er det. Det suger enhver form for magi ud af situationen, for lidt bliver overladt til publikum.

Sødt, ja vist. Og venligt. Men amatørmæssigt. Men selve idéen er o.k.

Af: Janken Varden
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Et sted som ingen ser
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

13-10-2015

10-10-2015

08-10-2015

06-10-2015

04-10-2015

02-10-2015

Flere anmeldelser