
'Nye begyndelser for fællesskaber'

I december 2020 afsluttede det Aarhus-baserede Opgang2 Turneteater et flerårigt projekt, kaldet 'Andre Horisonter' (2018-2020), hvori indgik fem forestillinger og 2000 deltagere og som havde til formål at skabe positive fællesskaber gennem kultur og teater og med workshops som arbejdsform.
Nu kan man i evalueringsrapporten med titlen 'Teater & dannelse i fællesskab' læse om projektet og dets resultater, studere principper bag workshop-forløb m.v.
'Andre Horisonter', der blev støttet af Velux Fonden, var en videreudvikling af Opgang2s projekt ’Nye Horisonter’ (2014-2017), der havde fokus på udvikling af produkter, debatforestillinger og en online platform, mens ’Andre Horisonter’ fokuserede på at udvikle aktiviteter, som understøtter, at teaterforestillinger kan fungere som grundlag for etablering og formidling af fællesskab.
Den primære målgruppe for seneste projekt var unge mellem 13-19 år, mange af disse elever i en udsat position og med særlige behov.
'Andre Horisonter' har skabt 'nye begyndelser for fællesskaber' blandt de unge, lyder en af hovedkonklusionerne i evalueringen af projektforløbet, hvor de unge både har oplevet professionelt teater og selv arbejdet med udtryksformer og øvelser fra teatrets verden. De involverede skoler har ifølge evalueringen også oplevet forløbet som 'meget brugbart, både fordi det hjælper dem til at arbejde med teater som genre, men også fordi det giver dem et redskab til at arbejde med en anden form for dannelse end den, der generelt arbejdes med i skoleregi'.
I projektforløbet har Opgang2 Turneteater, der i mange år har markeret sig med teater med fokus på etnisk og kulturel diversitet, også afsøgt og afprøvet eksport af det debatskabende ungdomsteaterprojekt til Mellemøsten i et samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og Al Harah Teateret i Betlehem (se note).
På www.opgang2.dk/andrehorisonter kan man downloade en komprimeret udgave af rapporten og hele rapporten og også i korte interviews møde personer, der har oplevelser og erfaringer med 'Andre Horisonter': Undervisere, unge, evaluator, dramapædagog, dramatiker, forsker og skuespillere.
(Billedet: Illustration fra evalueringsrapporten for projekt 'Andre Horisonter', som Opgang2 Turneteater afsluttede i december)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Syv slap gennem nåleøjet
Årets tal: 40
Hvordan kan man holde op med at være bange for dans?
Refusionsudvalget ønsker løbende dialog
Aprilfestival kan blive rekordstor

Møllen bliver lederstyret

Uppercut har fået ny kunstnerisk leder

:DANISH+ 2014

Performancekunst for børn
Kritik af tilskuerstatistik
Meridiano på kinesisk
Aprilfestival på internationalt

Fordomme og Elevfortællinger
Statistikkens eget sprog
Årets Reumert skifter format
Fem egnsteatre skal evalueres i 2014
Præmiepenge til gribbe-teater
2,3 mio. kr. til gæstende scenekunst i hovedstaden
Festivalen er stadig håndholdt

Tilmeldingen er åben
Møller-millioner til teatertalentskole
Så er de SKU fuldtallige...
Dramatikfinale for unge på Nordkraft
Teater tilbydes!
Tag til seminar i dårlig smag!
Ja tak til kunstnerisk udvikling!
Tid for tilmeldinger

Ny hæder til Bodil Alling

Sara Topsøe med i nyt SKU

Kom gratis i teatret i NV
Tid til priser
Kitsch og kunst
ASSITEJ Danmark har gang i projekterne
Genvej for teaterarrangører
På gulvet med Catherine Poher

Festivalen er på plakaten

UNIMA-pris til Ulla Dengsøe
