DEBAT
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018
Koreograf og danser My Grönholdt med sin egen søn, Lui, der også leverer inspiration til den interaktive forestilling 'Natten'(lille foto) for babyer på 4-18 måneder og deres forældre. Foto: Morten Arnfred

Nye øjne på verden

07-05-2018
Dans for babyer i alderen 4-18 måneder og deres forældre, hvor alle får en kunstnerisk oplevelse. Det er målet for forestillingen 'Natten', der spiller 7.-19. maj på Zangenbergs Teater - og er resultatet af koreografen My Grönholdts fokus på at skabe interaktive baby-forestillinger med inspiration fra installationskunsten, hvor de små mennesker kan opleve kunst på egne præmisser.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

- MYKA har produceret danseforestillingen 'Natten', der spiller 7.-9. maj på Zangenbergs Teater, Pilestræde 55A i indre København - www.zangenbergsteater.dk

Der er plads til 12 babyer og 12 voksne pr. forestilling, som varer 30 min.

Koreografi: My Grönholdt i samarbejde med de medvirkende. Dansere: My Grönholdt og Julie Rasmussen; scenograf og kostumedesigner Mie Riis; lys Mikkel Jensen og musik Erik Christoffersen.

Billetter via Teaterbilletter.dk

Teatrets hjemmeside: www.myka.dk

---

De nævnte festivaler:

- Bora Boras Dans Baby Dans (17.-26. oktober 2017) med seks interaktive forestillinger: 

- Aaben Dans' biennale SWOP-dansefestivaler (seneste udgave 3.-7. maj 2018) - www.swopfestival.dk

---

Andre aktører i Danmark med danseforestillinger for de allermindste - omend ikke kun for babyer:

- Aaben Dans, der bl.a. har produceret 'Babyspace' (anmeldelse)- for babyer på 3-12 mdr. og deres voksne - og aktuelt har to forestillinger med lidt større spændvidde: 'Igen' (6 mdr-4 år)   og 'Tre ben' (fra 1,5 år og op)

- Gazart, under ledelse af koreografen Tali Razga, der er aktuel med 'Græsgrøn' (0-5 år) og tidligere har produceret bl.a. 'SneØjne' (0-4 år) og 'Blåt' (0-4 år)

- Teater Minsk, der bl.a. har produceret 'Himmel' (1,5-5 år) 

Dans for og med babyer er i vælten både i udlandet og i Danmark og resulterede bl.a. sidste år i en professionel danseteaterfestival målrettet de allermindste publikummer, da Aarhus' dansescene, Bora Bora, i oktober 2017 afviklede Dans Baby Dans, der bød på seks interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige, hvor babyer og småfolk fik lov til at være med på scenen, komme tæt på danserne og krave helt ind i scenografien.

Et par år før havde Aaben Dans produceret forestillingen 'Babyspace' med interaktiv kommunikation for babyer på 3-12 måneder og deres voksne og med to skiftende dansere i et helt hvidt og nærmest meditativt, igloagtig kravletelt.

En af disse var My Grönholdt, der blev 'så forelsket i at performe for babyer', at hun ikke kunne få nok, men da de fleste danseforestillinger typisk er for børn fra 0-4 år og ikke specifikt stimulerede lige netop spædbørnenes sanser, så valgte hun at skabe sin egen i regi af sit eget teater MYKA- og derfor er hun nu aktuel med den interaktive babyforestilling og installation, 'Natten', som spiller på Zangenbergs Teater fra 7.-19. maj. Med plads til 12 babyer og 12 voksne pr. forestilling.

Baby Space

My Grönholdt er både koreograf og danser i 'Natten' og er bl.a. inspireret af Dalija Acin Thelander, der er en central skikkelse, når det gælder interaktive forestillinger for babyer i konceptuelle installationer.

Det var således hende, der stod for koreografi, koncept og installation til ovennævnte 'Babyspace' med Aaben Dans, og hun har siden 2011 produceret koreografiske installationsforestillinger med signaturen 'Baby Space' med samarbejdspartnere i flere europæiske lande.

Dalija Acin Thelander var også med på Aaben Dans' SWOP-dansefestival både i 2014 ('Baby Space' / 6-24 måneder) og i 2016 ('Sensescapes' / 3-18 måneder) - samt på ovennævnte Dans Baby Dans-festival med 'Up Side Down (2-5 år) og hun har været leder af kurset 'Choreographic practices for babies and children' ved DOCH ‐  Stockholms Konstnärliga Universitet i Stockholm, som My Grönholdt deltog på i efteråret 2015 og som fokuserede på nytænkning af koreografi og dans for et meget ungt publikum.

