DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Det er en fast tradition med et foto af sæsonens stab stimlet sammen i åbningen til den gamle slotsvandmølle. Her er derfor Møllens stab 2014-15 (stort foto) med den nye chef, Nikolaj Mineka, strategisk placeret i midten, mens det lille indsatte foto viser Møllens første spillerhold i 1974 (Niels Andersen og Torben Zeller bagest, Hans Bay og Agnethe Bjørn i midten og Kristin Bjarnadottir forrest). Til venstre to af teatrets mange succeser: Reumert-prisvinderen 2001 'Lennie og George' (øv.tv) med Klaus Andersen, Kurt Bremerstent og Anders Valentinus Dam og 'Oskar' - der også burde have fået prisen - med Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Margit Szlavik, Kurt Bremerstent og Ole Sørensen. Foto: Jonna Keldsen, Mads Peder Friis Jensen, Find Clausen og Teatret Møllen

Nye tider i den gamle vandmølle

22-08-2014
Teatret Møllens 40 års jubilæum kan både opleves som en fejring af et af landets bedste teatre og et farvel til en særlig epoke, for med en ny organisationsstruktur og en ny, ung leder og det gamle kollektive team i en mere tilbagetrukket rolle er det nye tider for egnsteatret i Haderslev. Teaterchef Nikolaj Mineka ønsker dog at udvikle og forandre teatret med respekt for den unikke profil og teatrets særlige historie.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Jubilæum:

Teatret Møllen fejrer 23. august 40 års jubilæum. Det sker bl.a. med reception kl. 11-13 (for alle - og med mulighed for at hilse på teatrets nye chef, Nikolaj Mineka),  premiere på den nyeste forestilling (for folk med billetter) og fest (for inviterede). Samtidig er produceret en lille jubilæumsavis, som tillige er trykt som et fire-siders tillæg til Haderslev Ugeavis og JydskeVestkysten (link

Historie: 

Teatret Møllen blev oprettet i 1974 på lokalt initiativ og har siden 1980 været egnsteater i Haderslev Kommune - i årene 1980-2006 med Sønderjyllands Amt som først mindre og siden mere velvillig partner. Teatret holder til i en gammel slotsvandmølle i Haderslevs centrum, men er også turnerende teater. Teatret Møllen har været kollektivt ledet til 1. august i år (omend Niels Andersen som ansat leder havde det formelle ansvar 1974-80). Teatret har et fast spillerensemble som kerne, mens Gitte Kath siden teatrets start har fungeret som instruktør, scenograf og plakatmager m.m. Møllen har udviklet sin egen meget signifikante stil, ofte yderst musikalsk og underspillet og med en særlig publikumsapproach.

Teatret Møllen har bl.a. modtaget Danmarks Teaterforeningers børneteaterpris (1988) og Årets Reumert (2001 for 'Lennie og George' - året efter nomineret for 'Claras krig'), mens Gitte Kath, Ole Sørensen m.fl. har også modtaget personlige priser for deres plakatkunst, scenografi, skuespil m.v.  

Møllen spiller ca. 120 forestillinger årligt for børn og voksne og administrerer tillige Haderslev Kommunes skoleteaterordning.

Litteratur om Teatret Møllen:  

Claus Chr. Reiche: En fjer i hatten. Teatret Møllen 1974-99 (udgivet 2000) 

Marit Wergeland-Yates: Teatret Møllens mange rum 1999-2009 (udgivet 2011)*

Gitte Kath: 30 plakater (udgivet 1975)

Gitte Kath: 40 plakater (udgivet 2000)

Gitte Kath: Unplugget Design (udgivet 2007)

* Se omtale/anmeldelse i forbindelse med bogen 'Teatrets mange rum' her på portalen i artiklen 'Flirten med publikum'.

Se mere om teatret på www.teatretmoellen.dk   

'Teatret Møllen har stille og roligt udviklet sig til et af landets mest spændende og vedkommende teatre med en særegen tæthed i fortællingen og musikaliteten og med noget så sjældent i dansk teater som sin egen stil', lyder det bl.a. fra teaterprofessor emeritus Jørn Langsted i den lille jubilæumsavis, som egnsteatret i Haderslev har produceret i anledning af sit 40 års jubilæum, og hvor samarbejdspartnere, kolleger, anmeldere, formidlere, lokalpolitikere m.fl. i små anekdotiske glimt eller minimalistiske analyser hylder Teatret Møllen og dets uomtvistelige placering i toppen af dansk teaterliv.

