24. august 2021

Odense Teater vinder international designpris

Odense Teater har vundet i priser i hele tre kategorier i Red Dot Award, der er en internationale designpris, 'designverdenens svar på en Oscar', som teatret stolt noterer det i en pressemeddelelse. 

'Identitet', som bl.a. går på teatrets nye logo, og 'Typografi', som er udviklet helt særligt til Odense Teater, vandt begge en Best of the Best, mens der også var en pris i kategorien 'Plakat' for plakaten til forestillingen 'Terror/is/me' – en af sæsonens første forestillinger på Odense Teater, som tager afsæt i 20 årsdagen for 11. september. 

'Det er helt vildt! Der er omkring 100.000 forskellige nye designs og idéer med fra hele verden, og kun 45 af dem vinder en Best of the Best – og vi har vundet to af dem! Endda i kategorien 'Identitet', der er hovedkategorien, og dermed sværest at vinde. Sidste år var det Volvos nye brand, der vandt, så Odense Teater og vi bider skeer med de helt store brands på verdensplan', lyder det fra Sune Wirth Engelund, som står bag designet sammen med Jesper Liengaard.

(Billedet: Det er denne plakat, der har vundet en pris ved Årets Red Dot Awards. Terror/is/me har premiere 11. september 2021. Foto: Odense Teater)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne