DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
Bjarne Sandborg med UNIMA-æresprisen, som han fik overrakt under Danish+ som synlig anerkendelse på det internationale kvalitetsarbejde, som hans Teater Refleksion står for - og som også var tema for teaterbiennalens konference. Foto: Danishplus

Ønskekvist eller guldgraverheld?

12-05-2010
Hvordan måler man kunstnerisk kvalitet i børneteater? Og hvad tænker internationale børneteaterfolk egentlig om dansk børneteater? Konferencedagen under Danish Plus-festivalen i Århus afslørede glimt af vores image. Anne Middelboe Christensen var mødeleder og fortæller her lidt om konferencens forløb.
Af: Anne Middelboe Christensen
FAKTA
:Danish Plus eller :Danish+ som den noget mere besværligt hedder - er en biennal showcase, der blev afholdt første gang i maj 2008 – og nu igen i maj 2010. Festivalen i 2010 var kurateret af teaterleder og skuespiller Bodil Alling fra Gruppe 38, kunstnerisk teaterleder Sara Topsøe-Jensen fra Carte Blanche, teaterkritiker ved Jyllands-Posten og børneteateravisen.dk Henrik Lyding samt teaterkritiker ved børneteateravisen.dk Kirsten Dahl.
Showcasen arrangeres af Gruppe 38 i samarbejde med Kulturhus Århus og blev afholdt på Svalegangen, Archauz, Musikhuset Aarhus, Teater Refleksion og hos Gruppe 38.
I år blev 15 danske børneteaterforestillinger spillet for 46 internationale og 57 danske gæster fra søndag-onsdag. Mandagen var konferencedag med oplæg og paneldebat.
Læs mere på www.danishplus.dk

Den store børneteaterfestival er for alle, men det er Danish Plus-festivalen ikke. Den er kun for dem, som kuratorerne har inviteret. Og i år blev det kun til 15 forskellige, håndplukkede forestillinger.

Til gengæld har Danish Plus valgt den samme teoretiske frontfigur, som resten af den danske børneteaterverden stolt viser frem, når det gælder forskning og lovgivning: Professor Jørn Langsted fra Århus Universitet.

Og dér stod han så – med al sin klogskab i et par jeans og en spinkel stemme. Det var mandag formiddag på Svalegangen. Festivaldeltagerne havde lige varmet op på forestillingen ’Stranden’ med ZeBu fra Amager og lidt kaffe. Men nu stod programmet altså på hardcore teori og Langsteds præsentation af Ønskekvisten – en model til analyse af kvalitet i performativ kunst. Værsgo!

Selv havde jeg fået rollen som ordstyrer. Jeg stod og holdt vejret. For hvad ville der egentlig ske, når sagesløse opkøbere og festivalfolk fik en hel times foredrag med kun én eneste tegning på tavlen, nemlig af de legendariske tre pile i Ønskekvistmodellen?

Langsted ind under huden

Først var folk tavse. Så rykkede de frem på stolene. Og til sidst var de heftigt engagerede i en debat. For mente Jørn Langsted virkelig, at man kan bruge Ønskekvistmodellen på alle former for børneteater? Og havde han erfaring for, at modellen ændrer folks måde at diskutere kvalitet på?

På engelsk hedder ønskekvistens tre kodeord ikke KUNNEN – VILLEN – SKULLEN. Nej, her er begreberne blevet transformeret til INTENTION – ABILITY – NECESSITY. Og det er ligesom noget andet.

”Der er ikke noget mystisk ved evaluering,” sagde Jørn Langsted selv.

”Men det kræver viden og analyse.”
Hverken viden eller analyse var mangelvarer i forsamlingen af garvede teaterfolk og teateropkøbere. Men det vakte genklang, da skuespilleren Hans Henrik Clemensen fortalte om, hvordan han som medlem af Scenekunstudvalget har grebet sig selv i ubevidst at anvende Langsteds model, når han læser ansøgninger.
Andre danskere nikkede.

Modellen er åbenbart handy. Og ikke mindst de internationale festivalkuratorer bifaldt behovet for et værktøj til hurtig kvalitetsbedømmelse.

Fiaskoens risiko

Om eftermiddagen var der debat ovre på Archauz – efter en forestilling af Meridiano Teatrets ’Anima’. Og sjælene kom vitterlig på vandring, da den irske festivalleder Muireann Ahern fra The Ark i Dublin indledte med en rå og alternativ definition på begrebet ’kunstnerisk kvalitet’.

”Jeg er holdt op med at bruge ordet ’kvalitet’,” sagde Muireann Ahern.

Og så remsede hun i øvrigt skønne citater op, der punkterede myten om kvalitetens definition. En af pointerne var, at kvalitet er lige så uhåndgribelig som en regnbue. Jo, for både regnbuen og teaterforestillingen er fuldstændig afhængig af tilskuerens synsvinkel...

Samtidig viste Ahern jordnære eksempler på publikumsundersøgelser og tilskuerskemaer, der tilsyneladende ikke har problemer med at vurdere kunstnerisk kvalitet. Var forestillingen Excellent, Good, Fair, Weak eller Poor? Og kedede du dig? Bare sæt kryds...