Og mange er netop inde på teatrets unikke stil, der gør, at man aldrig er i tvivl om, at her har vi så en Møllen-forestilling - også selvom teatret bestemt har udviklet sig og eksperimenteret på livet løs gennem de mange år.

Det er således ikke i ureflekteret jubilæumsrus, at denne skribent efter at have fulgt teatret tæt i de sidste 30 år må konstatere, at der ikke har været produceret en forestilling på Møllen, der ikke som minimum har været fagligt helt i orden og hvor de fleste har været aldeles glimrende, underholdende og bevægende, mens ganske mange har været slet og ret fremragende.

Nærvær til publikum

Møllen har - udover adskillige bemærkelsesværdige voksenforestillinger - gennem sine fire årtiers eksistens været et markant udtryk for det bedste i dansk børne- og ungdomsteater. 

'Et teater som forstår og praktiserer, at det primære i teater ikke er at forstå, men at være eller at genfinde barnet, at give efter og være sammen og dele den oplevelse og historie, som foregår lige netop nu og midt imellem publikum og de optrædende i teatrets mange magiske øjeblikke', som dramatur og teateranmelder Kirsten Dahl bl.a. beskriver det i sin lille jubilæumshilsen.

Og så er vi tilbage ved den særegne og letgenkendelige Møllen-stil, som mere hårdhudede eksistenser har karakteriseret som en uendelig flirten med publikum, men som den tidligere gæstespiller på Møllen, der satsede på en akademisk karriere, Claus Chr. Reiche - der i 2001 fik Danmarks første ph.d. i børneteater - har karakteriseret som, at ’hele den indslusningsmetode eller dramaturgiske zoom-bevægelse, som Teatret Møllen har udviklet, må altså ses som et forsøg på, på det artistiske niveau, at møde børnene på en sådan måde, at teatrets gamle ritualer frem for blot at være uforståelige signaler integreres som et inkluderende element' (i bogen 'En fjer i hatten') - og som den norske universitetslektor Marit Wergeland-Yates bl.a. har sat følgende ord på:

’En af grundpillerne i Møllens tænkning omkring det at lave teater ligger i bevidstheden om nærvær til publikum. De hverken kan eller ønsker at lave en forestilling uden dette nærvær. Det er i den grad blevet en del af deres spillestil og måde at etablere fiktionskontrakten med publikum på. Publikum skal se, at det bliver set. De skal opleve at spillerne er afhængige af dem for at kunne fortælle deres historie’ (i bogen 'Teatret Møllens mange rum').

Slut med kollektiv ledelse

Den særlige spillestil med tilhørende teatersyn er hægtet sammen med en stædig fastholdelse af den struktur med kollektiv ledelse og fast ensemble, som de fleste andre teatre mere eller mindre nødtvungen sagde farvel til op gennem 1990'erne.

Vel er der skiftet ud undervejs og brugt mange gode gæstespillere og lejlighedsvise udefrakommende instruktører, men en grundstamme har været garant for kontinuitet og udvikling.

I forbindelse med jubilæet i august slutter den kollektive epoke, idet man har sat gang i et generationsskifte, der bl.a. indebærer en ny - og ung - teaterleder og en ændring af teatrets organisation.

Det betyder, at 33-årige Nikolaj Mineka er blevet ansat som leder pr. 1. august, mens den gamle garde er trådt et skridt tilbage, så instruktør og scenograf Gitte Kath (f. 1948 og med fra teatrets start i 1974), instruktør og skuespiller Ole Sørensen (f. 1952 og i ensemblet fra 1979), skuespiller Connie Tronbjerg (f. 1957 og i ensemblet fra 1985) og skuespiller Klaus W. Andersen (f. 1958 og i ensemblet fra 1987) fremover udgør et dramaturgiat til støtte for den nye teaterchef.

