
'Nye begyndelser for fællesskaber'

I december 2020 afsluttede det Aarhus-baserede Opgang2 Turneteater et flerårigt projekt, kaldet 'Andre Horisonter' (2018-2020), hvori indgik fem forestillinger og 2000 deltagere og som havde til formål at skabe positive fællesskaber gennem kultur og teater og med workshops som arbejdsform.
Nu kan man i evalueringsrapporten med titlen 'Teater & dannelse i fællesskab' læse om projektet og dets resultater, studere principper bag workshop-forløb m.v.
'Andre Horisonter', der blev støttet af Velux Fonden, var en videreudvikling af Opgang2s projekt ’Nye Horisonter’ (2014-2017), der havde fokus på udvikling af produkter, debatforestillinger og en online platform, mens ’Andre Horisonter’ fokuserede på at udvikle aktiviteter, som understøtter, at teaterforestillinger kan fungere som grundlag for etablering og formidling af fællesskab.
Den primære målgruppe for seneste projekt var unge mellem 13-19 år, mange af disse elever i en udsat position og med særlige behov.
'Andre Horisonter' har skabt 'nye begyndelser for fællesskaber' blandt de unge, lyder en af hovedkonklusionerne i evalueringen af projektforløbet, hvor de unge både har oplevet professionelt teater og selv arbejdet med udtryksformer og øvelser fra teatrets verden. De involverede skoler har ifølge evalueringen også oplevet forløbet som 'meget brugbart, både fordi det hjælper dem til at arbejde med teater som genre, men også fordi det giver dem et redskab til at arbejde med en anden form for dannelse end den, der generelt arbejdes med i skoleregi'.
I projektforløbet har Opgang2 Turneteater, der i mange år har markeret sig med teater med fokus på etnisk og kulturel diversitet, også afsøgt og afprøvet eksport af det debatskabende ungdomsteaterprojekt til Mellemøsten i et samarbejde med Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og Al Harah Teateret i Betlehem (se note).
På www.opgang2.dk/andrehorisonter kan man downloade en komprimeret udgave af rapporten og hele rapporten og også i korte interviews møde personer, der har oplevelser og erfaringer med 'Andre Horisonter': Undervisere, unge, evaluator, dramapædagog, dramatiker, forsker og skuespillere.
(Billedet: Illustration fra evalueringsrapporten for projekt 'Andre Horisonter', som Opgang2 Turneteater afsluttede i december)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Hvem skal være lille storbyteater i København 2021-24?

Ny bestyrelse for Dansk Teater

Sidste udkald for Refusionsudvalget

Batida tager til Mongoliet

ENESTÅENDE 25.10-2.11

Fyraftensarrangement: Med borgere på scenen

Baseret på virkelige hændelser

Dans Baby Dans 12.-24. oktober

Riddersalen får Frederiksbergprisen 2019

CPH STAGE: Organisationsskifte og nye bestyrelsesmedlemmer

Anemonen får 1,5 mio. kr. i driftsstøtte i 2020

Amager Børneteaterfestival 12. - 19. oktober

Teater Nordkraft skal have ny leder

Unge vælger teater til unge

Live Art for Børn på Nordkraft 9.-16.10

Teater Møn åbner 5. oktober

Konference for teaterbestyrelser 16.-17. januar i Holbæk

Teaterbilletter lancerer kundeklub

Sidste udkald til COTYA på Teaterøen 26.-29. september

Seks nye spirer fundet til Dramatiker Væksthus 19/21

Seks forestillinger blev refusionsgodkendt

'I skovens dybe, stille ro' topper i Odsherred

De unges teater...


Ole Sørensen fejrer 40 års skuespillerjubilæum

Rod på børneværelset

Lauritzen Fonden uddelte priser for 780.000 kr.

1500 gymnasieelever skal i teatret i Randers

Nørregaards Teater åbner Vollsmosescenen

Opgang2 Turneteater overtager skole i to dage

En fiktiv historie om Kundby-pigen

Scenekunst fra Danmark skal ud i verden

Familiemusical om Dronning Margrete I

COTYA på Teaterøen 26.-29. september

Limfjordsteatret holder stor indvielsesfest

I WILL BE EVERYTHING

Teaterhuset Filuren rykker tættere på publikum

Kun for hankønsvæsener

Teater på liv og død

GrowOP! 19.-24. september