Muireann Ahern talte desuden om behovet for at satse på kunst, der bevidst går efter ’the risk of failure’ – fiaskoens risiko.

Kreativ forvirring

Den svenske teatermager og instruktør Bernt Höglund talte om at skabe teater på tværs af forventninger. Hans yndlingsmålgruppe var de 5-6 årige – ’for de lever stadig oppe i skyernes verden,’ som han udtrykte det.
Bernt Höglunds kodeord til forudsætningerne for kunstnerisk kvalitet var ’nysgerrighed’, ’disciplinmix’ og ’objektanvendelse’.

Og så ikke mindst det, han kaldte ’creative confusion’, altså en forvirring fra begyndelsen af prøveprocessen, der gerne skulle blive ved med at være synlig som en konstruktiv undren og et fornyet nærvær også i den færdige forestilling.

Guldgraver

Fra Sydney Opera House kom den autralske Noel Jordan, der er kurator for operahusets børneteater, og som desuden sidder i Assitej 2011-komitéen.

”At finde kunstnerisk kvalitet er lige som at vaske guld,” sagde Noel Jordan med glimt i øjnene.

”Og jeg bliver ved med at si og si for at finde de gyldne stykker.”

Noel Jordan var yderst direkte i sine betragtninger om at vælge dansk børneteater til sin festival.
”Ingen festivalkurator vil præsentere en international børneteaterfestival uden at vise en dansk forestilling,” sagde han ligeud.
”Dansk børneteater er noget af verdens bedste. Og hvorfor? Fordi det er sofistikeret teater, der ikke går af vejen for at skildre svære emner. Fordi forestillingerne har vægt og nuancer og kraft – og fordi performerne har et meget højt niveau. I dansk børneteater er skuespillerne modne mennesker. Her spiller en 55-årig mand gerne en 11-årig dreng; dét sker altså ikke i Australien! Men det vigtigste er nok, at de danske børneteaterforestillinger skaber en ægte dialog mellem skuespillere og tilskuere.”

De danske konferencedeltager labbede selvfølgelig ordene til sig. Og næsten alle lod til at kende Noel Jordans eksempel, da han også talte om dansk børneteater evne til at skabe forestillinger om smerte ved at nævne ’den fantastiske hamster Mr. Muffin’.

Og Teater Refleksions forestilling (i samarbejde med De Røde Heste) har da osse gået sin sejrsgang både i ind- og udland. Forestillingen er instrueret af Bjarne Sandborg, der under Danish+-arrangementet fik overrakt årets UNIMA-ærespris .

Altid et håb

Teaterinstruktøren Gitte Kath fra Møllen var sidste oplægsholder ved dagens paneldebat, kækt sprunget ind på afbud. Som teaterskaber definerede hun sin største udfordring på vejen mod den kunstneriske kvalitet i spørgsmålet: ’Hvor lidt kan vi bruge – og stadig fortælle det hele?’

Gitte Kath talte om ønsket om at gøre tilskuerne til medskabere af forestilllingerne, ikke bare til passive modtagere.

”Publikum kan se, at vi kan se dem. Det er vigtigt for os. Og så er det afgørende, at vores forestillinger altid har et håb til slut. Forestillingerne kan sagtens gøre ondt. Men de skal rumme håbet.”

Komfortzoner

I den efterfølgende debat efterlyste flere internationale deltagere netop en større risikovillighed hos teatret – og også hos festivalerne.

”Vi skal have familierne ud af deres komfortzoner og ind i teatret. Men vi skal også have festivalerne ud af deres vanetænkende komfortzoner,” som én deltager udtrykte det.

Ønskekvistmodellen og dens pile i enten balance eller ubalance kom på tavlen igen – med eksempler på både vaneteater, cirkusteater og politisk teater. Og så fløj debatten uvægerligt op på et overordnet plan om børns ret til at opleve kunst, også kontroversiel kunst.

”Kritikerne kan sagtens hade et stykke, som børnene elsker,” understregede en deltager.

Og så var det ligesom sat på plads for alle. Ønskekvist og guldgraverheld eller ej.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Ønskekvist eller guldgraverheld?
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

11-06-2017
 

09-06-2017
 

06-06-2017
 

29-05-2017
 

23-05-2017
 

18-05-2017
 

14-05-2017
 

09-05-2017
 

03-05-2017
 

27-04-2017
 

22-04-2017
 

20-04-2017
 

18-04-2017
 

12-04-2017
 

06-04-2017
 

31-03-2017
 

28-03-2017
 

24-03-2017
 

20-03-2017
 

15-03-2017
 

10-03-2017
 

05-03-2017
 

01-03-2017
 

22-02-2017
 

17-02-2017
 

10-02-2017
 

06-02-2017
 

02-02-2017
 

27-01-2017
 

22-01-2017
 

13-01-2017
 

09-01-2017
 

05-01-2017
 

01-01-2017
 

22-12-2016
 

16-12-2016
 

09-12-2016
 

05-12-2016
 

30-11-2016
 

25-11-2016
 

Flere anmeldelser