De bliver alle som en del af teatrets faste ensemble, omend Gitte Kath har bebudet sin snarlige afgang fra teatret.

Det er således et erfarent med- og modspil, som venter teaterchef Nikolaj Mineka, der er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2008, og har virket som både skuespiller, instruktør, underviser og producent. I 2010 stiftede han sammen med skuespillerkollega Daniel Bevensee Teateriet Apropos, der bl.a. har lavet roste ungdomsforestillinger som 'Borgen A-Ø' og de pågående 'FUCK!' og  '#bitch#kælling#backstabber' i co-produktion med Filuren.

Tidligere har han bl.a. ledet Teatret Svalegangens ekstrascene Off the Record, som særligt henvender sig til ungdomspublikummet.

Han er således en person med en vis erfaring med det ungdomsteater, der har været en væsentlig del af Teatret Møllens virkefelt gennem årene. Men Mineka har også erfaringer med voksenteatret både som spiller og instruktør.

Det handler om at bevare og udvikle

Nikolaj Mineka er trådt ind i lederrollen på Teatret Møllen med oprejst pande og store forventninger. Han fortæller til teateravisen.dk, at der skam allerede er godt gang i de kunstneriske diskussioner mellem den nye leder og de gamle rotter i dramaturgiatet, men han oplever, at det foregår med respekt for hinandens erfaringer.

»Jeg kan lære enormt meget af dem, men de kan altså også lære noget af mig. Og jeg har taget jobbet, fordi jeg tror, at jeg kan bringe teatret videre. Jeg har stor respekt for deres erfaringer, og jeg synes, at det er en modig beslutning af den hidtidige ledelse at foretage denne omstilling af teatret og bringe en ung leder i spil, men jeg er overbevist om, at det er godt for teatret og dets udvikling,« siger han og understreger, at han som chef nu står for de endelige beslutninger, men agter at gøre brug af al den erfaring, som teaterhuset i Haderslev rummer både på det kunstneriske og administrative niveau.

»Jeg er meget opmærksom på, at Møllen ikke er et teater som Svalegangen eller Betty Nansen Teatret, men med sin særlige historie og unikke profil også kræver en særlig tilgang. Denne profil skal selvfølgelig både bevares og udvikles, og her er det vigtigt, at de gamle fortsætter og ikke bare overlader et helt teater til en ny leder, siger Nikolaj Mineka, der kommer fra et teater med en noget anderledes tilgang i emnevalg og spillestil.

Teateriet Apropos seneste udspil ligger i hvert fald langt fra Møllens teatrale univers, som det også fremgår af denne bid af Kirsten Dahls anmeldelse:

'At overvære Teateriet Apropos' '#bitch #kælling #backstabber' er som at træde ind på det sociale netværks digitale kommunikationsflade, følge med på en blog eller læse mobilbeskeder. Faktisk hele vejen rundt – dvs. både i tekst, iscenesættelse, scenografi, lys, lyd og skuespil'.

»Jeg vil godt love, at en forestilling som '#bitch #kælling #backstabber' ikke er aktuel i Møllens noget mere klassiske repertoire,« kommer det lunt fra den nye teaterchef, der dog ikke har berøringsangst overfor forandringer, heller ikke den nærmest epidemiske hang til interaktivitet og publikumsinddragende forestillinger, som også hans nu gamle teater Apropos  med fordel har benyttet sig af.

»Det er bestemt en meget aktuel trend, som sagtens kan bruges til noget godt og nogle gange udnyttes genialt, mens man andre gange tænker, at de skulle have droppet det. Det vil ikke være et must for Møllen, men hvis vi finder den rigtige historie, er det også en vej, der kan betrædes,« siger teaterchefen.

Møllen som landsdelsscene

Nikolaj Mineka har i øvrigt også en ide om rent repertoiremæssigt at udbygge teatrets ellers meget tætte kontakt med Haderslev og Sønderjylland.

»Det er min klare overbevisning, at vi fremover osse skal forholde os til aktuelle emner. De gode menneskelige historier med sjæl og indlevelse, som Møllen mestrer så godt, skal bevares, men jeg ser også mulighed i at bruge egnede historier fra lokalmiljøet og regionen for endnu mere at understrege, at Møllen jo er hele Sønderjyllands teater, siger han.