Selv er My Grönholdt uddannet i moderne dans på Den Danske Scenekunstskole (2007-11) og er altså nu koreograf og kunstnerisk leder af MYKA, men hun underviser også i babydans og efterfødselsyoga - med speciale i baby og barselsforældre som målgruppe. 

Dansekompagniet MYKA producerede den meget roste 'Polar Bear' (for 5-8 år) tilbage i 2013 - og altså nu 'Natten' for babyer i alderen 4-18 måneder og deres forældre.

Den nære inspiration

Hvor 'natten' som helt almindeligt begreb ofte af nybagte forældre forbindes med manglende søvn, vil den interaktive danseforestilling med samme titel gøre den til en positiv og fantasifuld oplevelse, hvor måneskin og stjerner og lysende dansevæsener udgør et magisk nat-univers. Dansegulvet er beklædt med et blødt tæppe, og babyerne kan bevæge sig frit rundt og røre ved alting eller bare lægge sig ned og nyde oplevelsen.  

»Det giver ikke nogen mening for mig at koreografere forestillinger, hvor børnene skal sidde stille og være passive tilskuere. Små børn udtrykker sig både fysisk og verbalt og vil røre, føle, høre og mærke med alle kroppens sanser. Derfor fordyber jeg mig i, hvordan jeg kan inddrage børnene, så de kan bevæge sig frit i forestillingen - med installationskunsten som inspiration,« lyder det fra My Grönholdt, hvis interesse for at lave dans for de helt små mennesker også ligger i forlængelse af den personlige erfaring som mor til to børn - født i henholdsvis 2014 og 2017.

»Det føles naturligt at kombinere mit koreografiske arbejde med mit moderskab og det sted, jeg er personligt i livet, med de erfaringer, indtryk og inspiration, mine egne børn giver mig,« siger My Grönholdt.

»Da jeg selv var på barsel, drømte jeg om at kunne gå til forestillinger og opleve dem sammen med mit barn. Men der var ikke mange forestillinger, hvor babyer var velkomne. Men i scenekunsten såvel som i samfundet bør der være plads til babyerne og deres forældre. Jeg tilbyder derfor forældre og babyer oplevelser, som de skaber i fælleskab, og hvor babyen er inkluderet, samtidig med at forestillingen henvender sig lige så meget til de voksne, som den gør til babyerne,« siger My Grönholdt, der også arbejder med babyer, fordi hun insisterer på, at de små mennesker også fortjener kunstneriske oplevelser som en del af deres hverdag og opvækst.

Babyer er i nuet

Bag forestillingen 'Natten' ligger et forarbejde, hvor My Grönholdt sammen med MYKA havde et residency på Dansstationen i Malmö, hvor man undersøgte kunstneriske og koreografiske ideer med babyer og deres forældre, filmede, talte sammen m.v. - for på den måde at finde ud af, hvordan babyerne bedst kan bevæge sig i interaktive installationsforestillinger og opleve på egne præmisser.

»Jeg kan som koreograf og danser lære meget af babyerne. Babyer er i nuet, de sanser og udforsker med et åbent sind. De er kreative små mennesker, og de inspirerer mig som kunstner og person til at sænke tempoet, være i nuet og udforske de små detaljer, vi ofte glemmer i en hektisk hverdag.

Jeg er fascineret af babyers nysgerrige, livsbekræftende, umiddelbare og legefulde tilgang til verden. Vores børn er vores kommende generationer. Det giver mening for mig at være med til at formidle kunst til de helt små og dermed være med til at skabe et mere kreativt samfund i fremtiden.«

Artiklen er blevet til i et samarbejde med pressemedarbejder Ditte Gundersen

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Nye øjne på verden
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
1234567891011121314151617

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

02-11-2018
 

26-10-2018
 

22-10-2018
 

15-10-2018
 

04-10-2018
 

30-09-2018
 

26-09-2018
 

22-09-2018
 

18-09-2018
 

16-09-2018
 

09-09-2018
 

06-09-2018
 

01-09-2018
 

19-08-2018
 

01-08-2018
 

18-07-2018
 

25-06-2018
 

18-06-2018
 

10-06-2018
 

06-06-2018
 

29-05-2018
 

17-05-2018
 

03-05-2018
 

28-04-2018
 

24-04-2018
 

19-04-2018
 

13-04-2018
 

10-04-2018
 

06-04-2018
 

03-04-2018
 

23-03-2018
 

16-03-2018
 

08-03-2018
 

28-02-2018
 

23-02-2018
 

19-02-2018
 

13-02-2018
 

Flere anmeldelser