
'Nye begyndelser for fællesskaber'

I december 2020 afsluttede det Aarhus-baserede Opgang2 Turneteater et flerårigt projekt, kaldet 'Andre Horisonter' (2018-2020), hvori indgik fem forestillinger og 2000 deltagere og som havde til formål at skabe positive fællesskaber gennem kultur og teater og med workshops som arbejdsform.
Nu kan man i evalueringsrapporten med titlen 'Teater & dannelse i fællesskab' læse om projektet og dets resultater, studere principper bag workshop-forløb m.v.
'Andre Horisonter', der blev støttet af Velux Fonden, var en videreudvikling af Opgang2s projekt ’Nye Horisonter’ (2014-2017), der havde fokus på udvikling af produkter, debatforestillinger og en online platform, mens ’Andre Horisonter’ fokuserede på at udvikle aktiviteter, som understøtter, at teaterforestillinger kan fungere som grundlag for etablering og formidling af fællesskab.
Den primære målgruppe for seneste projekt var unge mellem 13-19 år, mange af disse elever i en udsat position og med særlige behov.
'Andre Horisonter' har skabt 'nye begyndelser for fællesskaber' blandt de unge, lyder en af hovedkonklusionerne i evalueringen af projektforløbet, hvor de unge både har oplevet professionelt teater og selv arbejdet med udtryksformer og øvelser fra teatrets verden. De involverede skoler har ifølge evalueringen også oplevet forløbet som 'meget brugbart, både fordi det hjælper dem til at arbejde med teater som genre, men også fordi det giver dem et redskab til at arbejde med en anden form for dannelse end den, der generelt arbejdes med i skoleregi'.
I projektforløbet har Opgang2 Turneteater, der i mange år har markeret sig med teater med fokus på etnisk og kulturel diversitet, også afsøgt og afprøvet eksport af det debatskabende ungdomsteaterprojekt til Mellemøsten i et samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og Al Harah Teateret i Betlehem (se note).
På www.opgang2.dk/andrehorisonter kan man downloade en komprimeret udgave af rapporten og hele rapporten og også i korte interviews møde personer, der har oplevelser og erfaringer med 'Andre Horisonter': Undervisere, unge, evaluator, dramapædagog, dramatiker, forsker og skuespillere.
(Billedet: Illustration fra evalueringsrapporten for projekt 'Andre Horisonter', som Opgang2 Turneteater afsluttede i december)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
'Den frie scenekunst på Teaterseminar'

Forestilling og bog fra Sanseværk

PASSAGE laver mini-festival 21.-22. maj 2022

En million til DYNAMO

Talentpris til Linn Fletcher

Hvidovre Teaterfestival 7.-15 maj 2022

Arbejdslegater og nye formater

H.C. Andersen Prisen til Svanen

Nominerede til Årets Reumert 2022

Nycirkus i trætoppene

Så nærmer vi os Årets Reumert 2022

Teater Nordvest får brasiliansk besøg

’Hobbitten’ byder 600 skolebørn indenfor

Manifest og metodebog

DANISH+ 9.-11. maj 2022

Studiekreds om europæisk avantgardeteater

Unge stemmer og skygge-monstre

Nu er det ganske vist…

Kedelige voksne og sjovt teater…

Betina Grove ny i Teatercentrums bestyrelse

Arrangørprisen gik til Astrid Guldhammer

Klar til den store slutspurt

Store Krammedag – nu med kant

Nu er Aprilfestival 2022 skudt i gang

Det Kongelige Teaters Balletskole fejrer 250 års jubilæum

Aprilfestival goes international - again…

Undersøgende papirdukketeater

Scenemester takker af efter 32 år i børneteatrets tjeneste

Unge sangtalenter sætter fokus på identitet

SWOP i Roskilde 5.-9. maj

Hvem skal have Årets Arrangørpris?

Afskedsreception for Simon Vagn Jensen 6. april

CPH STAGE 2.-11. juni

Sammen for Ukraine...

Theatret Thalias Tjenere takker af…

Marianne Søndergaard stopper på Teatret st.tv

Carsten Wittrock udpeget til Projektstøtteudvalget

Teaterinstruktør Anders Lundorph er død

Building Collective Resilience

Forspring til formidlerne