Dermed kommenterer han også indirekte det projekt, som teatrets egen Gitte Kath sammen med teaterprofessor Jørn Langsted - der i øvrigt har en fortid på teatret som dets første dramaturg tilbage i 1970'erne - søsatte for godt to år siden.

Tanken var at gøre Møllen til en form for decentral landsdelsscene for Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig via etablering af spillesteder (black box-scener) i Aabenraa, Sønderborg og Tønder, som både skulle vise forestillinger produceret i Haderslev og selv agere producerende teater.

'Der er altså ikke tale om en ny mammutinstitution i stål, glas og beton. Der er tale om en decentral institution, som størrelsesmæssigt placerer sig mellem landsdelsscene og egnsteater. Der er tale om en byggen ovenpå de kunstneriske erfaringer og den lokale forankring, Teatret Møllen står for', lød det bl.a. i oplægget (læs kommentaren 'En helt ny type teater').

Men den håbefulde plan ramte tilsyneladende stengrund. If. Jørn Langsted var der ellers opbakning hos alle de involverede kommuner, i teaterforeningerne og i Flensburg, men det lykkedes ikke at få det statslige niveau gjort interesseret, og daværende kulturminister Uffe Elbæk ønskede heller ikke at holde et møde med projektmagerne om sagen.

Til det kuldsejlede projekt siger Nikolaj Mineka:

»Jamen, Møllen ER jo allerede en landsdelsscene, vi har bare ikke de samme økonomiske tilskud som de andre!«

Det musikalske fundament

Teaterchefen betragter i øvrigt ikke Teatret Møllen som et teater, der mest vægter børne- og ungdomsteatret, selvom det nok er her, at teatret har fejret de største af sine mange triumfer.

»Selvfølgelig har Møllen en særlig position og forpligtelse ved at være et foregangsteater i et foregangsland for børne- og ungdomsteater. Men også her skal erfaringen veksle med eksperimenter og finde nye veje for at fastholde niveauet‚« siger han og fortæller, at teatrets musikalske udgangspunkt var en vigtig faktor for hans beslutning om at søge stillingen.

»En forestilling som 'Tribunehelte' med Ole Sørensen har simpelthen været den væsentlige inspirationskilde til den form for musikteater, jeg siden har lavet, bl.a. kabaretter med Teateriet Apropos, og det kunstneriske fundament skal helt klart bevares.«

Det skal de øvrige kompetencer hos det gamle ensemble også gerne. Mineka vil således stadig gerne bruge både Ole Sørensen og Gitte Kath som instruktører og scenograf, men agter selvfølgelig også selv at instruere kommende forestillinger.

Og han vil også gerne bruge sin egen ballast som spiller i enkelte forestillinger, hvis det kan lade sig gøre.

Han pointerer dog, at en chef skal være til stede på arbejdspladsen - både fysisk og mentalt - af hensyn til det øvrige personale. Og ikke farte land og rige rundt som spiller.

Alligevel vil man kunne opleve den nye teaterchef på scenen i sin første sæson på Møllen, nemlig når hans gamle teater, Teateriet Apropos, 3.-5. juni næste år spiller 'En skraldespandscabaret'.

Gensyn med Holberg og historien

Ellers har Nikolaj Mineka ikke haft den store indflydelse på indeværende sæsons repertoire, der traditionelt planlægges i god tid før sæsonstart. Og i øvrigt indeholder en jubilæumsforestilling, der spejler teatrets historie og placering i Haderslev, nemlig en nyopsætning af teatrets allerførste forestilling for ungdoms- og voksenpublikummet tilbage i 1974. Dengang var titlen 'Ham Holberg', men her 40 år efter har komedien fået titlen 'Hexerie eller blind alarm'.

Det er Ludvig Holbergs fortælling om den ravage, der opstår, da en gøglertrup slår sig ned i en lille provinsby, hvor rygterne flyver og gøglerne anklages for heksekunst og slæbes for retten, inden alle misforståelser rettes ud.

Forestillingen blev da også dengang brugt som en allegorisk fortælling om problemerne mellem Møllen og en gruppe konservative borgere i Haderslev, der frygtede, at revolutionens røde fortrop havde slået sig ned i byen.

