
Nye teatre: Bliv klar til Aprilfestival 2023

Ved sidste års Aprilfestival i Esbjerg blev et teater, der var tilmeldt festivalen for første gang, ramt af et realitetschok. Man havde bl.a. forventning om, at et stort antal medhjælpere ville stå klar til at hjælpe med forestillingen gennem hele forløbet, selvom arrangørerne ikke har den mulighed.
Det skabte nogle udfordringer for producenten, som kunne være undgået, hvis teatret havde været med til det faste informationsmøde for nye teatre – eller havde sørget for at skaffe sig praktiske oplysninger om det store arrangement ved at læse den tilsendte og letlæste ’Guide til nye teatre’, gerne suppleret med ’Håndbog for teatre’, som detaljeret beskriver henholdsvis de praktiske rammer og de aktuelle begivenheder for et teater på festival.
Denne formanende tekst er skrevet som en reminder til de nye teatre, der er tilmeldt Aprilfestival 2023 i Syddjurs Kommune og som er inviteret til online-informationsmøde torsdag den 12. januar kl. 16-18. Men både producenter, administratorer og andre nysgerrige er velkomne til at deltage.
Der er p.t. tilmeldt 116 teatre til Aprilfestival 2023. De nye teatre er: ArtContainer, Det Flyvende Teater, Det første bogstav, Dynamo Workspace for Circus and Performing Arts, HumanLab, Kind Of Opera, Out Of The Box, Papirskoven, Running Sculptures, Sækonur, Teater freezeProductions, Teater Sammensurium, Teater Vølven, Teaterforeningen Metamorfose og Vice Versa Circus.
Traditionelt gemmer der dog også festival-erfarne teaterfolk bag de nye teatre – her eksempelvis stifteren af Det første bogstav, Marc van der Velden, der har flere årtiers festivaler bag sig som kunstnerisk leder af bl.a. Corona La Balance og ZeBU.
Før coronaens hærgen foregik disse informationsmøder ved samlinger på Teatercentrum, der er arrangør af Aprilfestivalen, men de sidste par år er de blevet afløst af digitale samlinger, som måske nok er knapt så hyggelige, men stadig giver mulighed for både at få og skaffe sig viden.
Det er Dianna Telling og Katrine Hüttemeier, der står for den generelle information, mens to garvede teaterfolk i form af Martin Ammundsen og André Andersen vil snakke om, hvad festivalen særligt byder på for nye teatre (bl.a. ’New Case’, hvor nye teatre får lejlighed til at præsentere deres teater og forestilling for formidlerne – og et ’integrationsmøde’, hvor nye og gamle teatre kan hilse på hinanden). Desuden vil et teater, der var nyt i 2022, dele deres erfaringer med de nye nye…
Deadline for tilmelding til informationsmødet er onsdag 11. januar – til Dianna på dt@teatercentrum.dk
Der bliver sendt link til mødet, som afvikles på Zoom, på selve mødedagen.
(Billedet: Snapshot fra sidste års afstandsdigitale informationsmøde for nye teatre til Aprilfestival 2022. Nu er det tiden for de nye til Aprilfestival 2023 i Syddjurs Kommune. Foto: Teatercentrum)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Gode anvendte manuskripter bør findes frem

Sammen om kunsten

På traktorjagt efter folkets poesi

Esbjerg: OK at vente et år med Aprilfestival

Der er stadig dømt OFFSIDE

Den Jyske Opera rykker ud i børnehaverne

Tilskud til scenekunst for børn, unge og voksne

Tiltrængt gøgl i gaderne

Digitalt dialogmøde 12. maj

Udviklingsplatformen får ny kunstnerisk udviklingschef

Digital danmarkshistorie for unge

Catherine Poher og 'På den anden side'

Holbæk får Aprilfestivalen i 2021!

Teater Hund leverer stof til eftertanke

Horsens: Udskiftning i dramaturgiatet

Teater Nordkraft lancerer digitalt betalingsteater

Beslutning om små storbyteatre i København tages 16. juni

Teaterliv på nettet under coronakrisen

Årets Reumert er udskudt

Dansk-ledet engelsk gadeteaterfestival aflyses

Langtidsplanlægning rammes også af coronasituationen

Corona-teater for børn

Horsens: Nu 103 teatre og 148 forestillinger tilmeldt

Asterions Hus live-streamer premieren på ny forestilling

Nationalscenen byder skoleklasser indenfor

Midlertidig kunststøtteordning åbner 27. april på slks.dk
Svære tider for hobitter, Romeo'er og Ida 'er m.fl.

Mere kulturel krisehjælp fra Fantast

CPH STAGE aflyser

Dansk Teater får ny direktør

93 teatre har tilmeldt sig Horsens Teaterfestival

Teater vil dramatisere danskernes corona-historier

Kombinationsindkomster og teatre i nye støtteordninger

Maria Suh stopper som festivalleder

Bornholms Teater får ny egnsteateraftale

Kulturministeriet opretter Corona-hotline

Online-teatergyser for børn

ASSITEJ udskyder verdenskongres

Teatercentrum går tæt på børneteaterlivet

PUS og puljerne
