
Nye teatre: Bliv klar til Aprilfestival 2023

Ved sidste års Aprilfestival i Esbjerg blev et teater, der var tilmeldt festivalen for første gang, ramt af et realitetschok. Man havde bl.a. forventning om, at et stort antal medhjælpere ville stå klar til at hjælpe med forestillingen gennem hele forløbet, selvom arrangørerne ikke har den mulighed.
Det skabte nogle udfordringer for producenten, som kunne være undgået, hvis teatret havde været med til det faste informationsmøde for nye teatre – eller havde sørget for at skaffe sig praktiske oplysninger om det store arrangement ved at læse den tilsendte og letlæste ’Guide til nye teatre’, gerne suppleret med ’Håndbog for teatre’, som detaljeret beskriver henholdsvis de praktiske rammer og de aktuelle begivenheder for et teater på festival.
Denne formanende tekst er skrevet som en reminder til de nye teatre, der er tilmeldt Aprilfestival 2023 i Syddjurs Kommune og som er inviteret til online-informationsmøde torsdag den 12. januar kl. 16-18. Men både producenter, administratorer og andre nysgerrige er velkomne til at deltage.
Der er p.t. tilmeldt 116 teatre til Aprilfestival 2023. De nye teatre er: ArtContainer, Det Flyvende Teater, Det første bogstav, Dynamo Workspace for Circus and Performing Arts, HumanLab, Kind Of Opera, Out Of The Box, Papirskoven, Running Sculptures, Sækonur, Teater freezeProductions, Teater Sammensurium, Teater Vølven, Teaterforeningen Metamorfose og Vice Versa Circus.
Traditionelt gemmer der dog også festival-erfarne teaterfolk bag de nye teatre – her eksempelvis stifteren af Det første bogstav, Marc van der Velden, der har flere årtiers festivaler bag sig som kunstnerisk leder af bl.a. Corona La Balance og ZeBU.
Før coronaens hærgen foregik disse informationsmøder ved samlinger på Teatercentrum, der er arrangør af Aprilfestivalen, men de sidste par år er de blevet afløst af digitale samlinger, som måske nok er knapt så hyggelige, men stadig giver mulighed for både at få og skaffe sig viden.
Det er Dianna Telling og Katrine Hüttemeier, der står for den generelle information, mens to garvede teaterfolk i form af Martin Ammundsen og André Andersen vil snakke om, hvad festivalen særligt byder på for nye teatre (bl.a. ’New Case’, hvor nye teatre får lejlighed til at præsentere deres teater og forestilling for formidlerne – og et ’integrationsmøde’, hvor nye og gamle teatre kan hilse på hinanden). Desuden vil et teater, der var nyt i 2022, dele deres erfaringer med de nye nye…
Deadline for tilmelding til informationsmødet er onsdag 11. januar – til Dianna på dt@teatercentrum.dk
Der bliver sendt link til mødet, som afvikles på Zoom, på selve mødedagen.
(Billedet: Snapshot fra sidste års afstandsdigitale informationsmøde for nye teatre til Aprilfestival 2022. Nu er det tiden for de nye til Aprilfestival 2023 i Syddjurs Kommune. Foto: Teatercentrum)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Horsens Teaterfestival opruster

Nikolaj Mineka fortsætter som teaterchef

Gode fremtidsudsigter for Batida

Endelig gang i byggeriet


144 forestillinger venter på Horsens Teaterfestival

Teaterøen fortsætter...

Ny programchef for Horsens Teaterfestival

PASSAGE Festival lader sig ikke slå ud

Balladen om Bornholms befrielse kører ud til øboerne

Et ikonisk samlingssted for dansk børneteater lukker

En hyldest til vinden

Det Kongelige Teater nåede nyt publikum i 2019

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2020?

Ordfestival: Prisregn i Helsingør

Den Jyske Operas TalentU laver online-afgangsforestilling

PASSAGE deltager i stort europæisk projekt

'Romeo + Julie' lever stadig

Gensyn med Kiosk-basker

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival er aflyst

Puppet Junior for særligt inviterede

Camilla Hübbe ny leder af Det Lille Teater & Marionet Teatret

Horsens-festivalen tager for alvor form

Regionale Kunstfonde klar til nye ansøgninger

Laura Ramberg stopper på Husets Teater

PASSAGE Festival holder stand

Kandidaterne fundet til Årets Reumert 2020

Syddjurs Egnsteater – nu også for voksne

Teater KrisKat tilbyder sommerteater

Words Festival 2020 i live-version

Scenekunstneriske arbejdslegater for 3,5 mio. kr.

Årets Reumert på Folketeatret 21. september

STREET CUT 2020 er aflyst

Nu kan kunstnere søge om støtte for tab frem til 8. juli

En mærkelig sommer uden Marionet Teatret

Det Kgl. Teater åbner for nye gæsteforestillinger

Ny direktør på Odense Teater

Afgangsforestilling fra scene til stue

Nu er det helt officielt

Gunilla Lind får støtte til internationalt gennembrud