Teatret Møllen var resultatet af et initiativ fra to lokale lærere, Bent Jacobsen og Erik Mikkelsen, men stødte på uventet stor modstand. Byrådet i Haderslev havde dog uden sværdslag bevilget 150.000 kr. til projektet, Kulturministeriet et tilsvarende beløb i tilskud, men Sønderjyllands amt løb fra et tilsagn om flerårig støtte og bevilgede blot 15.000 kr. som et engangsbeløb. Man ville vist hellere have et landdelssceneteater i Sønderborg, hvilket som bekendt aldrig blev til noget.

Dermed var økonomien flosset fra starten, men 21. maj 1974 vedtog Haderslev byråd at stille den gamle slotsvandmølle - der således blev fadder til teatrets navn - til rådighed for det nye teater, men under protest fra det konservative byrådsmedlem Nanna Thomsen der karakteriserede det som 'uheldigt, at tomme offentlige bygninger i Haderslev tilfældigt drysses ud til forskellige formål', mens læserbreve fra bl.a. lokalformanden for Kristeligt Folkeparti slog velkomsttonen an: 'Vil de mon docere opløsende tendenser, som vi tidligere har mødt det? Er der nogen, der har sagt til dem: Vi ønsker ikke her i kommunen at finde os i noget af den slags'.

Man var bl.a. bange for, hvad den nyudnævnte leder af teatret, Niels Andersen, kunne finde på. Han kom fra Det Kgl. Teaters elevskole, men havde været med til at starte Banden i 1967 og ført an i et ungdomsoprør mod de institutionelle teatre og stivnende strukturer og teatersyn, og i Haderslev troede man, at han var kommunistisk revolutionær, selvom Andersen nærmest var kulturradikal - og med poliltisk rod i Radikal Ungdom.

Den nedskrevne fortælling

Niels Andersen forsøgte med et vist held at komme i dialog med kritikerne, men de første mange år var hårde både økonomisk og kunstnerisk for det nye teater.

Og historien prikker også et lille hul i selvforståelsen af 40 års kollektiv ledelse, for Niels Andersen havde det formelle ansvar som kommunalt udpeget leder. Helt i tidens ånd praktiserede han dog kollektiv ledelse, hvilket så igen gav anledning til en masse konflikter internt på teatret, idet han måtte acceptere de andres ønsker og forslag, selv når de var ham inderligt imod.

Så i virkeligheden blev Teatret Møllen først formelt et kollektivt ledet teater fra 1980, hvor Møllen overgik til at være egnsteater med nye vedtægter. Og hvor Niels Andersen havde forladt Møllen og siden stiftede enmandsteatret Vandrefalken.

Den lange historie om Møllens ophold i Haderslev, lokale trakasserier, censur, slagsmål både politisk og internt, kunsten og forestillingerne m.v., er særdeles underholdende, og der findes særdeles kompetent læsestof.

Teatret Møllen er nemlig det (børne)teater, der mest og bedst har fået dokumenteret sin historie, teaterstil  og kunstneriske udvikling, takket være bl.a. Claus Reiches ph.d. om de første 25 år fra 1974-99, Marit Wergeland-Yates opfølgende jubilæumsbog om årene 1999-2009 - og Gitte Kaths smukke kunstbøger med teatrets plakater (se faktaboks).  

Nu skal der altså skrives et helt nyt kapitel om det nu tidligere kollektivt-ledede teater, og teateravisen.dk bad teatrets tidligere førstemand, Niels Vandrefalk Andersen, om at give Teatret Møllen anno 2014 et par ord med på vejen:

»Et par ord fra en som mig i anledning af Møllens paradigmeskifte: Efter at have fejret 50-årsjubilæum i faget og prøvet 'det hele', inklusive at få det kunstneriske adelsmærke at blive censureret af kolleger: At vide sig sikker på at have gjort det forkerte rigtigt på det rigtige tidspunkt viser sig ved, at tidens tand viser tænder. Må Teatret Møllen også opleve det med tiden.«

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Nye tider i den gamle vandmølle
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

Flere anmeldelser